Blandede Digtninger
Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||||
|
| xml, pdf | ||||||||||||||
Innhold
BLANDEDE DIGTNINGER
FRA AARENE 1848, 1849 OG 1850
DIGTNINGER
Resignation
(1847)
Versetype: | strofisk strofegruppe | ||
Rimskjema: | (A b)² | ||
Metrisk formel: | bi (8 7)² |
A | Er de Glimt fra Sjælens Dunkle, | ||
b | Der igjennem Mulmet brød, | ||
A | Og som Lynblink monne funkle | ||
b | Kun til evig Glemsel født? – | ||
A | 5 | Var forgjæves al min Higen, | |
b | Var min Drøm kuns et Fantom, | ||
A | Er mig nægtet Sjælens Stigen | ||
b | Var min Digten kold og tom! – | ||
A | Tier da I Undertoner! – | ||
b | 10 | Kan jeg eder ei forstaa, – | |
A | Lad mig iblandt Millioner | ||
b | Leve glemt og glemt forgaa! – – – | ||
Ved Havet
Versetype: | strofisk strofegruppe | ||
Rimskjema: | (A b)² (C d)² | ||
Metrisk formel: | tri ('6 '5)² ('6 '5)² |
A | Skummende Bølge | -∪∪-∪ | |
b | Med kamplysten Hu! | ∪-∪∪- | |
A | Hvo mægter dig følge? | ∪-∪∪-∪ | |
b | Hvor stævner du nu? | ∪-∪∪- | |
C | 5 | Hvo mægter vel hæmme | ∪-∪∪-∪ |
d | Din stormende Hast? | ∪-∪∪- | |
C | Hvo dig at tæmme, | -∪∪-∪ | |
d | At holde dig fast! | ∪-∪∪- | |
A | Lig Yngling i vilde | ∪-∪∪-∪ | |
b | 10 | Stormfulde Dyst | -∪∪- |
A | Mod Klippen at spille | ∪-∪∪-∪ | |
b | Var stedse din Lyst | ∪-∪∪- | |
C | Dog midt i din Striden, | ∪-∪∪-∪ | |
d | Midt i din Harm, | -∪∪- | |
C | 15 | Den Søblomme liden | ∪-∪∪-∪ |
d | Dig vinker til Barm! | ∪-∪∪- | |
A | Ak, flygtig er Stunden; – | ∪-∪∪-∪ | |
b | Din Storhed som den! – | ∪-∪∪- | |
A | Din Kraft er forsvunden, | ∪-∪∪-∪ | |
b | 20 | Da synker du hen! – | ∪-∪∪- |
C | See Grave dig vente | ∪-∪∪-∪ | |
d | I Klippernes Rift, – | ∪-∪∪- | |
C | Ha, Bølge! saa endte | ∪-∪∪-∪ | |
d | Din Drøm om Bedrift! | ∪-∪∪- | |
A | 25 | O! bland kun din Klage | ∪-∪∪-∪ |
b | Med Brændingens Sang! – | ∪-∪∪- | |
A | Hvad er vel tilbage? – | ∪-∪∪-∪ | |
b | Ei Mindet engang! – | ∪-∪∪- | |
C | Thi mens i dets Himmel | ∪-∪∪-∪ | |
d | 30 | Du drømmer dig gjemt, | ∪-∪∪- |
C | I Bølgernes Vrimmel | ∪-∪∪-∪ | |
d | Du længst er forglemt! – – – | ∪-∪∪- | |
Tvivl og Haab
Versetype: | strofisk strofegruppe | ||
Rimskjema: | (a b)² (c d)² | ||
Metrisk formel: | bi ('8 '6)² ('8 '6)² |
a | Ha, hvilken Nat, saa rædsom, mørk! | ||
b | Derude stormer det! – – – | ||
a | Som Løvens Brøl i vildsom Ørk | ||
b | Hør Stormens Aandedræt! – – | ||
c | 5 | Ha, komme I fra Dødens Dal, | |
d | I Skygger hist, som gaa | ||
c | Lig Aander over natlig Val | ||
d | I Skygevandter graa? – – | ||
a | Og disse Tordenstemmers Klang | ||
b | 10 | I denne Midnatsstund! – – | |
a | Som Mørkets vilde Seierssang, | ||
b | Som Dommedags Basun! – | ||
c | O, mangengang jeg spottet har | ||
d | Med Dommedagens Gru, – | ||
c | 15 | Ha, Frugten, denne Haanen bar, | |
d | Er vild Fortvivlen nu! – – | ||
a | Forlængst, forlængst, mens Barn jeg var | ||
b | Min Aftenbøn saa glad | ||
a | Til Himlens Gud for Mo’r og Fa’r | ||
b | 20 | Og Søskend’ smaa, jeg bad; – | |
c | Men længst, ak, længst det er forbi, – | ||
d | Jeg har min Bøn forglemt, | ||
c | Ei meer jeg søger Trøst deri, | ||
d | Er ei til Andagt stemt! – – – | ||
a | 25 | Ha, svage Sjæl! saa skjælver du | |
b | For disse Tordenbrag? – – | ||
a | Du troer i denne Stormnats Gru | ||
b | At skue Dommedag, – | ||
c | Den Dag, som aldrig komme vil, – | ||
d | 30 | Saa lød jo tit dit Ord; | |
c | Og paa den Gud, du beder til, | ||
d | Forlængst du selv ei troer! – – | ||
a | Ha, Dæmon, er du atter vakt? – | ||
b | Vig fra mig Frister fæl! | ||
a | 35 | O, som Orkaners vilde Jagt | |
b | Det stormer i min Sjæl, – – | ||
c | Og ingen Leder, ingen Vei | ||
d | I dette Tvivlens Hav! – – | ||
c | Gud! for en barnlig Bøn til dig | ||
d | 40 | Al jordisk Kløgt jeg gav! – – | |
a | Men ak, jeg er ei Barn meer, | bi- ∪-∪-∪-- | |
b | Og har ei Barnets Sind! – | ||
a | For Veien, Uskyldsøiet seer | ||
b | I Troen, er jeg blind! – | ||
c | 45 | O, rædselfuld er denne Nat, | |
d | Af Lynet kuns belyst, – | ||
c | Og dog den er et Dagskjær klart | ||
d | Mod Mulmet i mit Bryst! – | ||
a | Dog end fortvivle vil jeg ei, | ||
b | 50 | Men følge Hjertets Bud: | |
a | Til Haabet vil jeg klynge mig, | ||
b | Til Troen paa min Gud! – | ||
c | Lad hyle kun Orkanens Sang, – | ||
d | Jeg slumrer ind til Ro, | ||
c | 55 | – Forvist jeg vaagne skal engang | |
d | Gjenfødt med barnlig Tro! – – – | ||
Kjæmpeégen
Versetype: | strofisk strofegruppe | ||
Rimskjema: | (a B)² c c D D | ||
Metrisk formel: | bi+ ('8 '7)² '8 '8 '9 '9 |
a | Høiest i Nord stod en Kjæmpeég, – | -∪∪-∪∪-∪- | |
B | I Hedenold var den oprunden; – | ∪-∪∪-∪∪-∪ | |
a | Saa herlig dens Krone mod Himmelen stég | ∪-∪∪-∪∪-∪∪- | |
B | Og Rod slog den dybest i Grunden. – | ∪-∪∪-∪∪-∪ | |
c | 5 | De mægtige Grene, de frodige Skud | ∪-∪∪-∪∪-∪∪- |
c | Den bredte fra Nordpol til Eideren ud, | ∪-∪∪-∪∪-∪∪- | |
D | Den skyggede stolt over Sveas Lande | ∪-∪∪-∪∪-∪-∪ | |
D | Og krandsede Vesterhavs klippede Strande! – | ∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪ | |
a | Men Tidens Storme mod Kjæmpen foer | ∪-∪-∪∪-∪- | |
B | 10 | Den mægtige Stamme de knuste, | ∪-∪∪-∪∪-∪ |
a | Og over det splittede, sjunkne Nor | ∪-∪∪-∪∪-∪- | |
B | Som Gravsange voldsomt de bruste, | ∪-∪∪-∪∪-∪ | |
c | Og Østens rovgjærrige Ørne saae | ∪-∪∪-∪∪-∪- | |
c | Med lystne Blik over Codans Blaa, | ∪-∪-∪∪-∪- | |
D | 15 | Mens Tydsken strakte sin Haand efter Byttet, | ∪-∪-∪∪-∪∪-∪ |
D | Der laa, som en Døende, ubeskyttet! – – | ∪-∪∪-∪∪-∪-∪ | |
a | Dog spirende Skud den Knuste bar, – – | ∪-∪∪-∪-∪- | |
B | Let Gnisten vorder til Flamme! – | ∪-∪-∪∪-∪ | |
a | De Unge mindes hvad Gubben var, – | ∪-∪-∪∪-∪- | |
B | 20 | Gad gjerne vorde det samme. – | ∪-∪-∪∪-∪ |
c | Snart søge den Skilte sin Broder igjen, | ∪-∪∪-∪∪-∪∪- | |
c | Og række ham Haanden som trofast Ven, – | ∪-∪∪-∪∪-∪- | |
D | Snart vorde de Eet, snart smelte de sammen, | ∪-∪∪-∪-∪∪-∪ | |
D | Som Vinternats Himmel med Nordlysflammen! | ∪-∪∪-∪∪-∪-∪ | |
1849
Erindringskilden
Versetype: | strofisk strofegruppe folkevisevers | ||
Rimskjema: | (a B)² | ||
Metrisk formel: | bi+ ('8 '7)² |
a | En Pigelil sidder i Aftenstund, | ∪-∪∪-∪∪-∪- | |
B | Stirrer i Bækkens Vove, | -∪∪-∪-∪ | |
a | Og nede, hist i den dybe Grund | ∪-∪-∪∪-∪- & ∪-∪∪-∪-∪- | |
B | Sig speile de dunkle Skove. | ∪-∪∪-∪-∪ | |
a | 5 | Hun stirrer og stirrer med Vemodssmiil | ∪-∪∪-∪∪-∪- |
B | Ret som om hun Noget savned’; | ∪-∪∪-∪-∪ | |
a | Men Bølgen flygter i munter Iil | ∪-∪-∪∪-∪- | |
B | Af løvrige Bredder omfavnet. – – | ∪-∪∪-∪∪-∪ | |
a | Saa sad hun i skyldfrie Barndom tit, – | ∪-∪∪-∪-∪- | |
B | 10 | Da saa hun et Billed paa Bunden: | ∪-∪∪-∪∪-∪ |
a | En Yngling, der vinkede, smilende blidt, – | ∪-∪∪-∪∪-∪∪- | |
B | Forlængst er Synet forsvunden. – | ∪-∪-∪∪-∪ | |
a | Ak, nu er hun stor, og hvor ofte end | ∪-∪∪-∪∪-∪- | |
B | Hun mindes sin Barndoms Dage, | ∪-∪∪-∪-∪ | |
a | 15 | Den aldrig, aldrig dog kommer igjen, | ∪-∪-∪∪-∪∪- |
B | Ei vender dens Syner tilbage! – – – | ∪-∪∪-∪∪-∪ | |
a | Dog sidder hun ofte ved Kildens Bred, | ∪-∪∪-∪∪-∪- | |
B | Taarebedugget er Kinden; – | -∪∪-∪∪-∪ | |
a | Sagtelig trille de Vover afsted, | -∪∪-∪∪-∪∪- | |
B | 20 | Let kruser dem Aftenvinden. – | ∪-∪∪-∪-∪ |
a | Da kaster Maanen et sælsomt Skjær | ∪-∪-∪∪-∪- | |
