Henrik Ibsens skrifter

I Strøget omkring den øvre Ende af Bræheimsvandet har man en af de i vort Land sjeldne Udsigter, hvor Høifjeldsnaturen i sin vildeste Vinterskikkelse lukker for Lavlandet. Her kan man, ligesom langs ​Ullensvangstranden i Hardanger, gaae under blomstrende Frugttræer, og see de mægtige ​Jøkler lyse gjennem Løvet. Det er ​Nordfjordbræen, en Arm af Justedalsbræen, som her skyder ned i Dalene. Bræheimsvandet, som med sine Omgivelser vistnok er mindre besøgt af Tourister, end det fortjener, tager sin Begyndelse en god ​halv Miil ovenfor ​Jølstervandet; men denne lille Veistrækning har et Parti at opvise, som i storartet Vildhed fuldkommen kan stilles ved Siden af ​Romsdalen eller ​det mærkelige Punkt i Bæverdalen, hvor alle Udveie synes at stænges af Fjeldsiderne. Dalføret her er igrunden ikke andet end en Revne mellem de bugtede, uhyre, sønderrevne Fjeldmure, og fyldt med nedstyrtede Tinder og Bergstykker, saa store, at man kunde udhule en heel Domkirke i mangen en af dem. Den samme vilde Charakteer beholder Bræheimsvandet den første halve Miil opover, men herfra vider Stranden sig ud til flade, dyrkede Strækninger. Fra ​Skydsskiftet Reed gaar ​Postveien nordover over et Høifjeld omkring ​2000 Fod iveiret. Opstigningen kan være besværlig nok, men Nedstigningen paa den anden Side er dog værre. Angre Touren vil man imidlertid ikke, og er man først kommen frem, saa vil man dernede, i ​Utviken, hos Stedets Landhandler, Hr. Hammer, en dannet og forekommende Mand, kunne faae tilfredsstillet enhver Fordring, som den Reisende i vort Land med nogen ​Billighed kan gjøre Krav paa.