Der gives visse Strøg i vort Land, som nu engang har faaet Hævd paa at skulle staae i Ry for sine Naturskjønheder, f. Ex. Mjøsen og den nedre Deel af Gudbrandsdalen, og dog er det kun høist
betingelsesviis at disse Strøg kan kaldes smukke. Paa en blikstille blank Solskinsdag faar Mjøsen med sine Omgivelser vistnok et Præg, som man hos os er tilbøielig til at kalde
italiensk, men eensformig bliver den ligefuldt; saagodtsom intetsteds støder man paa noget Parti, der kunstnerisk lod sig samle; Linierne ere eensformige og udtryksløse, og den brogede Blanding af
Ager, Eng og Skov giver Landskabet et uroligt,
spettet Udseende, som aldrig kan virke behageligt paa Farvesandsen. Nogle Mile opigjennem har Gudbrandsdalen omtrent samme Charakteer, skjønt
Elven her rigtignok bringer lidt mere Afvexling ind. Undtagelser gives dog hist og her, saaledes ved
Elstad, hvor man fra den høitliggende Gaard har en herlig Udsigt over Lougen baade opefter og nedefter. Som Stoppested for Reisende kan Elstad ikke noksom prises; det ligger kun 5 Mile fra Lillehammer, og paa
den nye
Chaussée reiser man med
Diligencen baade bekvemt og billigt. Fortræffelige Folk og en god Beværtning vil man finde her, ja, selv et godt indrettet
Styrtebad, en Indretning som man forgjæves vil sukke efter den hele lange Vei gjennem Dalen lige til
Veblungsnæsset, og selv om det findes her skal jeg lade være usagt.