B | Hist fra den hvælvede Bue; – | ∪-∪-∪∪-∪ | |
a | Hun stirrer i Voven og tykkes der | ∪-∪∪-∪∪-∪- | |
B | Endnu hiint Billed at skue! – – – | ∪-∪-∪∪-∪ | |
Dødningeballet
Versetype: | strofisk strofegruppe | ||
Rimskjema: | (A b)² (c d)² | ||
Metrisk formel: | bi+ ('7 '6)² ('6 '6)² |
A | Henover den Kirkegaard øde | ∪-∪∪-∪∪-∪ | |
b | Har Natten sin Vinge udbredt; – | ∪-∪∪-∪∪- | |
A | Saa roligt der slumre de Døde, | ∪-∪∪-∪∪-∪ | |
b | En Slummer, som brydes ei læt; – | ∪-∪∪-∪∪- | |
c | 5 | Og sælsomt i Maanens Glands | ∪-∪∪-∪- |
d | Mon glimte den Marmelsteen, | ∪-∪∪-∪- | |
c | Som, prydet med taarevædt Krands | ∪-∪∪-∪∪- | |
d | Bedækker den Dødes Been. – – | ∪-∪∪-∪- | |
A | Men brydes hiint Gravens Stille | ∪-∪∪-∪-∪ | |
b | 10 | Af Midnattens dumpe Slag, – | ∪-∪∪-∪- |
A | Da, hvis du kun lytte vilde, | ∪-∪∪-∪-∪ | |
b | Du hørte en Tummel svag, – | ∪-∪∪-∪- | |
c | Og altsom det nærmer sig, | ∪-∪∪-∪- | |
d | Da drønner det meer og meer, – – | ∪-∪∪-∪- | |
c | 15 | Og Vandreren korser sig | ∪-∪∪-∪- |
d | Og gyser, skjønt Intet han seer! – – | ∪-∪∪-∪∪- | |
A | Da aabnes de sjunkne Grave | ∪-∪∪-∪-∪ | |
b | Og hver en mosklædt Steen, | ∪-∪-∪- | |
A | Og frem af de Boliger lave | ∪-∪∪-∪∪-∪ | |
b | 20 | Saa tause de Dødninger treen. | ∪-∪∪-∪∪- |
c | Dog klappred ved hvert et Trin | ∪-∪∪-∪- | |
d | De mørskne Knokkelbeen; | ∪-∪-∪- | |
c | Men Kappen, det hvide Liin, | ∪-∪∪-∪- | |
d | Den skinned som Sneen reen. – – | ∪-∪∪-∪- | |
A | 25 | De gribe hverandres Hænder, | ∪-∪∪-∪-∪ |
b | Og samles som til en Fest; | ∪-∪∪-∪- | |
A | En Lygtmand som Lampe brænder, | ∪-∪∪-∪-∪ | |
b | Hvert Beenrad er velkommen Gjæst, – | ∪-∪∪-∪∪- | |
c | Hver fatter sin Naboes Haand | ∪-∪∪-∪(∪)- | |
d | 30 | Og dandser saa vildt i Ring; – | ∪-∪∪-∪- |
c | Ha, maaskee en Fyrstes Aand | ∪-∪∪-∪- | |
d | Med Betlerens farer omkring! – – | ∪-∪∪-∪∪- | |
A | Tro ei Musicanter der mangler | ∪-∪∪-∪∪-∪ | |
b | Ved et saa kosteligt Bal: | ∪-∪-∪∪- | |
A | 35 | Et Beenrad med Knokler rangler, | ∪-∪∪-∪-∪ |
b | En Anden en Hjerneskal | ∪-∪∪-∪- | |
c | Som Tromme ferdigt mon slaa, | ∪-∪-∪∪- | |
d | Det klinger, som sidste Suk | ∪-∪∪-∪- | |
c | Fra bristende Hjertes Vraa, – | ∪-∪∪-∪- | |
d | 40 | See det er de Dødes Musik! – – | ∪-∪∪-∪∪- |
A | Om smuldrede Gravmonumenter | ∪-∪∪-∪∪-∪ | |
b | De dandse saa lystigen rundt; | ∪-∪∪-∪∪- | |
A | Men Gravene atter dem vente, | ∪-∪∪-∪∪-∪ | |
b | Een Time er kun dem forundt. – – | ∪-∪∪-∪∪- | |
c | 45 | – Tilende er Ballet de gav; | ∪-∪∪-∪∪- |
d | Thi huult lyder Klokkens Slag, | ∪-∪∪-∪- | |
c | Og dybt i den rolige Grav | ∪-∪∪-∪∪- | |
d | De slumre til yderste Dag! – – – | ∪-∪∪-∪∪- | |
Afskedens Minde
(Ved O. Schulruds Afreise)
Versetype: | strofisk strofegruppe folkevisevers | ||
Rimskjema: | (a B)² | ||
Metrisk formel: | bi+ ('8 '7)² |
a | Naar Veiene spaltes og Vennerne gaa | ∪-∪∪-∪∪-∪∪- | |
B | Skilte i Livets Vrimmel, | -∪∪-∪-∪ | |
a | Vi stirre saagjerne imod den blaa | ∪-∪∪-∪∪-∪- | |
B | Og lyse Erindringshimmel. | ∪-∪∪-∪-∪ | |
a | 5 | Der tindre som venlige Stjerner smaa | ∪-∪∪-∪∪-∪- |
B | De Minder fra svundne Dage, – | ∪-∪∪-∪-∪ | |
a | Ei Tidens slørende Skyer formaa | ∪-∪-∪∪-∪∪- | |
B | At dunkle den Lysning saa fage. – | ∪-∪∪-∪∪-∪ | |
a | Dog mellem de venlige Smaastjerner der | ∪-∪∪-∪∪-∪∪- | |
B | 10 | Een søger vort Øie saa gjerne; | ∪-∪∪-∪∪-∪ |
a | Den blinker i vémodsfuldt dæmrende Skjær | ∪-∪∪-∪∪-∪∪- | |
B | Og er dog vor kjæreste Stjerne! – – | ∪-∪∪-∪∪-∪ | |
a | Sørgmodigt er Navnet; thi Afskedens Stund | ∪-∪∪-∪∪-∪∪- | |
B | Vi nævne den, alvorsfuldt stemte, – | ∪-∪∪-∪∪-∪ | |
a | 15 | Dog mildt den belyser fra blaalige Bund | ∪-∪∪-∪∪-∪∪- |
B | Hvert Venskabets Minde vi gjemte! – – | ∪-∪∪-∪∪-∪ | |
Høstaftenen
Versetype: | strofisk strofegruppe | ||
Rimskjema: | a B B a C C d E E d | ||
Metrisk formel: | bi 7 8 8 7 8 8 7 8 8 7 |
a | See det mørkner, – Regnen slaaer | ||
B | Pladskende mod Vinduesruden, | ||
B | Blander sig med Vindens Tuden | ||
a | Medens over Himlen gaaer | ||
C | 5 | Skygestalter, – Aander lige | |
C | Ifra Dødens tause Rige; – | ||
d | Under fjerne Tordners Larm | ||
E | Komme, gaae de og forsvinde, | ||
E | Lig den nylig Elsktes Minde | ||
d | 10 | I en utro Piges Barm. – – – | |
a | Tæt ved Ovnen sidder jeg, – | ||
B | Stirrer drømmende i Luen, | ||
B | Der kun halvt oplyser Stuen; | ||
a | Men en Verden er for mig, | ||
C | 15 | Hvor i Kullets dunkle Spalter | |
C | Mine Drømmes Luftgestalter | ||
d | Bygge sig et Ildpalæ; – | ||
E | (Magen er ei let at finde; | ||
E | Thi i Hallerne derinde | ||
d | 20 | Kan jeg Pigetroskab see!) | |
a | Ha, hvad Sceneri der er! – – – | ||
B | Er det da min Barndoms svundne | ||
B | Dage, til mit Hjerte bundne, | ||
a | Der igjen fremtræde her? – | ||
C | 25 | – Eller er, (det saa jeg gjerne!) | |
C | Sløret for det dunkle Fjerne | ||
d | I en vild forvirret Iil | ||
E | Trukket viftende tilside, | ||
E | Vinker Skulda med sit blide | ||
d | 30 | Eller varselfulde Smiil? – – – | |
– – – – – – – – – – – – | |||
– – – – – – – – – – – – | |||
a | Dog, til kolde Virklighed | ||
B | Vækkes jeg af mine Drømme; – – | ||
B | 35 | Regnen falder end i Strømme, – | |
a | Mit Palads er styrtet ned. – – | ||
C | O, hvor det er trist og øde, | ||
C | Slig en Stund kan Mismod føde, | ||
d | Bringe Hjertet til, beklemt, | ||
E | 40 | Ret at føle hvad det savner; – – | |
E | Selskab? – Nei, kuns lidt det gavner | ||
d | For et Sind, mismodigstemt! – | ||
– – – – – – – – – – – – – | |||
a | Som Alverden jo har sin, | ||
B | 45 | Har jeg og min Elskerinde! – | |
B | Ak, men ingen jordisk Kvinde | ||
a | Er hun, som jeg kalder min; – | ||
C | Kuns et Drømmesyn, fremstaaet | ||
C | Af en Higen uopnaaet, | ||
d | 50 | Uopnaaelig maaskee! – | |
E | (Hvad om Kjærlighedens Længsel | ||
E | Slukned kvalt i Hjertets Fængsel, | ||
d | Kuns, som hun, en skjøn Idee! –) | ||
a | Ha, en jordisk Mø du troer | ||
B | 55 | I min Elsktes Træk at kjende, | |
B | Det, hvormed jeg smykked hende | ||
a | At jeg hentet har fra Jord! – | ||
C | At fra Een jeg laante Panden | ||
C | Tankeriig, og fra en Anden | ||
d | 60 | Dette Følelsernes Hav | |
E | I min Elskerindes Blikke? – – | ||
E | Nei, o nei, fra Jorden ikke | ||
d | Tog jeg hvad jeg hende gav! – – | ||
a | Kom, mit Hjertes Ideal! | ||
B | 65 | Jeg vil sværme ved din Side, | |
B | Af dit Blik, det ømme, blide | ||
a | Vil jeg søge Lindring sval | ||
C | For den Længsel mig fortærer, | ||
C | Den, som mine Drømme nærer, | ||
d | 70 | Den, som aldrig slukkes ud, | |
E | Ikkun da i Stilhed gløder, | ||
E | Naar paa Jord jeg eengang møder | ||
d | Mine Drømmes Aandebrud! – – – | ||
Sjælens Solglimt
Versetype: | strofisk strofegruppe | ||
Rimskjema: | a a b c c b | ||
Metrisk formel: | tri ''6 ''6 ''9 ''6 ''6 ''9 |
a | O, hvor stormer mit Bryst! | ||
a | Jeg har hørt denne Røst, | ||
b | Som jeg kjender fra Drømmenes Land | ||
c | Naar jeg, slumrende mat | ||
c | 5 | I den dæmrende Nat | |
b | Hørte Voverne hviske ved Strand! | ||
a | Jeg har seet det Blik | ||
a | Som min Aandebrud fik | ||
b | I min digtende Kjærlighedsdrøm! | ||
c | 10 | Gjennem Sjældybet foer, | |
c | Som Orkan over Jord | ||
b | Mine Anelsers bævende Strøm! | ||
a | Og den Længselens Kval | ||
a | Som min Sjæls Ideal | ||
b | 15 | Tændte dybt i min higende Barm, | |
