Henrik Ibsens skrifter

Som bekjendt udbragte ​Thrane ​sidstafvigte mindesværdige 24de Februar et nigange gjentaget Hurra for «nye Statsraader;» men, mærkeligt nok! de gamle blive desuagtet fremdeles staaende. ​Arbeideragitationens Høvdinge, der dog i den senere Tid synes at have aflagt Noget af deres oprindelige geniale Ubundenhed, og nu holde sig lidt mere til den ​brugelige Forretningsorden i Politiken, have nu formodentlig indseet, at ​Statsraadsportefeuiller ikke vel lade sig ​bortpraktisere fra deres respektive Ihændehavere, og derfor har det fornylig samlede ​2det ordentlige Arbeidermøde indsendt en ​Adresse til Storthinget, hvori udtales Arbeidernes Misbilligelse af Principerne i det nu ​befulgte Styrelsessystem, samt Krav paa Storthingets Medvirken til at faae ​Hs. Majestæts Raad sammensat af Kræfter, som bedre vilde kunne varetage Arbeidernes Tarv.

Storthinget skulde altsaa lave nok en Adresse. Herregud! I grusomme Mennesker, kunne I da ikke skaane Thinget for Noget, som allerede har voldt det Plage nok ​tilforn! Thinget var ogsaa i øiensynligt ​Betryk og ​gik rundt om Sagen som Katten om Vællingen. Præsidenten syntes at have taget det fornuftigste Parti, og foreslog Sagen henlagt; men ​Schweigaard, paa hvem Ordet Adresse virker, som ​Synet af et rødt Forklæde paa en kalkunsk Hane, begyndte strax at udtale sig over Adresser i Almindelighed og over det Frugtesløse i deslige Tilstelninger, og hermed var naturligviis Debatterne i fuld Gang. De historiske Beviser for Rigtigheden af Professorens Paastand vare naturligviis uomstødelige, men ​Stabell, der, som rimeligt kunde være, formodentlig ansaa sig forpligtet til at værne om Adressernes Ære og deres Brugbarhed i visse Tilfælde, maatte dog tage til Gjenmæle. Han yttrede, at saa enig han end var i det i Adressen udtalte Mistillidsvotum, saa kunde han i dette Tilfælde dog ikke andet end stemme for Sagens Henlæggelse, hvilket jo ogsaa var saare begribeligt for Enhver, der kjender den politiske Stilling Hr. Stabell for Øieblikket indtager. ​Lange blev under Debatterne lyrisk stemt og fortalte Thinget om de ​grædende Taarer, hvormed han havde fulgt ​Agitationens Udskeielser, men ​Sverdrup, Oppositionens ​nova spes, forsvarede sin Post som en tapper Karl (naturligviis for en Thingmand fra iaar at være), han meente, at dersom man vilde granske Grundene til Manglerne ved de nu bestaaende Forholde, saa vilde man finde, at Regjeringen hellerikke stod saa ganske uskyldig, hvilket Lange for en Del indrømmede ham; og efter nogle Timers Debat besluttedes Adressen henlagt og kan nu ansees som død og begraven.

​Damoclessværdet har altsaa nu for tredie Gang truende svævet i et Hestehaar over Statsraadernes Hoveder; men Hestehaaret har ogsaa dennegang været for seigt til at briste; den truende Fare kan ansees som afvendt og Ministeriet har al Udsigt til, ialfald for den nærmeste Fremtid, at leve i Ro og Fred ​paa sin gamle Alder.