Henrik Ibsens skrifter

Studerte 1891–93 historie og litteraturhistorie i København, Berlin, Wien og Bonn og tok 1894 doktorgraden i Kristiania på en avhandling om Novalis. 1895–1901 universitetsstipendiat i litteraturhistorie, 1895–96 med studieopphold i Paris. Fra 1903 stiftsarkivar (senere statsarkivar) i Bergen. Forfatter av en rekke litteraturhistoriske bøker og artikler (NBL). Har skrevet to større arbeider om Ibsen: Henrik Ibsen (1909, 95 s.) og Henrik Ibsens Brand (1919, 105 s.). Bing skrev dessuten om Bygmester Solness (Morgenbladet 26. mars og 12. april 1893); om Lille Eyolf (Morgenbladet 20. desember 1894); om Når vi døde vågner (Verdens Gang 18. desember 1899); om Ibsen i forbindelse med 70-årsdagen (Norske Digte og Digtere, 1898, 23–96 og Kringsjaa 1898, 340–58, 436–50); om Ibsen i Norsk litteraturhistorie (1904, 157–64, 181–89, 199–201, 210–12, 221–33, 265–69); om Fruen fra havet (Tilskueren 1906, 901–09 og Verdens Gang 6. juli 1909); om Henrik Ibsens Ungdomsudvikling (Tilskueren 1907, 934–43); om Henrik Ibsen och den tyska naturalismen (Europas litteraturhistoria från medeltiden till våra dagar, 1910); om Kærlighedens Komedie (Festskrift til William Nygaard, 1913, 106–19); Den eldste tyske Ibsenoversettelse, om John Griegs Die Thronprätendenten (Edda 1928, 115–28). I forbindelse med 100-årsjubileet skrev han bl.a. Hvordan bør Henrik Ibsens hundre-aarsjubilæum feires (1928) (Pettersen 1928; Ibsen-bibliografien).