c | Fra en blussende, vild, | ||
c | Altfortærende Ild | ||
b | Blev en Flamme, saa rolig og varm! | ||
a | Af en Funke belyst | ||
a | 20 | Blev mit skyfulde Bryst, | |
b | Ei liig Sommerens brændende Sol, | ||
c | Naar den gløder os nær, – | ||
c | Nei, som Stjernernes Skjær | ||
b | Naar de tindre fra fjerneste Pol! – | ||
a | 25 | I min Sjæl var det Dag; – | |
a | Da fornam jeg ei Nag, | ||
b | Ikke Smærtens giftdyppede Sværd | ||
c | Det var blot en Sekund, – | ||
c | Men den flygtige Stund | ||
b | 30 | Var dog meer end en Evighed værd! – – – | |
a | Skal jeg skuffes paany? – | ||
a | Skulle Synerne fly – | ||
b | Og kun vorde Fantomer igjen, | ||
c | Naar det stormende Bruus | ||
c | 35 | Fra Begeistringens Ruus | |
b | Toner mat og døer sygnende hen? – | ||
– – – – – – – – – – – | |||
a | O, med Mindernes Skat | ||
a | Gjennem Fremtidens Nat | ||
b | 40 | Vil jeg sværme paa Drømmenes Hav, – | |
c | Til jeg træt stiger ned | ||
c | Forat søge min Fred | ||
b | I den rolige, kjølende Grav! – – – | ||
Maaneskinsfart paa Havet
Versetype: | strofisk strofegruppe | ||
Rimskjema: | (A b)² C D D C | ||
Metrisk formel: | tri ('12 '11)² '12 '12 '12 '12 |
A | Fuldmaanen skinner; – henover den vide | -∪∪-∪∪-∪∪-∪ | |
b | Slumrende Havflade breder sig mildt | -∪∪-∪∪-∪∪- | |
A | I magisk Fortoning de glindsende, blide | ∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪ | |
b | Maanelysstrømme, mens Alting er stilt; | -∪∪-∪∪-∪∪- | |
C | 5 | Mens Nathimlens Stjerne i Dybet sig bader | ∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪ |
D | Og Lysningen funkler fra Bølge til Bølge; | ∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪ | |
D | – Let glider min Snekke paa Voven, – den følge | ∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪ | |
C | De deilige, maanebeskinnede Rader. – | ∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪ | |
A | Hist inde hvor Birkenes Grene sig strække | ∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪ | |
b | 10 | Fortroligen ludende ud over Sø, – | ∪-∪∪-∪∪-∪∪- |
A | Der hvilte jeg nys under løvrige Dække, | ∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪ | |
b | Der er det saa tyst, – o, der kunde jeg dø, – | ∪-∪∪-∪∪-∪∪- | |
C | Der kunde jeg slumre bag Gravhøien rolig, | ∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪ | |
D | Der kunde Bølgen i Stormnatten kvæde | -∪∪-∪∪-∪∪-∪ | |
D | 15 | Der kunde Havdybets Aander jo græde, | -∪∪-∪∪-∪∪-∪ |
C | Fylde med længselfuld Klage min Bolig. – | -∪∪-∪∪-∪∪-∪ | |
A | – Dog nei, – det er trykkende lummert ved Stranden! – | ∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪ | |
b | Ud maa jeg paa Bølgerne langt ifra Land. | ∪-∪∪-∪∪-∪∪- | |
A | Der vifter Havvinden kjøligt om Panden | -∪∪-∪∪-∪∪-∪ | |
b | 20 | Der vil jeg slukke den Længselens Brand, | -∪∪-∪∪-∪∪- |
C | Som nager mit Hjerte, – o, der er det stille, | ∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪ | |
D | Der strækker sig Havsletten slumrende, øde, | ∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪ | |
D | Der følger mig Ingen, undtagen de Døde, | ∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪ | |
C | Hvis Øine saa sælsomt i Voverne spille. – – | ∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪ | |
A | 25 | Troer du maaskee det er Stjerner som blinke | -∪∪-∪∪-∪∪-∪ |
b | I Dybet hist nede med taareslørt Glands? | ∪-∪∪-∪∪-∪∪- | |
A | Ha, seer du, de komme, de svinde, de vinke | ∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪ | |
b | Og hvirvle sig vildt i den mystiske Dands? – | ∪-∪∪-∪∪-∪∪- | |
C | Der vilde jeg sikkerlig føle mig hjemme, – | ∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪ | |
D | 30 | Der kunde jeg slukke hver knugende Smærte, | ∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪ |
D | Der stille hver Kval, som mit Indre fortærte! – | ∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪ | |
C | Ja, der er det herligt; – der kunde jeg glemme! – | ∪-∪∪-∪∪-∪∪-∪ | |
Midnatsstemning
Versetype: | strofisk strofegruppe Hildebrandstrofe | ||
Rimskjema: | (A b)² (C d)² | ||
Metrisk formel: | bi+ ('7 '6)² ('7 '6)² |
A | Natlige Taager glide, | -∪∪-∪-∪ | |
b | Henover Elvens Bred, | -∪∪-∪- | |
A | Sænke i Sjælen blide | -∪∪-∪-∪ | |
b | Drømmende Anelsers Fred; – | -∪∪-∪∪- | |
C | 5 | Medens de Levende sove, | -∪∪-∪∪-∪ |
d | Spøger en Alfehær | -∪∪-∪- | |
C | Hist i de dunkle Skove; – | -∪∪-∪-∪ | |
d | – Midnatstimen er nær. – – | -∪-∪∪- | |
A | Her er det godt at drømme, | -∪∪-∪-∪ | |
b | 10 | Her i den tause Nat, | -∪∪-∪- |
A | Hvor dine Længslers ømme | -∪∪-∪-∪ | |
b | Digt i Musik bli’er sat: | -∪∪-∪(∪)- | |
C | De Toner, Voverne kvæde | ∪-∪-∪∪-∪ | |
d | Klinge som Aanders Spil, | -∪∪-∪- | |
C | 15 | Granskovens Susen histnede | -∪∪-∪∪-∪ |
d | Nynner Accorder dertil. – | -∪∪-∪∪- | |
A | Her kan du mane det Rundnes | -∪∪-∪∪-∪ | |
b | Minder af Fortids Hav, | -∪∪-∪- | |
A | Hilse, som Venner de Svundnes | -∪∪-∪∪-∪ | |
b | 20 | Skygger, der stige fra Grav, | -∪∪-∪∪- |
C | Blande saa smukt de dunkle, | -∪∪-∪-∪ | |
d | Skumrende Minders Sky | -∪∪-∪- | |
C | Med de Lysskjær der funkle | -∪-∪∪-∪ | |
d | Fra Haabets dæmrende Gry! – | ∪-∪-∪∪- | |
A | 25 | Klang ei i Nattens Stille | -∪∪-∪-∪ |
b | Toner fra Taagen hist? | -∪∪-∪- | |
A | Sagtelig Bølgerne trille, | -∪∪-∪∪-∪ | |
b | Fuglene lytte fra Kvist; – | -∪∪-∪∪- | |
C | I Skov, hvor Alfer lege | ∪-∪-∪-∪ | |
d | 30 | Vorder flux Alting tyst, – | -∪-∪∪- |
C | Mellem de gamle Ege | -∪∪-∪-∪ | |
d | Skinner Maanen saa lyst. – | -∪-∪∪- | |
A | Hører du Nøkken synger | -∪∪-∪-∪ | |
b | Nede ved Elverand, | -∪∪-∪- | |
A | 35 | Der hvor Piiltræet gynger | -∪-∪∪-∪ |
b | Skyggende udover Vand! – | -∪∪-∪∪- | |
C | Der slaaer han de gyldne Strænge | ∪-∪∪-∪-∪ | |
d | Skjult i det dunkle Krat | -∪∪-∪- | |
C | Og Ecchoet blidt og længe | ∪-∪∪-∪-∪ | |
d | 40 | Toner i stille Nat. – – | -∪∪-∪- |
A | Naturen stemmes saa saare | ∪-∪-∪∪-∪ | |
b | Vemodigt ved Nøkkens Kvad; | ∪-∪∪-∪- | |
A | Dugdraaben, retsom en Taare | -∪∪-∪∪-∪ | |
b | Glindser fra hvert et Blad, – | -∪∪-∪- | |
C | 45 | Hyllet i Skyer lette | -∪∪-∪-∪ |
d | Skinner Maanen saa mild, | -∪-∪∪- | |
C | Klagende Toner sig flette | -∪∪-∪∪-∪ | |
d | Ind i det sære Spil. – | -∪∪-∪- | |
A | Naar Dagen straaler heroppe | ∪-∪-∪∪-∪ | |
b | 50 | Boer Nøkken i Elvens Grund, | ∪-∪∪-∪- |
A | Men stiger bag Granens Toppe | ∪-∪∪-∪-∪ | |
b | Maanen i natlig Stund: – | -∪∪-∪- | |
C | Paa Voven seer du ham svæve, | -∪-∪∪-∪ | |
d | Synge saa veemodsfuld; – | -∪∪-∪- | |
C | 55 | O, kunde Klagen bæve | -∪∪-∪-∪ |
d | Høit over Stjernens Guld! – | -∪∪-∪- | |
A | I Sangen er fromme Kræfter, | ∪-∪∪-∪-∪ | |
b | Der raader en hellig Magt: | ∪-∪∪-∪- | |
A | Maalet, du higer efter, | -∪∪-∪-∪ | |
b | 60 | Skjønt dybest i Fremtid lagt, | ∪-∪∪-∪- |
C | Vil engang din Barm forsone | ∪-∪∪-∪-∪ | |
d | Og hæve dig over Jord, – | ∪-∪∪-∪- | |
C | Da vorder hver Veemodstone | ∪-∪∪-∪-∪ | |
d | En salighedsfuld Accord! – | ∪-∪∪-∪- | |
Til Stjernen
(Tilegnet C: E:)
Versetype: | strofisk strofegruppe halvert vagantstrofe | ||
Rimskjema: | (a B)² | ||
Metrisk formel: | bi (7 6)² |
a | Blege Stjerne! send et Vink | ||
B | Fra det Evighøie! – | ||
a | Lys med venligt Flammeblink | ||
