| Om teksten: | Hattemagerfeiden paa Ringerike |
| Andhrimner (nr. 5, 3. kvartal) | |
| Datering: | 03.08.1851 |
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||
|
| xml, pdf | ||||||||||
| Om verket | ||||||||||||
| Les mer om tekstene | ||||||||||||
HATTEMAGERFEIDEN PAA RINGERIKE
HATTEMAGERFEIDEN PAA RINGERIKEFØRSTE KAPITEL
Om Redaktionens Punschegilde og Krigens Udbrud
Løverdags Aften i forrige Uge sad Redaktionen i god Ro i sit Værelse og tænkte paa Fred og ingen Fare; Regnskabet for forrige Kvartal var opgjort, og efterat Votering desangaaende var foretagen, blev det mod een Stemme vedtaget, at Overskudet efter Skik og Brug skulde anvendes til Punsch. Den ene Stemme, der havde voteret mod Forslaget, var det statsøkonomiske Medlem, som derpaa udbad sig Ordet for at motivere sin Stemmegivning; han ytrede sig som følger:
Løverdags Aften i forrige Uge sad Redaktionen i god Ro i sit Værelse og tænkte paa Fred og ingen Fare; Regnskabet for forrige Kvartal var opgjort, og efterat Votering desangaaende var foretagen, blev det mod een Stemme vedtaget, at Overskudet efter Skik og Brug skulde anvendes til Punsch. Den ene Stemme, der havde voteret mod Forslaget, var det statsøkonomiske Medlem, som derpaa udbad sig Ordet for at motivere sin Stemmegivning; han ytrede sig som følger:«Hr. Præsident! Det er en sørgelig Kjendsgjerning, Regnskabet for sidste Kvartal lægger for Dagen. Det viser sig nemlig, at Indtægten med et rundt Tal beløber sig til en Daler, der nu skal anbringes i Punsch; i næstforegaaende Kvartal udgjorde Overskudet ½ Daler, som ogsaa anvendtes til et lignende Øiemed. Det er altsaa klart at Bladet er gaaet tilbage; thi naar et Individ i eet Aar forbruger 300 Daler og i det følgende 600, saa er det jo indlysende, at Status ved Udløbet af det andet Aar staar paa en misligere Fod, end ved Udløbet af det første, – saaledes forholder det sig ogsaa med Nationer og Blade: Vort Forbrug er forøget, ergo er vor Forfatning bleven misligere!» Denne Tale belagdes med mange Citater af Welckers og Rottecks statsøkonomiske Værker, af
Petitionen om Statsbankens Oprettelse og andre authentiske Skrifter; den frembragte derfor en kjendelig nedslaaende Stemning hos Redaktionen, der ligetil dette Øieblik havde svævet i den behagelige Vildfarelse, at Bladets Forfatning var forbedret, eftersom Abonnenternes Tal var steget. Punschen blev imidlertid indbaaren og Redaktionen kom saaledes i et muntrere Lune, Præsidenten udbragte de officielle Skaaler for Regjeringen, Storthinget, Politiet og Abonnenterne; derpaa erindredes ogsaa hver især af de Thingmænd, som ved deres Virken for Landets Vel havde afgivet det rigeste Stof til Bladet, – for imidlertid ikke at saare deres Beskedenhedsfølelse, skulle vi her afholde os fra at udhæve dem.
