Henrik Ibsens skrifter

«Rideknægten.» Under denne Titel har en ny dansk Forfatter, ​Beatus Dodt, leveret en liden Novelle eller, som han kalder det, Livsbilleder fra det nordlige Sjælland. Der gaar en frisk og ægte national Tone gjennem dette Arbeide, og derhos en indre Sandhed, som til Læseren i høi Grad meddeler Indtrykket af noget Selvoplevet. Det er dog især Charakteerskildringen, som fortjener at fremhæves; Intrigen og Begivenhedernes Gang lader adskilligt tilbage at ønske, men herpaa kommer det ogsaa efter Forfatterens Øiemed ikke saa meget an. Som et af de fortrinligste Partier i Bogen fortjener Landturen i Pintsen at nævnes; den er fra først til sidst et lidet bevægeligt ​Genrebillede, – her hører man ikke Helten fortælle, man reiser selv med. Studenten, Adjunkten og Fortællingens Hovedperson ligesom ogsaa flere af de underordnede Figurer fremtræde hele og livsfyldige, man ligesom ​seer dem rundt; dette gjælder mindre om det forresten elskværdige gamle Par, Professoren og hans Kone, der mere staar som Typer i en vis abstrakt Ubestemthed. Mindst heldige forekommer os Episoderne med den franske Emigrant og hans Datter, ligesom det ogsaa med Rette kan siges, at Forfatteren har skizzeret formeget paa Steder, hvor Læseren ønsker at gaae nærmere ind paa Situationen. I det Hele charakteriserer denne lille Digtning sig ved de samme Fortrin og Mangler, som ​den danske Malerskole nutildags. Den bærer i sig en Fylde af Hjemlighed og Naturtroskab, men giver paa samme Tid ofte Indtrykket af snarere at photografere Virkeligheden end kunstnerisk at reproducere den. Bogen er smukt udstyret og kan ubetinget anbefales vort læsende Publikum.