B | Klart for Sjælens Øie! – – | ||
a | 5 | Skal dit dunkle Billedsprog | |
B | Da kun Længsel vække! | ||
a | Lær mig klart at skue dog | ||
B | Gjennem Fremtids Dække! – | ||
a | Spred dog Tvivlens sorte Sky | ||
B | 10 | Fra mit syge Indre, | |
a | Lad en salig Visheds Gry | ||
B | Gjennem Mulmet tindre! – | ||
a | Ak, forvoven er min Bøn; – | ||
B | Tør jeg Vished kræve! – | ||
a | 15 | Mægter da en Jordens Søn | |
B | Sig fra Jord at hæve? – | ||
a | O, med Troens blide Skjær | ||
B | Vil tilfreds jeg være, – | ||
a | Kan ei Sandhed findes her, | ||
B | 20 | – Haabet vil jeg nære. – | |
a | Naar da Himmellyset mat | ||
B | Tindrer fra det Fjerne, | ||
a | Vil jeg glad i stille Nat | ||
B | Stirre mod min Stjerne. – – | ||
Aftenvandring i Skoven
Versetype: | strofisk strofegruppe | ||
Rimskjema: | (a b)² c c x | ||
Metrisk formel: | bi ('8 '6)² '8 '8 '6 |
a | Det er for lyst, det er for lyst | ||
b | Hvor Maanen skinner ned, – | ||
a | Mit Hjerte blier saa gjennemgyst | ||
b | Af denne Nattens Fred; | ||
c | 5 | Fra hver en Blomst, fra hvert et Blad | |
c | Staaer Aftenduggens Perlerad | ||
x | Og dirrer for mit Blik! – | ||
a | Det er for lyst, det er for lyst | ||
b | Ved Kildebredden her! – | ||
a | 10 | See! Voven glider altfor tyst | |
b | Og Stjernens Billed er | ||
c | I vaade Dyb, saa tykkes mig, | ||
c | En sorgindhyllet Glemmigei, | ||
x | Et Øie klædt i Graad. | ||
Avvikende metrikk: 8 6 8 8 8 8 6 | |||
a | 15 | Derinde, fjernest imod Nord, | |
b | Hvor Granen staaer saa mørk, | ||
a | Hvor Huldren dybt i Fjeldet boer, | ||
b | (Du kalder det maaskee en Ørk,) | ||
c | Der eier jeg et Yndlingssted | ||
c | 20 | Did vil jeg rette mine Fjed, | |
x | Der er min Helligdom! | ||
a | Seer du hvor Fjeldets steile Top | ||
b | I Skyer hylles ind; – | ||
a | Et høstligt Uveir trækker op, | ||
b | 25 | Alt blæser Nattens Vind! – | |
c | – O, skjønt; – som af et Aandepust | ||
c | Jeg føler mig af Storm ombrust | ||
x | At fare gjennem Nat! – – | ||
a | Afsted, afsted, dybt ind i Skov! | ||
b | 30 | O, længer frem endnu, | |
a | Til Sjælen ganske blier et Rov | ||
b | For denne vilde Gru, – | ||
c | Til Nattens Aander fast du troer | ||
c | At følge dine rappe Spoer | ||
x | 35 | Hvorlet du iler end! – | |
a | Tys, her er Stedet; – stille nu! – | ||
b | Her midt i Skovens Skjød | ||
a | Hør Uglen hyler, – hører du? – | ||
b | Ha, hvor det herligt lød! | ||
c | 40 | Det er en lystig Melodie, – | |
c | Lad ei en Tone gaa forbi | ||
x | Dit Øre; – ha, hvor skjønt! – | ||
a | Her stander Granen sort og høi | ||
b | Ved Kjærnets skumle Kant; – | ||
a | 45 | – Mens Stormen gjennem Luften fløi | |
b | See Taagens Skygevandt, – | ||
c | Det glider ned, det glider op | ||
c | Og hylles snart om Skovens Top | ||
x | Snart over sorte Dyb. – | ||
a | 50 | Her finder Hjertet sig saa vel, | |
b | Midt under Stormens Larm; | ||
a | Her er Naturens Aasyn selv | ||
b | En Speiling af min Barm, | ||
c | Et Billed paa, hvad Skjæbnen gav: | ||
c | 55 | Ei Ro i Liv, ei Ro i Grav, | |
x | Ei Ro i Evighed! – | ||
I Høsten
(Indrykket i Chr:posten No 431)
Versetype: | strofisk strofegruppe | ||
Rimskjema: | A b b A c D D c | ||
Metrisk formel: | tri 11 10 10 11 10 11 11 10 |
A | Sommerens Sangere Skoven forlade; – | ||
b | Hvor deres Kvæde fra Grenene klang, | ||
b | Toner alt Høstvindens sukkende Sang | ||
A | Veemodsfuldt gjennem de gulnende Blade. | ||
c | 5 | Her, hvor det blomstrende Tæppe saa rigt | |
D | Smykked de duftende, lysgrønne Enge, | ||
D | Bæver i visnede Straa, som fra Strenge, | ||
c | Sommerens Afsked, – et klagende Digt! | ||
A | Lillie! hvi lod du din bøiede Stængel | ||
b | 10 | Bladløs tilbage, – hvor flygted du hen? | |
b | O, du vil komme til Vaaren igjen, | ||
A | Følgende Sommerens venlige Engel! – | ||
c | Rose, med Glædens sødttonende Sprog | ||
D | Hviskende gjennem dit Bæger saa fage, | ||
D | 15 | Tornefuldt stander dit Minde tilbage, | |
c | – Saarende, – Ak, – men jeg elsker dig dog! – | ||
A | Manget et Frø fra den vaarlige Have | ||
b | Saa vi jo modnende vorde til Frugt; – | ||
b | O, men saamangenen Plan ligger smukt | ||
A | 20 | Dækket af knuste Forhaabningers Grave. | |
c | Sommer! fortidlig mod Syden du fløi, – | ||
D | Snarlig var Haabets Tilværelse omme, – | ||
D | Ak, og den Sørgende har ei en Blomme | ||
c | Fromt til at smykke den hellige Høi! – | ||
A | 25 | Jo, mellem Gravene stander tilbage | |
b | Endnu en Blomst i sin fagreste Pragt, – | ||
b | Den har ei Høstvinden Døden end bragt, – | ||
A | O, hvi skal Hjertet da længere klage! – | ||
c | – Mindet den hedder, – see, end den formaaer | ||
D | 30 | Haabet af stivnende Slummer at vække, – | |
D | Bind den til Krandse om Fortidens Dække, | ||
c | Trøstende vil den forgjætte en Vaar! – | ||
Vaarens Minde
(Sat i Musik af C. Due)
Versetype: | strofisk strofegruppe krákumál | ||
Rimskjema: | A A b C C b (D e)² | ||
Metrisk formel: | bi '5 '5 '4 '5 '5 '4 ('5 '4)² |
A | Der er i Livet | ||
A | Af Gud dig givet | ||
b | En vaarlig Stund, | ||
C | Da glade Drømme | ||
C | 5 | Dig gjennemstrømme | |
b | Fra Sjælens Bund | ||
D | Og bort er manet | ||
e | Hvert Taageslør | ||
D | Fra hvad du ahned | ||
e | 10 | Halvdunkelt før. | |
A | En Haabets Sommer | ||
A | Med fagre Blommer | ||
b | Fra Himlen gaae | ||
C | Forbi dit Indre, – | ||
C | 15 | Hvor klart de tindre, | |
b | Lig Stjerner smaa; – | ||
D | Mens Livets Gaader | ||
e | Dig tykkes løst’, | ||
D | Et Foraar raader | ||
e | 20 | Blidt i dit Bryst! | |
A | Ak, snart det svinder! – | ||
A | Dog venligt minder | ||
b | En Veemodslyd | ||
C | Fra Hjertets Strenge | ||
C | 25 | Dig blidt og længe | |
b | Om Vaarens Fryd, – | ||
D | De Tonestrømme | ||
e | Er Efterklang | ||
D | Af Blomsterdrømme | ||
e | 30 | Og Foraarssang! – | |
Til Ungarn!
Versetype: | strofisk strofegruppe runometer | ||
Rimskjema: | A A B B | ||
Metrisk formel: | bi 16 16 16 16 |
A | Kampen drønner ikke længer huult fra Magyarerlandet! | ||
A | Ifra Valen dumpe Sukke med en Dødens Klage blandet | ||
B | Gjennem Nattens Stille bringe Budet veemodsfuldt og dæmpet: | ||
B | Magyaren er ei meer, hans sidste store Strid er kjæmpet! – | ||
A | 5 | Frihedshelteskaren segned for Barbarers vilde Horder, – | |
A | Paa Ruinen Tyranniet staaer igjen som Frihedsmorder. | ||
B | Fryder eder, purpursmykkede Monarker! Atter feired | ||
B | Magten sin Triumph, – paany er Frihedsflammen jo beseiret! | ||
A | Arme Land! O, dine Sønners bedste Hjerteblod er rundet, | ||
A | 10 | Dog, de ædle faldne Helte har en Martyrkrone vundet. | |
B | See, Europas Haab med dine kjække Kjæmpers Liig du gjorder; – | ||
B | – Snarlig det fortabte Land maaskee et andet Polen vorder! | ||
A | Dog, bag Trældomsnatten straale vil en herlig Morgenrøde, – | ||
A | Da skal dine Frihedshelte reise sig ifra de Døde, | ||
B | 15 | Slutte sig til dem som segned kjæmpende ved Veichsels Bredder | |
B | Og til dem som fra Skaffotet Tydsklands Grund med Blodstænk væder! | ||
A | Ja, naar kjækt de unge Slægter hævnende mod Thronen farer | ||
A | Som en Høstorkan og styrter Tyranniets Grundpillarer, – | ||
B | Da skal Magyarernavnet stolt ved sine Heltes Hæder, | ||
B | 20 | Som et vakkert Løsen tordne fra de seirende Geleder! – | |
Vaagner Skandinaver!
