Henrik Ibsens skrifter

Forrige No af Samfundsbladet indeholdt en saare ​vidtløftig Opsats paa næsten tre Blade, eller efter Bladets nye og ​«bladmæssigere» Inddeling at regne, paa henved 11 Spalter.

Denne Artikkel gik nok hovedsagelig ud paa, at Samfundsbladet allerede i lang Tid havde været et ​vildfarende Faar, som nu under den ny Redactions Røgt og Omhu skulde føres tilbage paa ret Vei; hvorhos Red. paapeger de forskjellige Retninger hvori Bladet har udskeiet.

Det Spørgsmaal: Hvad er Samfundsbladet? har forhen været fremsat, uden dog, som vi tro at være blevet udtømmende besvaret. Begrebet «Samfundsbladet» er ligesom visse abstracte Begreber saare vanskeligt at definere; desuagtet føle nok de Fleste hos sig selv, hvad Samfundsbladet igrunden er. Formodentlig er det under Veiledning af denne umiddelbare Følelse at Redactionen har udfundet, at Samfundsbladet ikke har svaret til sin Bestemmelse. Beviserne for denne Paastand ere ogsaa slaaende nok. Den første Mangel er den, at Siderne ikke have været afdelte med en sort Streg efter Midten, (og dette er dog en høist utilgivelig Forsømmelse), for det Andet er Bladet «skrevet» og dernæst have ​Skrivematerialierne ikke været af det tilbørlige Slags; (om ​Fjærpenne eller Staalpenne skulde være at foretrække naar Talen var om at bringe Samfundsbladet saa nær sit Ideal som muligt, er desværre ikke bemærket). Dernæst ankes over, at Bladet er blevet indbundet i ​Foliant‐ og Kvartformat; dette er en Anke som godt kunde afhjælpes naar man blot, ligesom ​Trop foreslaaer i «Recensenten og Dyret», skar Bladet over paa Midten.

Naar vi tage Hensyn til disse store og overveiende Mangler, kunne vi ikke andet end være enige med Red: i at Samfundsbladet ikke har været noget værdigt Oppebevaringssted for Studenternes Aandsproducter. Rigtignok føres intet Beviis for at Samfundsbladet bør være Oppebevaringssted for Studenternes Aandsproducter; dog det gjør Intet til Sagen; Sligt er jo let at bevise, især naar man gaaer ud fra at Studenternes Aandsproducter bør oppebevares i Samfundsbladet.

Længere nede fører Redactionens Opsats til det Resultat, at denne (Red: nemlig) igrunden ikke bør befatte sig med at levere Opsatser i Samfundsbladet; dette klinger maaskee lidt besynderligt, men Beviserne er klare og haandgribelige nok.

Det heder, at Samfundets Hensigt med at vælge ​to Redactører igrunden er den, at der kun skal være een Redactør; den Anden skal nemlig blot være «Afskriver». Senerehen underrettes man om, at det ingenlunde er en Redactørs Pligt selv at levere Opsatserne til sit Blad, men kun at prøve og undersøge de indsendte Artikler. Men nu kommer hertil den fatale Omstændighed, at Samfundet troer, som Redactionen siger, at have gjort nok for Bladet ved at vælge Redactører, og at disse følgelig ikke understøttes af Samfundsmedlemmerne med indsendte Arbeider. Sandelig, en fortvivlet Stilling! Samfundsmedlemmerne producere Intet, fordi de betragte dette som Redactionens Sag; den ene Redactør er kun Afskriver, og kan saaledes Intet levere; den Anden er rigtignok Redactør, men kan som saadan, ifølge det forhen Anførte, naturligviis heller Intet levere. – Nu spørges altsaa, hvad vil Samfundsbladets Indhold for Fremtiden blive?