næstforegaaende Kvartal udgjorde Overskudet ½ Daler, som ogsaa anvendtes til et lignende Øiemed. Det er altsaa klart at Bladet er gaaet tilbage; thi naar et Individ i eet Aar forbruger 300 Daler og i det følgende 600, saa er det jo indlysende, at Status ved Udløbet af det andet Aar staar paa en misligere Fod, end ved Udløbet af det første, – saaledes forholder det sig ogsaa med Nationer og Blade: Vort Forbrug er forøget, ergo er vor Forfatning bleven misligere!» Denne Tale belagdes med mange Citater af Welckers og Rottecks statsøkonomiske Værker, af
Petitionen om Statsbankens Oprettelse og andre authentiske Skrifter; den frembragte derfor en kjendelig nedslaaende Stemning hos Redaktionen, der ligetil dette Øieblik havde svævet i den behagelige Vildfarelse, at Bladets Forfatning var forbedret, eftersom Abonnenternes Tal var steget. Punschen blev imidlertid indbaaren og Redaktionen kom saaledes i et muntrere Lune, Præsidenten udbragte de officielle Skaaler for Regjeringen, Storthinget, Politiet og Abonnenterne; derpaa erindredes ogsaa hver især af de Thingmænd, som ved deres Virken for Landets Vel havde afgivet det rigeste Stof til Bladet, – for imidlertid ikke at saare deres Beskedenhedsfølelse, skulle vi her afholde os fra at udhæve dem.Men Alting har en Ende her i Verden, endog S’s Foredrag, og det fik ogsaa Redaktionen at sande; just som Bollens Bund begyndte at blive synlig og den sunde Fornuft havde sagt Godnat, (hvilket kan sluttes deraf, at et Medlem foreslog en Skaal for Morgenbladet) saa indløb en Depesche fra vor Korrespondent paa Ringerike; den var af følgende Indhold:
S’s Foredrag, og det fik ogsaa Redaktionen at sande; just som Bollens Bund begyndte at blive synlig og den sunde Fornuft havde sagt Godnat, (hvilket kan sluttes deraf, at et Medlem foreslog en Skaal for Morgenbladet) saa indløb en Depesche fra vor Korrespondent paa Ringerike; den var af følgende Indhold:«Til Redaktionen!
Oprøret er udbrudt! Hattemager og Folkegeneral Halsten Knudsen har sat sig i Spidsen for Insurgenthæren, 43 Mand stærk, foruden Kvinder og Børn, og indtaget en fast Stilling i Madame Glatveds Gaardsrum ved Hønefossen. Det loyale Parti, som kun havde en ringe disponibel Styrke under Anførsel af Sorenskriver Meinick, afsendte nu en Afdeling bestaaende af en Befalingsmand (Lensmanden) og to Menige. Uagtet Fiendens store Overmagt lykkedes det dog denne Hærafdeling at bemægtige sig den fiendtlige General, som uopholdelig bragtes til Hovedkvarteret. Herfra holdt Generalen en Tale til Folket, hvori han imidlertid blev forstyrret, og Øvrighedsarmeen trak sig i god Orden tilbage, transporterende Fangen med sig. Men Insurgenterne rykkede bagefter og foruroligede Fienden ved en levende Ild af allehaande lettere Vaaben, saasom Hurraraab, Skrig, Skjeldsord o. s. v. Skjærmydslerne vare dog ikke blodige; imidlertid lykkedes det Oprørerne at befri deres General. I Stridens Hede geraadede denne atter i Fangenskab; og blev for anden Gang befriet paa Hønefosbroen, hvor Kampen rasede heftigst, og det uagtet Lensmanden af alle Kræfter holdt fast paa ham.
Hattemager og Folkegeneral Halsten Knudsen har sat sig i Spidsen for Insurgenthæren, 43 Mand stærk, foruden Kvinder og Børn, og indtaget en fast Stilling i Madame Glatveds Gaardsrum ved Hønefossen. Det loyale Parti, som kun havde en ringe disponibel Styrke under Anførsel af Sorenskriver Meinick, afsendte nu en Afdeling bestaaende af en Befalingsmand (Lensmanden) og to Menige. Uagtet Fiendens store Overmagt lykkedes det dog denne Hærafdeling at bemægtige sig den fiendtlige General, som uopholdelig bragtes til Hovedkvarteret. Herfra holdt Generalen en Tale til Folket, hvori han imidlertid blev forstyrret, og Øvrighedsarmeen trak sig i god Orden tilbage, transporterende Fangen med sig. Men Insurgenterne rykkede bagefter og foruroligede Fienden ved en levende Ild af allehaande lettere Vaaben, saasom Hurraraab, Skrig, Skjeldsord o. s. v. Skjærmydslerne vare dog ikke blodige; imidlertid lykkedes det Oprørerne at befri deres General. I Stridens Hede geraadede denne atter i Fangenskab; og blev for anden Gang befriet paa Hønefosbroen, hvor Kampen rasede heftigst, og det uagtet Lensmanden af alle Kræfter holdt fast paa ham.Saadan staae Sagerne for Øieblikket. Store Hærmasser skulle have vist sig hiinsides Fjeldet. Vorherre see i Naade til os!