Et Opraab til de norske og svenske Brødre
1849
Versetype: | strofisk femfotsjambisk sonettgruppe | ||
Rimskjema: | var (a b)² // (c d)² // (e f g//)² | ||
Metrisk formel: | bi '10|'11 |
A | Tys, høre I hiint Tordenbrag fra Syden? | ||
b | Huult ruller Drønnet over Kattegat; – | ||
A | Det er to fiendtlige Kræfters Bryden, | ||
b | Som brede over Dannevang en Nat! – | ||
C | 5 | En Nat, saa rædsom og med Blod saa svanger, | |
d | Just nu da Frihedstræets unge Skud | ||
C | Med vaarligtspæde Blomsterknopper pranger, | ||
d | Men savner Freden forat springe ud. | ||
E | Hist stande tydske Voldsmænd forat røve | ||
f | 10 | En Deel af Danmarks Grund med væbnet Haand; | |
G | En Grund, saa hellig for Normannastammen! | ||
E | Op Brødre, op, – vi tør ei længer tøve, – | ||
f | Saa byder os hiin Nordens Broderaand, | ||
G | Som knytter Norsk og Svensk og Danske sammen! | ||
a | 15 | Alt længe laa en Higen i vor Barm, – | |
B | De danske Brødre fløi vor Sjæl imøde, | ||
a | Da de beslutted med Begeistring varm | ||
B | For Nordens store Fællessag at bløde. | ||
c | Men staa vi tause, gribe vi ei Sværd, | ||
D | 20 | Gaae vi ei kjækt imod den tydske Bande | |
c | Da ere vi ei vore Fædre værd, | ||
D | Ei vore Brødre paa de danske Strande. | ||
E | Forskandse vi os mellem vore Fjelde | ||
f | Troe vi os sikkrede af Klippens Værn, – | ||
G | 25 | O, gid ei Troen altforsnart maa svigte. | |
E | Men glem ei, Normænd, Ørnen som med Vælde | ||
f | Udspænder Kloen, – husk den er ei fjern, – | ||
G | – Hvad om den Byttet havde alt isigte? | ||
a | Er ikke Slesvig da en Helligdom, | ||
B | 30 | Et fælles Eie for det hele Norden, | |
a | Mod Germanismens Trængenind, en Bom, | ||
B | Men hvad naar denne Formuur tabt er vorden? | ||
C | Naar Eiderstrømmen væder tydske Bredder, | ||
d | Mens Nordisk Aand og Sprog fordrives der, | ||
C | 35 | Naar Folket da i Tydskens Vold begræder | |
d | Sit Dannemark, sin tabte Moder kjær? | ||
E | Naar Danmarks Klage bæver hid med Vinden | ||
f | Og baner til vort Hjertes Dyb sin Vei | ||
G | Mens Uveirsskyen truer fra det Fjerne: | ||
E | 40 | Staa da med Blusels dunkle Glød paa Kinden | |
f | I, som var Magten givne og som ei | ||
G | Greb Sværdet for om Nordens Ret at værne! | ||
a | Skal Slesvig vorde for det danske Folk | ||
B | Hvad Finland er for Sverrigs Sønner gjæve, | ||
a | 45 | Et Land for hvilket Smærtens tause Tolk | |
B | De bittre Taarer tungt i Øiet bæve. | ||
c | Skal Slesvig vies til germannisk Rov, | ||
D | Skal Barnet rives voldsomt fra sin Moder? | ||
c | – Nei, Brødre, nei, der er en hellig Lov | ||
D | 50 | I Sjælens Dyb, den heder: Red din Broder! | |
e | Den heder: Hjælp, hvad længst Naturen bandt | ||
F | Med skjønne faste Baand tæt til dit Hjerte, | ||
g | Vee, vee dig, svigter du i Farens Stund! | ||
e | Din Saga læser Skulda strængt og grant | ||
F | 55 | Hun kræver Daad for hvad dit Indre nærte | |
g | Og ikke klingende Tirader kun. – | ||
a | Skal Norge plette med en troløs Daad | ||
B | Sin unge Friheds lyse Morgenrøde? | ||
a | Siig, hvo indskjød i Folkets Bryst det Raad | ||
B | 60 | At sidde roligt mens de Danske bløde. | |
c | Var det de Mænd som Folket kaared ud, | ||
D | At værne hist paa Thinge om dets Hæder? | ||
c | Hvi fulgte I ei Ærens skjønne Bud, | ||
D | Hvi kaldte I selv Skjændsel over eder? | ||
e | 65 | Var Valget tvivlsomt naar det stod til jer | |
F | At følge Broderkjærlighedens Stemme. | ||
g | Siig, hørte I da ikke Folkets Raab? | ||
e | Alt rykked Tydsken meer og mere nær | ||
F | Og dog I kunde de Betrængte glemme | ||
g | 70 | Der satte end til os et freidigt Haab. | |
a | Siig, svenske Brødre, siig hvi dvæle I? | ||
B | Hvi ile I ei over Sundets Vove? | ||
a | I have Dansken jo saa kjær som vi, | ||
B | I elske Sjølund med de lyse Skove. | ||
c | 75 | Siig, trænger Larmen ei til eders Sjæl | |
D | Naar I ved Øresund mod Danmark skue, – | ||
c | Er ikke Tydskens Seiersskrig en fæl | ||
D | Hovmodig Haanen, I gad gjerne kue? | ||
e | Ha! er det sandt, hvad sagte hviskes om. | ||
F | 80 | Mod Østen stirre I med Frygt tilbage, | |
G | Er Sveas Sønner da Barbarers Trælle? | ||
e | Nei, nei, I frygte Ingen fremmed Dom; – | ||
F | Hvert Sagas Blad ifra de svundne Dage | ||
G | Er skjønne Vidner som derom fortælle. | ||
a | 85 | Og drager end en enkelt Skare did | |
B | Fra Sverrigs Kyster og fra Norges Fjelde, | ||
a | Hvad nytter det? En sildig Eftertid | ||
B | Vil for sin strænge Domstol Folket fælde. | ||
c | Naar Muldet længe, længe har os dækt | ||
D | 90 | Skal Efterkommerne med Skam bekjende: | |
c | «Vi stamme fra en depraveret Slægt», | ||
D | Og skynde sig vort Sagablad at vende. | ||
e | Thi lever Folket da for Nutid kun? | ||
F | Er Fortidsmindet ei en venlig Blomme | ||
g | 95 | Hvormed vi smykke mangt af Nuets Brøst? | |
e | Snart vorder «Nordisk Troskab» i vor Mund | ||
F | Til bitter Spotten eller Floskler tomme | ||
g | Og Efterslægten savner Mindets Trøst. | ||
a | Skal Broderkjærligheden vorde Had? | ||
B | 100 | Skal Broder rødme skamfuld over Broder? | |
a | Skal vi ei meer som fordum samles glad’ | ||
B | Ei meer i Eendragt nyde Fredens Goder? | ||
c | Hvad Fremtidsdækket gjemmer, ligger end | ||
D | I Dunkelhed, – men snart vil Sløret briste; – | ||
c | 105 | Hvad om da Troløsheden mod vor Ven, | |
D | Mod Danmark var som Folkedaad vor sidste! | ||
e | Ha, hvad skal ildne os i sidste Strid, | ||
F | Hvor skulle vi vel Mod og Kræfter hente | ||
g | Naar Folkets Hæder ligger i sin Grav? | ||
e | 110 | O, vee os da at vi ei iled did, – | |
F | Hvor varme Broderhjerter for os brændte | ||
g | Trods Norges Kulde, trods dets Fjeld og Hav! | ||
a | Du, Oskar! var alt længe Nordens Haab, | ||
B | Mod dig vi tillidsfulde Blikke sendte. | ||
a | 115 | Vær ikke døv for tre Nationers Raab, | |
B | Som fra din Læbe Kongeordet vente! | ||
c | Dit Løfte, Oskar! er en hellig Gjeld, | ||
D | Ved dig kan Danmarks Redning endnu vindes, | ||
c | – Led du os, bolde Drot! til Nordens Held, | ||
D | 120 | Een Vei er kun hvorpaa det end kan findes. | |
e | Hvi kalder du ei Folkets Mænd til Raad, | ||
F | Dig, Konge! følge de saasnart du kalder, | ||
g | Thi Fortidsfunken gløder end i Nor! | ||
e | End er det Tid, – end kan ved hurtig Daad | ||
F | 125 | Det skjønne Danmark reddes før det falder | |
g | Med skuffet Tillid til et – Kongeord! – | ||
a | Byd Folket vaagne, byd det følge dig | ||
B | Førend dets Aand i Sløvhedslænker bindes | ||
a | Led det paa Ærens og paa Pligtens Vei | ||
B | 130 | Før Alt er tabt for aldrig meer at vindes. | |
c | Da knæle taksomt for din Thrones Fod | ||
D | To Broderfolk som du til Kampen vakte, | ||
c | Og Nordens Hæder, Danmarks skaante Blod | ||
D | Er Lønnen for den Hjælp du Dansken bragte. | ||
e | 135 | Da, Konge! spreder du i nyfødt Glands | |
F | En Oldtidshæder over Nordens Riger | ||
g | Og Folket raaber jublende dit Navn; | ||
g | Mens Brødre synke glad i Broderfavn | ||
e | Og smykke Dobbeltkronen med en Krands | ||
F | 140 | Af Kjærlighed og Tro som aldrig sviger. | |
a | Men skuffes Haabet, var det kun Bedrag, – | ||
B | Skal Danmark lades uden Hjælp i Nøden, | ||
a | Forraader Nor og Svea Nordens Sag, | ||
B | Mens mangen Dansk for den fandt Heltedøden; | ||
c | 145 | Da hør en Normands Ord I Danske Mænd: | |
D | Lad ei uskyldig hele Folket lide, | ||
c | Viid, mangen af os gjorded glad sin Lænd | ||
D | Med Sværdet forat kjempe ved jers Side. | ||
e | Blandt Norges Fjelde bløder mangen Barm, | ||
F | 150 | Saamanget Hjerte der for eder luer | |
g | Og aldrig, aldrig Broderflammen døer. | ||
g | Kun Usselheden Hadets Frø udstrøer | ||
e | Og vækker Dumheds taabelige Harm, | ||
F | Mens den med indbildt Fare Folket truer! | ||
A | 155 | Endnu engang, – I Norges ædle Sønner, | |
b | I kjække Svenske Brødre! Vaagner dog! | ||
A | Hør endnu Kampens Larm fra Danmark drønner | ||
b | Snart vendes Bladet om i Skjæbnens Bog. | ||
C | Husk Slesvig var fra længstforsvundne Dage | ||
d | 160 | Af Nordens Kjæmpeég en fager Green, | |
C | – Snart staar maaskee af Danmark kun tilbage | ||
d | Dets Hæder som en Fortids Bautasteen. | ||
e | Husk Efterverdnen dømme vil vor Færd, | ||
F | Lad os ei Hjertets høie Bud forglemme | ||
g | 165 | Ei sprænge Nordens skjønne Broderbaand; | |
e | Thi virker kjækt ved Ord, ved Skrift, ved Sværd, | ||
F | Lyd Ærens, Pligtens og Fornuftens Stemme | ||
g | Ræk Broderfolket kjærlig Broderhaand! | ||
DIGTE FRA 1850
Til Norges Skjalde
Versetype: | strofisk strofegruppe | ||
Rimskjema: | (A B)² (c D)² | A B B A (c D)² | ||
Metrisk formel: | tri '12 '12 '12 '12 ('11 '12)² |
A | Hvi sværme I, Skjalde! for Fortidens Fjerne, | ||
B | For skrinlagte Old med de smuldrende Minder, – | ||
B | Et Billed saa mat som den Lysning der rinder | ||
A | I dæmrende Nat fra en skysløret Stjerne? – | ||
c | 5 | – Er ikke den Gnist som I eie da kun | |
D | En Gave jer skjænket til Nytte for Folket, | ||
