– Theatret. Theaterkommitteens Indstilling om Betingelserne, hvorunder det norske Skuespillerselskab havde erklæret sig villigt til at slutte sig til Christiania Theater, vedtoges af en
i Fredags af Theatrets Aktionærer bestaaende Generalforsamling med temmelig
betydelig Overvægt af Stemmer. I dette Udfald ligger et veltalende Tidstegn, som maaskee for Nationalitetsideens Fremgang indeholder en endnu større
Forjættelse, end den, der ligger i det Theatret tilbragte Kvantum Talent og Kunstnerdygtighed. Kommitteens Medlemmer have paa en paaskjønnelsesværdig Maade
røgtet sit Hverv, og navnlig vil man ikke kunde frakjende dem en for Diplomater høist ønskelig Langmodighed. Noget uklar forekommer os imidlertid
det norske Skuespillerselskabs Tankegang, naar det i Løbet af Underhandlingerne
først forlanger
Fjernelsen af de danskfødte Kunstnere, som et paa Nationaliteten skadeligt indvirkende Element, og
dernæst, da dette ikke vil gaae, det længst mulige Engagement, altsaa, med andre Ord, kontraktsmæssig Ret til i det længst mulige Tidsrum at
tage Skade paa sine kunstneriske Sjele. Mere logisk forekommer det os at have været, om de
subsidialiter havde sat Engagementstiden saa
kort som muligt; dette vilde været hvad man
nuomstunder i Hverdagssproget kalder at «kjæmpe for Ideen.»
Et nyt Direktionsvalg er sat i Forbindelse med Sammenslutningen; at den
nuværende Direktions Formand gjenvælges, er vel en selvfølgelig Sag. Det er jo noksom vitterligt, at det var ham, som
for flere Aar siden, og dengang uden tvingende Nødvendighed, gjorde de indledende Skridt henimod den nye Tingenes Orden, som nu er nær ved at gjennemføres, og ligesaa klart tør det vel forudsættes erkjendt af alle Partier, at han er den eneste mulige, paa engang ønskelige og
erholdelige,
Formand, hvorom der for Tiden kan være Tale.