hiinsides Fjeldet. Vorherre see i Naade til os!Ærbødigst
……»
Der stod nu Redaktionen ligesaa «frapperet» som Thorvald Olsen, da han modtog hiin famøse Politiskrivelse; thi Andhrimner tæller en skikkelig Mængde Abonnenter paa Ringerike, og hvis nu Nogen af disse skulde befinde sig blandt Insurgenterne, saa maatte jo Bladets «Værdighed» ansees for krænket (ikke at tale om Kontingenten, som vi da kunde skyde en hvid Pind efter).
Thorvald Olsen, da han modtog hiin famøse Politiskrivelse; thi Andhrimner tæller en skikkelig Mængde Abonnenter paa Ringerike, og hvis nu Nogen af disse skulde befinde sig blandt Insurgenterne, saa maatte jo Bladets «Værdighed» ansees for krænket (ikke at tale om Kontingenten, som vi da kunde skyde en hvid Pind efter).Efterat det økonomiske Medlem var praktiseret i Seng, begav Redaktionens øvrige Medlemmer sig ud for at indhente nøiere Underretning fra Krigsskuepladsen.
ANDET KAPITEL
Om de Syner, Redaktionen havde under Vandringen gjennem Byen
Der saa det mørkt og truende ud, mørk Himmel, mørke Gader og mørke Ansigter, ja selve Husene syntes os langt mørkere, end da vi ved Middagstid gik opad Gaden; kort, Alt syntes at bebude en blodig Dag, ligesaa blodig, som 24de Februar kunde have været, dersom det dengang blot var blevet Noget af. Det var klart, at Rygtet om Krigens Udbrud allerede var bekjendt; Arbeiderne stode der i store Hobe politiserende og diskuterende, idet de med halvdulgte Øiekast skottede hen til de Forbigaaende og altid bleve saare høirøstede, naar Nogen gik forbi; de ansaae sig for Dagens Helte, paa hvilke Alles Øine vare rettede, thi Sligt kildrer naturligviis Forfængeligheden, og er jo en almindelig menneskelig Skrøbelighed, (hvilket Schweigaard smukt skulde have betænkt og faret lidt lempeligt med Olsen og Sverdrup & «Fraktion» i Anledning af Værdigheds‐Ophjælpelsesforslaget; thi Schweigaard har saamen ogsaa sin Rem af Huden). Det var især udenfor de mistænkelige Huse, der sædvanligviis kaldes Brændeviinskipper, at Sværmen var størst; dog saa man ogsaa ellers overalt paa Gaden Afdelinger paa een, to, ja indtil 5–6 Mand, hvilke naturligviis alle «havde Ondt udi Sinde.»
24de Februar kunde have været, dersom det dengang blot var blevet Noget af. Det var klart, at Rygtet om Krigens Udbrud allerede var bekjendt; Arbeiderne stode der i store Hobe politiserende og diskuterende, idet de med halvdulgte Øiekast skottede hen til de Forbigaaende og altid bleve saare høirøstede, naar Nogen gik forbi; de ansaae sig for Dagens Helte, paa hvilke Alles Øine vare rettede, thi Sligt kildrer naturligviis Forfængeligheden, og er jo en almindelig menneskelig Skrøbelighed, (hvilket Schweigaard smukt skulde have betænkt og faret lidt lempeligt med Olsen og Sverdrup & «Fraktion» i Anledning af Værdigheds‐Ophjælpelsesforslaget; thi Schweigaard har saamen ogsaa sin Rem af Huden). Det var især udenfor de mistænkelige Huse, der sædvanligviis kaldes Brændeviinskipper, at Sværmen var størst; dog saa man ogsaa ellers overalt paa Gaden Afdelinger paa een, to, ja indtil 5–6 Mand, hvilke naturligviis alle «havde Ondt udi Sinde.»