c | Der kræver af Skjaldens begeistrede Mund | ||
D | Sin Smærte, sin Lyst og sin Længsel fortolket. | ||
A | I sang jo saatit om «de kneisende Fjelde», | ||
B | 10 | Hvor Granskoven voxer og Jøklen har hjemme, | |
A | Men Syner og Drømme som storme med Vælde | ||
B | I Brødrenes Hjerter, – dem kunde I glemme! | ||
c | Hvi lytte I ei til den Brusning, som rigt | ||
D | Fra Sjælene bæver før stille det vorder? | ||
c | 15 | Hvi flette I Synerne ei til et Digt, | |
D | Hvi forme I Tonerne ei til Accorder? | ||
A | O, fagre Gestalter i Nuet jo vinke, – | ||
B | Fra Dalen, fra Fjeldet, fra Vinter og Sommer. | ||
A | Ha, see I ei Skatten saa glimrende blinke, | ||
B | 20 | – En Folkelivsdigtning med deilige Blommer! | |
c | De luftige Billeder kræve et Liv | ||
D | I skildrende Kvæder, Tilværelsens Panter, | ||
c | De savne kun Skjaldens beaandende: Bliv! | ||
D | For herligt at klædes i Kvadets Gevandter! | ||
Balminder
Et Livsfragment i Poesi og Prosa
Versetype: | rapsodisk Wergelandstroké | ||
Rimskjema: | r|R | ||
Metrisk formel: | bi 4|7|8 |
a | For din Fod jeg lægger ned | 7 | |
B | En Bouket af friske Blommer, | 8 | |
B | Skudte frem i sidste Sommer | 8 | |
a | Ifra Mindets Urtebeed; | 7 | |
C | 5 | Ei du finder | 4 |
C | Der Kjærminder, | 4 | |
D | Centifoler | 4 | |
D | Og Fioler, | 4 | |
a | Ei den rige Yppighed, | 7 | |
B | 10 | Som med Foraarssolen kommer. | 8 |
e | – Stella! Blomsterne jeg gav | 7 | |
F | Er kun veemodsfulde Kvaster | 8 | |
F | Af en bleg, en høstlig Aster, | 8 | |
e | Skudt iveiret fra en Grav! – | 7 | |
G | 15 | Som en Trøster gjennem Livet | 8 |
G | Er os Mindets Engel givet; | 8 | |
h | Fra din Barndoms fagre Vaar | 7 | |
I | Gaaer han venlig ved din Side | 8 | |
I | Nynner Fortidssange blide | 8 | |
J | 20 | Fletter skjønne | 4 |
J | Eviggrønne | 4 | |
h | Mindekrandse i dit Haar. | 7 | |
k | Svinder Vaaren, har du dog | 7 | |
L | En Erindringsblomst tilbage, – | 8 | |
k | 25 | Ja hvert Blad i Livets Bog | 7 |
L | Stander fuldt af Minder fage | 8 | |
m | Og naar henad Tidens Strøm | 7 | |
N | Du engang dem gjennemblader | 8 | |
N | Staae Erindringernes Rader | 8 | |
m | 30 | Som Gestalter fra en Drøm, | 7 |
O | Velbekjendte, | 4 | |
O | Himmelsendte, | 4 | |
P | Retsom Vaarens vakkre Blommer, | 8 | |
P | Naar dit Hjertes Vinter kommer. – | 8 | |
X | 35 | Ja fra hvert dit Livs Moment | 7 |
x | Dirrer blidt en Efterklang | 7 | |
Q | Stundom kort og stundom længe | 8 | |
Q | Gjennem Mindeharpens Strænge; | 8 | |
R | Dog blandt alle Fortidsdage, | 8 | |
R | 40 | Om du kalder dem tilbage, | 8 |
S | Ingen Stund saa rig paa Minder, | 8 | |
S | Som et muntert Bal du finder! | 8 | |
t | Maaskee klinger det lidt sært, | 7 | |
U | Dertil og lidt upoetisk, – | 8 | |
U | 45 | For et Øre, fiint æsthetisk | 8 |
t | Var det maaskee mere kjært | 7 | |
V | I en Balnats Sted at høre | 8 | |
V | Noget «Skjønnere» og «Større», | 8 | |
w | Retsom om den lyse Sal, | 7 | |
w | 50 | Festligt smykket til et Bal, | 7 |
Y | Hvor en yndig Flok Koketter | 8 | |
Y | Slynger Blikkets Brandraketter | 8 | |
z | Mens Musiken stemmer i, – | 7 | |
z | Var foruden Poesi! – – – | 7 | |
55 | – – – – – – – – – – – | ||
A' | Dog, det er ei slige Minder, | 8 | |
A' | Som for Sjælens Blik oprinder, | 8 | |
B' | Der er Alvor og deri, – | 7 | |
C' | Ikke Munterhed allene | 8 | |
C' | 60 | Skjænker Ballets glade Scene | 8 |
B' | Alt dets skjønne Trylleri! – | 7 | |
D' | Mens hvert Aasyn aander Glæde, | 8 | |
D' | Mangenen i Feberhede, | 8 | |
e' | Under Lidenskabers Strid | 7 | |
F' | 65 | Tumler sig i Valsens vilde | 8 |
F' | Hvirvel for sin Kval at stille | 8 | |
e' | Om end kun en stakket Tid; | 7 | |
g' | Manget Bryst, – dog nei, jeg vil | 7 | |
H' | Ikke længer koldt udmale | 8 | |
g' | 70 | Dette Smærtens vilde Spil | 7 |
H' | I de frydopfyldte Sale, – | 8 | |
e' | Gjør blot selv en Valfart did, | 7 | |
I' | See dig om i Sceneriet, | 8 | |
I' | Som er Terpsichore viet! – – | 8 | |
75 | – – – – – – – – – – – | ||
j' | Hvilket Lyshav bølger frem | 7 | |
K' | Fra de lange Vinduesrækker | 8 | |
K' | Med en Glands som Mørket gjækker | 8 | |
j' | Hist paa Gaden under dem, – | 7 | |
L' | 80 | Der hvor mangen Uindbuden, | 8 |
M' | Lænet op imod Portalen, | 8 | |
M' | Stirrer længselfuldt mod Salen | 8 | |
L' | Og dens Herlighed bag Ruden. – – | 8 | |
N' | Ha, hvad Billed dog paa Livet, – | 8 | |
N' | 85 | Eet af begge er dig givet, | 8 |
o' | – Enten gaaer du som en Gjæst | 7 | |
o' | Inviteert til Livets Fest, | 7 | |
P' | Eller og, som en Tilskuer | 8 | |
q' | Gjennemgyst af Nattens Vind, | 7 | |
q' | 90 | Stirrer du fra Gaden ind | 7 |
P' | Mod de straalende Vinduer! – – | 8 | |
– – – – – – – – – – – | |||
R' | Men derinde hvilken Vrimmel! | 8 | |
R' | Stjerner lig fra Vinterhimmel, | 8 | |
s' | 95 | Eller klarest som Krystal | 7 |
s' | Funkle Kjærter uden Tal, | 7 | |
T' | Medens i en broget Blanden | 8 | |
u' | Grupper op og Grupper ned | 7 | |
u' | Svævende med lette Fjed | 7 | |
T' | 100 | Smile høfligt til hinanden. | 8 |
v' | See, hvorlangt dit Blik end naaer, | 7 | |
W' | Lutter skjønt har du for Øie; | 8 | |
W' | Dog min Ven, – see ei for nøie | 8 | |
v' | Thi med Blomsterpynt i Haar | 7 | |
Y' | 105 | Og i disse Dragter hvide | 8 |
v' | Selv en Mø paa treti Aar | 7 | |
Y' | Blier paa Ballet en Sylfide! – | 8 | |
z' | Roser, Roser overalt! – – | 7 | |
z' | Roser selv paa Kinden malt! | 7 | |
A'' | 110 | Hvide Arme, | 4 |
A'' | Lilliebarme | 4 | |
b'' | Med sit Alabasterskjær | 7 | |
C'' | Hist med Kniplingspragt forhøiet; | 8 | |
b'' | Her et rødligt Ditto er | 7 | |
C'' | 115 | Med Zirater skjult for Øiet | 8 |
D'' | See den Lille der histhenne | 8 | |
D'' | Vover knapt et Blik at sende | 8 | |
E'' | Mod den Sværm af unge Herrer, | 8 | |
f'' | Som Chapaubas i Arm, | 7 | |
f'' | 120 | Holder hver sin Dame varm, – | 7 |
E'' | Dog giv Tid, – hun snarlig lærer, | 8 | |
g'' | – Pigebarnet blev jo først | 7 | |
g'' | Confirmeert i sidste Høst! – – | 7 | |
– – – – – – – – – – – | |||
h'' | 125 | Ha hvad rigt og broget Liv | 7 |
I'' | Dog den lyse Balsal rummer! | 8 | |
I'' | Liig et Syn fra Feberslummer | 8 | |
h'' | Naar dit Hjertes Drømmeviv | 7 | |
j'' | I din vilde Phantasie | 7 | |
j'' | 130 | Svæver ætherlet forbi. – – – – | 7 |
k'' | O, saa vil jeg og derind, | 7 | |
L'' | Hvor de larme, hvor de bruse | 8 | |
k'' | Vildt og voldsomt som mit Sind, | 7 | |
L'' | Naar dets Smærtesstorme suse; – | 8 | |
M'' | 135 | – Ind i Trængslen forat finde | 8 |
M'' | Flygtig Glemsel eller – hende! – | 8 | |
– – – – – – – – – | |||
2. EN DAGBOGS SIDSTE BLADE
– – – – – – – –
– Taabelige Drømmer! Hvad vil du her blandt disse larmende Klynger? Er det Skjæbnens Ironi som har bragt dig til at søge dit Hjertes Ideal i en
Balsal? – – – –
Og vilde det virkelig glæde dig at finde det her? Vilde det være dig kjært om dit Hjertes Ideal incarneredes i Balsalens Idealer? –
Fornuftigt eller ufornuftigt, ligemeget; – jeg maa! Hvad formaaer Villie og Fornuft mod den indre, mægtige dræbende og dog saliggjørende Længsel? –
«Jeg maa»! – – – – –
Husk disse Ord du Følesløse! der koldt fordømmer Lidenskabernes Storme i Menneskesjælen, – husk dem og glem ei at du i dem læser Retfærdiggjørelsen for saamangen Tilværelse, forvildende og – tilintetgjørende! – – – – – – – – – – – – – – – – – – –
Hvad bevæger sig i alle disse glade smilende Skikkelser? – De ere komne hid med Forventning om Glæde
og Tilfredsstillelse; –
have de fundet hvad de søgte, eller gjengiver Ballets Scene Ideen til Menneskelivets store Drama? –
– Og hvad er denne Idee? –
Ahne, haabe og skuffes! –
– See i disse tre Ord er Menneskets Liv fortalt! – – – – – – – – – – – – – – – – –
– – Hvad var det! – Et Blik mødte mig imellem Trængselen, – et Blik, fremmed og dog saa vel bekjendt! – –
Nei, det er intet Bedrag, – jeg har seet hende, – jeg har fundet mit Hjertes Ideal! – – Jeg tør ikke dvæle ved disse Erindringer forat de ikke som luftige Skyggebilleder skulle flygte bort og forsvinde! – – –
– – Jeg har slynget min Arm om hende, jeg har stirret ind i de klare Øine; – ja det er hende, som jeg kjender fra mine vaagne Drømme; – o, dersom blot ikke ogsaa dette er en Drøm! – – – – – – – –
<...>
– – – – – – – – – – – – – – – – –
Hvad er et Menneskelivs Kamp og Skuffelse mod en halv Time som denne, – – o, herligt at gaa tilgrunde, at tilintetgjøres i et saadant Øieblik –
Skjæbne! Tag dette Overmaal af Lykke fra mig, – lad ikke denne Stund vanhelliges ved at forlænges; – – jeg har fundet hende, – hvad vil jeg da mere? – – – –
Velgjørende Skjæbne! du har hørt mig! – Mit Livs Treactsdrama er spillet tilende; gjennem to lange Acter har jeg ahnet og haabet, – nu er ogsaa
tredie Act forbi; – herligt! hvilken Idee, hvilken Rollebesætning! – – –
Og «Intriguen» i Stykket? Er den ikke den simpleste, den forstaaeligste man kan ønske sig? – –
En Herre nærmer sig; hun lægger sin Arm i hans, – de gaa. –
«Hvem er denne Herre»!