Fraktionisterne vare især kjendelige den Aften; vi bemærkede Flere af dem, som altid omhyggeligt søgte over til den modsatte Side af Gaden, naar de paa deres Vei stødte paa en eller anden Arbeiderafdeling, hvilket jo ogsaa var ganske rimeligt; thi hvad havde vel de med Arbeiderne at skaffe? De «høviske Øren,» som Morgenbladet efter Arbeiderhøvdingernes Arrestation raadede til at holde sig borte ved slige Leiligheder, syntes for en stor Del at have taget sig dette Raad ad notam, hvilket man ogsaa kunde vente sig; thi Morgenbladet har, som bekjendt, sin Force i at skræmme høviske Øren.
Fraktionisterne vare især kjendelige den Aften; vi bemærkede Flere af dem, som altid omhyggeligt søgte over til den modsatte Side af Gaden, naar de paa deres Vei stødte paa en eller anden Arbeiderafdeling, hvilket jo ogsaa var ganske rimeligt; thi hvad havde vel de med Arbeiderne at skaffe? De «høviske Øren,» som Morgenbladet efter Arbeiderhøvdingernes Arrestation raadede til at holde sig borte ved slige Leiligheder, syntes for en stor Del at have taget sig dette Raad ad notam, hvilket man ogsaa kunde vente sig; thi Morgenbladet har, som bekjendt, sin Force i at skræmme høviske Øren.Endelig brød da Militæret op; den bedste Aand herskede blandt Tropperne; de barske, skjæggede Krigere strøge deres Knebelsbarter, som vare paasatte specielt for denne Anledning, og Hestene vrindskede af Kamplyst. Og det var jo ogsaa Noget, man kunde vente sig; siden Feldttoget i Skaane har jo vore Krigere ingen Laurbær tilkjæmpet sig af synderlig Betydenhed; thi den 24de Februar kom de paa Grund af Omstændighederne, som bekjendt, ikke i Ilden, og de Fortjenester Enkelte i Mellemtiden have indlagt sig af Depotet o. s. v., kan egentlig ikke siges at komme Armeen tilgode. Vi hørte rigtignok enkelte krakilske og uvidende Mennesker ytre, at man gjorde en Muus til en Elephant, naar man ved en Leilighed som denne rykkede i Marken med en saa stor Styrke af forskjellige Vaabenarter; men sligt Raisonnement er naturligviis kun til at lee af for Enhver, der veed, hvad det vil sige at føre Krig paa et saa kouperet Terrain som Ringerike, hvor der jo gjerne kunde ligge en Fiende bag hver Busk; man veed jo desuden, hvordan det gik Skotterne i Gudbrandsdalen:
Knebelsbarter, som vare paasatte specielt for denne Anledning, og Hestene vrindskede af Kamplyst. Og det var jo ogsaa Noget, man kunde vente sig; siden Feldttoget i Skaane har jo vore Krigere ingen Laurbær tilkjæmpet sig af synderlig Betydenhed; thi den 24de Februar kom de paa Grund af Omstændighederne, som bekjendt, ikke i Ilden, og de Fortjenester Enkelte i Mellemtiden have indlagt sig af Depotet o. s. v., kan egentlig ikke siges at komme Armeen tilgode. Vi hørte rigtignok enkelte krakilske og uvidende Mennesker ytre, at man gjorde en Muus til en Elephant, naar man ved en Leilighed som denne rykkede i Marken med en saa stor Styrke af forskjellige Vaabenarter; men sligt Raisonnement er naturligviis kun til at lee af for Enhver, der veed, hvad det vil sige at føre Krig paa et saa kouperet Terrain som Ringerike, hvor der jo gjerne kunde ligge en Fiende bag hver Busk; man veed jo desuden, hvordan det gik Skotterne i Gudbrandsdalen:«Ikke en eneste Sjæl kom igjen,
Som kunde sine Landsmænd fortælle,
Hvor farligt det er at besøge dem,
Der boe blandt de nordiske Fjelde!»
Nei, det er nok bedst at tage sig iagt; Forsigtighed er en stor Dyd, og, Gudskelov! den manglede da heller ikke dennegang!
TREDIE KAPITEL
Om Feldttogets Fortsættelse, efterat Ordenspartiet havde faaet Undsætning
De Beretninger, vi meddelte i første Kapitel, omhandlede de respektive Hæres Bedrivter paa Feldttogets første Dag; vi skulle nu referere de fra vor Korrespondent indløbne Bulletins, der maae ansees for aldeles authentiske, da han den hele Tid (naturligviis udenfor Skudvidde) har været Øienvidne til Krigsoperationerne, og desuden tilføie, hvad vi troe at være nødvendigt til en fuldstændig Opfattelse af Sagerne. Oppe paa en Skrænt, der behersker Veien til Hønefossen, ligger en Borg (eller et Huus, hvad man nu vil kalde det), som stærkt minder om de berygtede Ridderborge, især naar det er mørkt, saa at Detaillerne ikke saa godt kunne skjelnes. Her have Insurgentgeneralen huseret i længere Tid; ligesom hiin Middelalderens Røverriddere sad han her, naar Veiret var nogenlunde skikkeligt, paa sin høie Huustrappe, og naar den ulykkelige, troskyldige Reisende drog forbi, skjød han ned som en Falk paa sit Rov og plyndrede ham ligetil Skjorten (NB. saafremt det var honnette og velklædte Reisende; Fattigfolk lod han derimod uantastet passere.) Dette maa imidlertid ikke forstaaes saaledes, som om han, efter sine barbariske Forgjængeres Exempel, strax bemægtigede sig sit Bytte og lod den Udplyndrede staae tilbage paa Landeveien in puris naturalibus; han erklærede vel
Effekterne for god Prise, men tilstædede dog Vedkommende Brugen af Samme, indtil Arbeiderne havde overtaget sine Funktioner som Indehavere af de to Statsmyndigheder, til hvilken Tid Laantagerne da formodentlig havde at indfinde sig ved Hønefossen for at gjøre Rede og Rigtighed for sig.
Bulletins, der maae ansees for aldeles authentiske, da han den hele Tid (naturligviis udenfor Skudvidde) har været Øienvidne til Krigsoperationerne, og desuden tilføie, hvad vi troe at være nødvendigt til en fuldstændig Opfattelse af Sagerne. Oppe paa en Skrænt, der behersker Veien til Hønefossen, ligger en Borg (eller et Huus, hvad man nu vil kalde det), som stærkt minder om de berygtede Ridderborge, især naar det er mørkt, saa at Detaillerne ikke saa godt kunne skjelnes. Her have Insurgentgeneralen huseret i længere Tid; ligesom hiin Middelalderens Røverriddere sad han her, naar Veiret var nogenlunde skikkeligt, paa sin høie Huustrappe, og naar den ulykkelige, troskyldige Reisende drog forbi, skjød han ned som en Falk paa sit Rov og plyndrede ham ligetil Skjorten (NB. saafremt det var honnette og velklædte Reisende; Fattigfolk lod han derimod uantastet passere.) Dette maa imidlertid ikke forstaaes saaledes, som om han, efter sine barbariske Forgjængeres Exempel, strax bemægtigede sig sit Bytte og lod den Udplyndrede staae tilbage paa Landeveien in puris naturalibus; han erklærede vel
Effekterne for god Prise, men tilstædede dog Vedkommende Brugen af Samme, indtil Arbeiderne havde overtaget sine Funktioner som Indehavere af de to Statsmyndigheder, til hvilken Tid Laantagerne da formodentlig havde at indfinde sig ved Hønefossen for at gjøre Rede og Rigtighed for sig.Herhen trak Insurgenthøvdingen sig tilbage efter Slaget paa Hønefosbroerne; en Landstorm var imidlertid opbudt, og med denne i Forbindelse med Politiet stormede man Borgen, men Hr. Knudsen var intetsteds at finde, og det viste sig siden, at han forsigtigen havde trukket sig tilbage over Fjeldet og ned i Aadalen.
Slaget paa Hønefosbroerne; en Landstorm var imidlertid opbudt, og med denne i Forbindelse med Politiet stormede man Borgen, men Hr. Knudsen var intetsteds at finde, og det viste sig siden, at han forsigtigen havde trukket sig tilbage over Fjeldet og ned i Aadalen.Bulletin
Ringerike, den 23de Juli Kl. 12 Middag.