– «Det er hendes Forlovede; – hun elsker ham med Lidenskab»! – – – – – – – – – – – – – – – – – – –
Ballet er tilende. – O, Ingen er lykkelig som jeg i dette Øieblik; jeg er fortumlet af Salighed, – enhver Higen maa være opfyldt; thi jeg haaber Intet mere. – Jeg vil hjem; jeg vil fuldføre det sidste Blad i min Dagbog med Erindringer fra Ballet. – De ere mit Livs Morgenrøde! – – – Mit Livs Morgenrøde paa min Dagbogs sidste Blad! – Forunderligt; –
– Man taler om en Evighed, – – skulde der følge en Evighedsdag paa denne Morgenrøde? – – – – – – – – – – – – – – – – – –
Ja, jeg vil hjem, – jeg vil endnu engang gjennemleve mit Liv, min Kjærlighed, – og saa ud i den mørke Nat at drømme og – – – – –
<...>
– – – –
Møllergutten
Versetype: | strofisk strofegruppe å-kjøre-vatten-strofe | ||
Rimskjema: | (a B)² c c d d B | ||
Metrisk formel: | 1: bi++ reg ('8 '7)² '8 '8 '4 '4 '7 & '2: bi+ reg ('8 '9)² '10 '10 '4 '4 '9 |
a | Hvor Fossen suser i Sommernat | ∪-∪-∪∪-∪- | |
B | Henover Elvebundens Stene, | 1: ∪-∪-∪∪∪-∪ & 2: ∪-∪-∪-∪-∪ | |
a | Mens Taagen glider ad Elv og Krat, | ∪-∪-∪∪-∪- | |
B | Der sidder Møllergutten ene; – | 1: ∪-∪-∪∪∪-∪ & 2: ∪-∪-∪-∪-∪ | |
c | 5 | Imellem Oreløvet titter ind | 1: ∪-∪-∪∪∪-∪- & 2: ∪-∪-∪-∪-∪- |
c | En sneebleg Lysning udaf Maaneskin, | 1: ∪-∪-∪∪∪-∪- & 2: ∪-∪-∪-∪-∪- | |
d | Spredende der | -∪∪- | |
d | Venligt sit Skjær | -∪∪- | |
B | Henover Nattens tause Scene. | 1: ∪-∪-∪∪∪-∪ & 2: ∪-∪-∪-∪-∪ | |
a | 10 | Det er saa sildig en Thorsdagskvel, | ∪-∪-∪∪-∪- |
B | Fra Fjeldet Hulderslotten klinger, | 1: ∪-∪-∪∪∪-∪ & 2: ∪-∪-∪-∪-∪ | |
a | Og Fossegrimmen i Strømmens Væld | ∪-∪-∪∪-∪- | |
B | De gyldne Harpestrænge svinger, – | 1: ∪-∪-∪∪∪-∪ & 2: ∪-∪-∪-∪-∪ | |
c | Og Møllergutten lytter til dens Spil, | 1: ∪-∪-∪∪∪-∪- & 2: ∪-∪-∪-∪-∪- | |
c | 15 | Tys, hør! da bæver, som en Gjenlyd mild, | 1: ∪-∪-∪∪∪-∪- & 2: ∪-∪-∪-∪-∪- |
d | Hulderens Sang | -∪∪- | |
d | Fosharpens Klang, | -∪∪- | |
B | Let baaren hen paa Nattens Vinger. | 1: ∪-∪-∪∪∪-∪ & 2: ∪-∪-∪-∪-∪ | |
a | Og det er Thorgjerd som lokker fram | ∪-∪-∪∪-∪- | |
B | 20 | Sin Feles underlige Kvæde, | 1: ∪-∪-∪∪∪-∪ & 2: ∪-∪-∪-∪-∪ |
a | For han har offret det sorte Lam | ∪-∪-∪∪-∪- | |
B | Til Fossegrimmen hist dernede, | 1: ∪-∪-∪∪∪-∪ & 2: ∪-∪-∪-∪-∪ | |
c | Og derfor har han ogsaa Spillet lært, | 1: ∪-∪-∪∪∪-∪- & 2: ∪-∪-∪-∪-∪- | |
c | Og derfor lyder fra hans Bue sært | 1: ∪-∪-∪∪∪-∪- & 2: ∪-∪-∪-∪-∪- | |
d | 25 | Skovtoppens Suus | -∪∪- |
d | Fjeldbækkens Bruus | -∪∪- | |
B | Med Hulderlok og Lurens Kvæde! | 1: ∪-∪-∪∪∪-∪ & 2: ∪-∪-∪-∪-∪ | |
a | Men Livet tykkes ham koldt og mat | ∪-∪-∪∪-∪- | |
B | Og uden Gammen nu derhjemme | 1: ∪-∪-∪∪∪-∪ & 2: ∪-∪-∪-∪-∪ | |
a | 30 | Thi hvad han hørte og saa inat | ∪-∪-∪∪-∪- |
B | Det kan han aldrig mere glemme, – | 1: ∪-∪-∪∪∪-∪ & 2: ∪-∪-∪-∪-∪ | |
c | Og derfor strømmer fra hans Strænge hvad | 1: ∪-∪-∪∪∪-∪- & 2: ∪-∪-∪-∪-∪- | |
c | Hans Længsel sang for ham, – et sorgfuldt Kvad; | 1: ∪-∪-∪∪∪-∪- & 2: ∪-∪-∪-∪-∪- | |
d | – Tonernes Strøm | -∪∪- | |
d | 35 | Tolke den Drøm | -∪∪- |
B | Midtsommernatten lod ham nemme! – | 1: ∪-∪-∪∪∪-∪ & 2: ∪-∪-∪-∪-∪ | |
Det er forbi! –
Versetype: | strofisk strofegruppe femfotstroké | ||
Rimskjema: | (A b)² (C d)² | ||
Metrisk formel: | bi (10 9)² (10 9)² |
A | Slukt er Haabet! Ja, for evigt slukket | ||
b | I min Barm hvor nys det flammed’ klart | ||
A | Trylleborgens Blomsterport er lukket, – | ||
b | Hulde Drøm! hvi flygted du saasnart? | ||
C | 5 | Harpetoner gjennem Sjælen vifted, | |
d | Dybt i Aandens Tempel var Sabbat; | ||
C | Ak, nu har jo Tonebølgen skiftet | ||
d | Med et Dødssuk gjennem Hjertets Nat! – | ||
A | Aandeborgen ligger i Ruiner | ||
b | 10 | Steen ved Steen paa Hjertets golde Grund; | |
A | Men naar ind dens Herskerinde triner | ||
b | Reiser Hallen sig i Nattens Stund; – | ||
C | Fra det Svundnes veemodsfulde Rige | ||
d | Rækker hun mig blidt den fyldte Kalk | ||
C | 15 | Og de blege Mindeskygger stige | |
d | Ætherlet fra deres Catafalk. – – – – | ||
A | O, saa vil jeg drømme blidt og vanke | ||
b | Gjennem Borgen i den tause Nat, – | ||
A | Fromme Mindeblommer vil jeg sanke, | ||
b | 20 | Gjemme dem, som Hjertets bedste Skat; | |
C | Kom da, kolde Nu! med al din Smærte, | ||
d | Læg dig vinterligt om Barmen kun, – | ||
C | Vaarligt staaer et Tempel i mit Hjerte, | ||
d | Der har Mindet bygget sit Paulun! – | ||
Ledigt Logis
Versetype: | strofisk strofegruppe | ||
Rimskjema: | (a B)² c c D D | ||
Metrisk formel: | bi (7 8)² 7 7 8 8 |
a | Lille Pige! har du Lyst | ||
B | I en trofast Barm at flytte? | ||
a | See, jeg har et luunt og lyst | ||
B | Kammer i mit Hjertes Hytte, – | ||
c | 5 | Men jeg lever der saa trist | |
c | Og saa eensomt, – troer forvist, | ||
D | At der inden Stuens Vægge | ||
D | Findes Plads nok til os begge! | ||
a | Vistnok titter indom Dør | ||
B | 10 | En passant saa mangen liden | |
a | Pige, men Visiten gjør | ||
B | Stuen tommere kun siden; | ||
c | Har hun neiet til Farvel, | ||
c | Takket venligt for ikvel, | ||
D | 15 | Er hun glemt og dog – Besøget | |
D | Har min Kjedsomhed forøget. | ||
a | Nei, det gaaer ei længer an, | ||
B | Det betragter jeg som givet! | ||
a | Har du Lyst, flyt ind paastand, | ||
B | 20 | Slut Contract med mig for Livet, – | |
c | Leien enes vi nok om, | ||
c | Kom blot, lille Pige! kom, – | ||
D | Lad dog Solen, før den daler | ||
D | See os som Contubernaler! – | ||
a | 25 | Stuen er vist ingen Sal | |
B | Hvor et Selskabs Klynger larme, | ||
a | Den er simpel, sommersval, | ||
B | Savner dog ei Vintervarme; – | ||
c | Hist paa Væggen er kuns et | ||
c | 30 | Billed, – det er mit Portræt, | |
D | Gaaer du med, en venlig liden | ||
D | Engel maler jeg ved Siden. | ||
a | Da skal Stuen pudses om, – | ||
B | Der skal ryddes op derinde, | ||
a | 35 | Da vil jeg ei trist og tom | |
B | Længer Hjertets Hybel finde; | ||
c | Alt skal smile søndagsligt, | ||
c | Livet glide som et Digt, | ||
D | Frede skal jeg om din Lykke | ||
D | 40 | Som mit Kammers bedste Smykke! | |
Skjalden i Valhal