«Vaabenerne have hvilet idag. Insurgenterne lade sig ikke see, og det er rimeligt, at de pønse paa et Overfald. Vore holde sig parate til at modtage dem. Den bedste Aand hersker blandt Tropperne!»
Kl. 8.
«Svære Kollonner ere i Anmarsch fra Aadalen, dog er det endnu ikke kommet til Fiendtligheder!»
Kl. 8½.
«Under Anførsel af Hr. I. Semmen, Høvedsmand for Hundrede, drage Insurgenterne fra Aadalen i dette Øieblik ind paa Hønefossen!»
Den Aften kom det imidlertid ikke til Fiendtligheder. Aadølerne havde nemlig paa Marschen diverteret sig med at jage alle skikkelige og fredeligsindede Bønder til Skogs; de vare følgelig trætte efter Dagens Besværligheder og begave sig strax tilsengs, stolende paa deres Modstanderes Høihjertethed, der ikke vilde tilstæde dem at overfalde sovende Fiender. Denne Tiltro svigtede hellerikke, og Natten forløb, som en ganske sædvanlig Nat; men store Begivenheder forestode.
diverteret sig med at jage alle skikkelige og fredeligsindede Bønder til Skogs; de vare følgelig trætte efter Dagens Besværligheder og begave sig strax tilsengs, stolende paa deres Modstanderes Høihjertethed, der ikke vilde tilstæde dem at overfalde sovende Fiender. Denne Tiltro svigtede hellerikke, og Natten forløb, som en ganske sædvanlig Nat; men store Begivenheder forestode.Den næste Morgen lod det, som Insurgenterne vare tilbøielige til at kapitulere, (da de nemlig maatte befrygte, at det snart vilde skorte dem paa Proviant.) Heraf blev dog Intet, thi da man kom til den Fredsbetingelse, der lød saaledes: «Ingen maa arresteres, medmindre han officielt underrettes derom saa betimeligt, at han derved kan komme bort, førend Politiet griber ham,» saa satte Politiet sig paa Bagbenene og vilde under ingen Omstændighed indgaae herpaa.
befrygte, at det snart vilde skorte dem paa Proviant.) Heraf blev dog Intet, thi da man kom til den Fredsbetingelse, der lød saaledes: «Ingen maa arresteres, medmindre han officielt underrettes derom saa betimeligt, at han derved kan komme bort, førend Politiet griber ham,» saa satte Politiet sig paa Bagbenene og vilde under ingen Omstændighed indgaae herpaa.
Oprørerne brøde derfor op. I Spidsen gik den tilbagekomne General, Knudsen, med Banneret i Haanden, og efter ham fulgte det lange Tog med Pauker og klingende Spil.
den tilbagekomne General, Knudsen, med Banneret i Haanden, og efter ham fulgte det lange Tog med Pauker og klingende Spil.Nu over Hovedet, og det med megen Art,
En Mølle drives ei i Storm med større Fart:
Nu under Benene den gik ei mindre flygtig.
Saa alle raabte: I sit Fait den Mand er dygtig!»
– De seneste Efterretninger ere meget ufuldstændige, og vi skulle derfor for Øieblikket afholde os fra at meddele Noget desangaaende; det paastaaes imidlertid som tilforladeligt, at Hr. Knudsen, Hr. Semmen og en Hr. Tytaasen atter skulle være indbragte som Fanger.
Hr. Knudsen, Hr. Semmen og en Hr. Tytaasen atter skulle være indbragte som Fanger.Morgenbladet har naturligviis i Anledning af disse Affærer været ude. Før har det, som man vil erindre, altid ladet haant om den farlige Side af Arbeideragitationen – nu har det imidlertid sadlet om, og taler paa en heel anden Maade. Herregud! at Morgenbladet altid skal komme for seent til Torvs med sin Viisdom!
ladet haant om den farlige Side af Arbeideragitationen – nu har det imidlertid sadlet om, og taler paa en heel anden Maade. Herregud! at Morgenbladet altid skal komme for seent til Torvs med sin Viisdom!