(Ved Efterretningen om Oehlenschlägers Død)
Versetype: | strofisk strofegruppe | ||
Rimskjema: | r|R|X | ||
Metrisk formel: | tri 5 5 7 5 5 7 |
A | Dødsharpen bæver! | ||
A | Luttret sig hæver | ||
b | Skjalden fra Jordrigets Dal, | ||
X | Men paa sin høie | ||
X | 5 | Himmelske Vandring | |
b | Gjæster han Asernes Sal. | ||
X | Skrider da Skjalden | ||
X | Høit over Bifrost | ||
a | Ind udi Gudernes Borg, | ||
X | 10 | Hilser ham Odin | |
X | Glad ifra Lidskjalf, – | ||
a | Glæden dog blandes med Sorg; | ||
X | Thi nu har Nordens | ||
X | Hellige Guder | ||
a | 15 | Mistet sin Talsmand paa Jord, | |
X | Nu er jo Baandet | ||
X | Brustet, som knytted | ||
a | Aser til Folket i Nord! | ||
A | Sælsomt beklemte, | ||
A | 20 | Alvorsfuldt stemte, | |
b | Glemmende Idavolds Lyst, | ||
X | Sidde i lange, | ||
X | Blinkende Rader | ||
b | Valfaders Helte saa tyst. | ||
A | 25 | Griber da Brage | |
A | Harpen med fage | ||
b | Herlige Sølvtoners Fald, | ||
C | Hermod med Glæde | ||
C | Fører til Sæde | ||
b | 30 | Asernes mægtige Skjald. | |
A | Bænket tilborde | ||
A | Tager tilorde | ||
b | Skjalden med klingende Røst, | ||
C | Hilser Alfader, | ||
C | 35 | Frigga og Balder | |
b | Guders og Menneskers Trøst. | ||
X | Høit udi Valhals | ||
X | Hvælvede Haller | ||
a | Trine Einheriers Hær, – | ||
B | 40 | Splintrede Skjolde | |
B | Dække de Bolde, | ||
a | Stærkodder kjender han der. – | ||
X | Hilser da Helten | ||
X | Skjalden den Høie, | ||
a | 45 | Spørger om Dana og Nor, | |
X | Spørger om Ingilds, | ||
X | Olafs og Helgas | ||
a | Elskede Fædrenejord. – | ||
A | Hakon hiin Snilde | ||
A | 50 | Nærmer sig stille | |
b | Barden, hvis Stemme saa stærk | ||
X | Tolked for Nordens | ||
X | Lyttende Sønner | ||
b | Vældigt hans Stordaad og Værk. | ||
X | 55 | Aabnes da Borgens | |
X | Buede Porte, | ||
a | Nærme sig hellige To; | ||
X | Freia hiin Fagres | ||
X | Lysende Lunde | ||
a | 60 | Er deres fredede Bo. | |
X | Taksomt for Skjalden | ||
X | Ynglingen knæler, – | ||
a | Møen, vidunderlig skjøn, | ||
X | Rækker sin høie | ||
X | 65 | Herlige Digter | |
a | Evighedskrandsen til Løn. | ||
X | Snarlig til Folkvang, | ||
X | Kjærligheds Bolig | ||
a | Ile de Elskende hen; – | ||
B | 70 | Freia dem vente, – | |
B | Skjalden dog kjendte | ||
a | Hagbarth og Signe igjen! | ||
X | Rækker da Urda | ||
X | Skjalden sit Bæger | ||
a | 75 | Fyldt med den kvægende Drik, – | |
X | Værandi følger | ||
X | Trofast sin Søster, | ||
a | Takker med veemodsfuldt Blik. | ||
X | Dunkel men deilig | ||
X | 80 | Kommer da Skulda, | |
a | Peger mod Fremtidens Blaa: | ||
X | «Sanger! dit Minde | ||
X | Evigt skal leve, | ||
a | Aldrig dit Kvad skal forgaa! | ||
X | 85 | Snarlig du sidder | |
X | Salig blandt Aander | ||
a | Hist i Forklarelsens Hjem, | ||
X | Vexle da Nordens | ||
X | Mægtige Slægter, | ||
a | 90 | Aldrig du glemmes blandt dem!» | |
I Natten
Versetype: | strofisk strofegruppe | ||
Rimskjema: | (A b)² c c D D | ||
Metrisk formel: | bi+ ('7 '6)² '6 '6 '7 '7 |
A | Slumrer bag Nattens Dække | -∪∪-∪-∪ | |
b | Naturen i Glemselsdrøm, | ∪-∪∪-∪- | |
A | Da ruster Sjælen sin Snekke | ∪-∪-∪∪-∪ & -∪∪-∪∪-∪ | |
b | Til Fart paa Erindringens Strøm; – | ∪-∪∪-∪∪- | |
c | 5 | Den bæres veemodigt – tyst | ∪-∪∪-∪- & -∪∪-∪∪- |
c | Langsmed den blomstrende Kyst | -∪∪-∪∪- & ∪-∪-∪∪- | |
D | Did hvor den sukkende Vove | -∪∪-∪∪-∪ | |
D | Dølges af skyggende Skove. | -∪∪-∪∪-∪ | |
A | See, da stiger en Trøster | -∪-∪∪-∪ | |
b | 10 | Venligt i Snekken ombord, – | -∪∪-∪∪- |
A | Da bæver fra kjendte Røster | ∪-∪∪-∪-∪ | |
b | En smeltende Molaccord; | ∪-∪∪-∪- | |
c | Med lindrende Harmoni | ∪-∪∪-∪- | |
c | Den vifter min Sjæl forbi, – | ∪-∪∪-∪- | |
D | 15 | Saa hilse fortroeligt de fage | ∪-∪∪-∪∪-∪ |
D | Syner med drømmende Klage! | ∪-∪∪-∪∪-∪ | |
A | Rør dog ei Mindets blanke | -∪∪-∪-∪ & ∪-∪-∪-∪ | |
b | Vove med Livets Pust, – | -∪∪-∪- | |
A | Sikkert en Nuets Tanke | -∪∪-∪-∪ | |
b | 20 | Vilde min Verden knuust! | -∪∪-∪- |
c | Erindringens Natfiol | ∪-∪∪-∪- | |
c | Vil lukkes af Dagens Sol, – | ∪-∪∪-∪∪- | |
D | Ak, den udfoldes saa gjerne | -∪∪-∪∪-∪ & ∪-∪-∪∪-∪ | |
D | Under den vinkende Stjerne! | -∪∪-∪∪-∪ | |
A | 25 | Saa glid da, min Sjæl! paa lette | ∪-∪∪-∪-∪ |
b | Strømme mod Mindets Bred, – | -∪∪-∪- | |
A | Der kan du stille flette | -∪∪-∪-∪ & ∪-∪-∪-∪ | |
b | Blommer i Nattens Fred! – | -∪∪-∪- | |
c | Hvor herligt, i Drømmen igjen | ∪-∪∪-∪∪- | |
c | 30 | At favne hvert Minde som Ven; | ∪-∪∪-∪∪- |
D | – Ja herligt, sin Længsel at følge | ∪-∪∪-∪∪-∪ | |
D | Henover Erindringens Bølge! – | ∪-∪∪-∪∪-∪ | |
Maaneskinsstemning
(Leveret den 7de April)
Versetype: | strofisk firfotstrokéisk sonett | ||
Rimskjema: | a a B B // c c D D // (e F G //)² | ||
Metrisk formel: | bi 7 7 8 8 // 7 7 8 8 // (7 8 8 //)² |
a | Maanen skinner bleg og mat | ||
a | I den tause Vinternat, – | ||
B | Kunde den kun blidt og længe | ||
B | Hjertets Nat igjennemtrænge! | ||
c | 5 | Kunde den med Sølverskjær | |
c | Lyse blidt og mildt som her, | ||
D | Skjænke stille Fred i Sindet, | ||
D | Lægge Glemsel over Mindet! | ||
e | Maane! Tak! for denne Ro, | ||
F | 10 | Som har nu i Sjælen hjemme! | |
G | Tak! for Øieblikkets Lindring! | ||
e | O, men skulde Freden boe | ||
F | Varigt der, – da maa jeg glemme | ||
G | Hjertets kjæreste Erindring! – | ||
Maaneskinsvandring efter et Bal
(Skrevet paa Opfordring af
Sophie Hol
st
og
Cathrine Martini)
Versetype: | strofisk strofegruppe | ||
Rimskjema: | A A | ||
Metrisk formel: | bi 16 16 |
A | Tys, hvor stille! – hist fra Salen lyder Glæden ikke længer, | ||
A | Ingen Stemme, ingen Tone gjennem Nattens Stille trænger. | ||
A | Langt i Vester kaster Maanen snart det sidste Blik henover | ||
A | Jorden, som i Glemselsdrømme under Sneens Lillier sover. | ||
A | 5 | Endt er Ballet; men i Tanken seer jeg end iblandt de hvide | |
A | Skikkelser, som svæve gjennem Rækkerne, en let Sylphide! | ||
A | Snart er Maanen dalet, da skal Søvnens Arme mig omfatte, | ||
A | Da kan Sjælen glide frit paa Drømmens Hav med Mindets Skatte! | ||