Du er her:
Om teksten:Kortfattet Oversigt over Samfundets Historie
Datering:15.02.1851
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om teksten
xml, pdf
Om verket
Les mer om tekstene
KORTFATTET OVERSIGT OVER SAMFUNDETS HISTORIE
Det ligger i Tingenes Natur, at det for ethvert Samfund maa være af Interesse at kjende, hvilke Anskuelser der have gjort sig gjældende og hvilke Forholde der have gestaltet sig inden Samfundets Omraade gjennem Tidens Vexel.
Saaledes forholder det sig med Nationerne, saaledes med de snevrere sociale Forbund, hvorfor da ikke ogsaa med Studentersamfundet? Her raader en fælles besjælende Aand, her stræbes mod eet Maal, her aabenbarer sig et indre Samhold og en ydre Afgrændsning; og hvis dette indrømmes, troer jeg at turde paastaa, at hiint Samhold end mere vilde inderliggjøres, naar de Minder, der knytte sig til Samfundets Fortid, overgaves dets Medlemmer til fælles Eie.
Man misforstaae ikke disse Ord, man vente ikke, at jeg i denne Skildring agter at fremlægge et detailleret Totalbillede af Studenternes Liv og Færden fra Samfundets Oprettelse af. Hertil vilde jeg ikke være istand, selv om de Kilder, der staae til min Raadighed end ikke vare nær saa sparsomme og fragmentariske, som de i Virkeligheden ere. Men det er netop denne Mangel paa Kilder, der har bevæget mig til at foretage nærværende Arbeide. En Menneskealder er forløben siden Samfundets Stiftelse; mange af de Mænd, der medvirkede hertil og i de nærmest paafølgende Aar udgjorde Samfundets Medlemmer have allerede forladt Verdens Skueplads, – af dem, der endnu leve, ere Nogle dragne i Vest, Andre i Øst, og dersom Erindringerne fra hine Tider skulde kunne reddes fra at drukne i Forglemmelsens Hav, saa maatte det altsaa nu være paatide at foretage Noget i denne Hensigt.
At en Fremstilling, som nærværende, umuligt kunde bygges paa skrivtlige Vidnesbyrd alene, er en Selvfølge; disse ere, som sagt, ikkun i sparsom Mængde tilstede. Mundtlige Traditioner maae altsaa udfylde det Manglende, og det er derfor høist rimeligt at Fremstillingen ofte mere end tilbørligt vil komme til at bære hint Præg af subjective Opfattelser, som altid maa characterisere en Skildring, der ikke kan grundes paa en critisk Prøvelse af upartiske og fleresidige Beretninger. Nærværende Forsøg bliver derfor ogsaa kun at betragte som en Grundsteen, hvorpaa det er en Kommendes Sag at bygge et større og mere omfattende Værk.
Forinden jeg gaaer over til de egentlige Skildringer, maa det være mig tilladt i nogle Ord at redegjøre min Opfatning af de forskjellige Former, hvorunder Samfundet fra dets Grundlæggelse af har afpræget sig.
Der er en Mening, som især i de senere Aar har gjort sig gjældende, nemlig den, at Studentersamfundet igrunden er et politisk Selskab, at dette Selskab til forskjellige Tider har havt demokratiske, absolutistiske, ministerielle Tendentser o. s. v. – Dersom man ved Samfundets Tendentser forstaaer de enkelte Medlemmers politiske Anskuelser, saa er det meget rimeligt at man ved at kaste disse paa Vægtskaalen vilde komme til det Resultat, at til forskjellige Tider har snart den ene, snart den anden Mening havt Overvægten. Men ligesom Samfundet oprindelig ikke er stiftet i noget politisk Øiemed, saaledes har det og i Virkeligheden vist sig, at Politikken blot har havt en underordnet og ialfald kun indirecte Indflydelse paa Samme. Hvad den Aand angaaer, som inden Samfundets Omraade har gjort sig gjældende, da forekommer det mig, at denne under sin Udvikling har fremkaldt tre Perioder i Samfundets Historie, hvilke jeg har troet at kunne benævne: 1.) den danske Periode, 2.) Norskhedsperioden og 3.) den skandinaviske Periode, hvad jeg hermed egentlig mener, skal jeg i et følgende No tillade mig nøiere at udvikle.
(Fortsættes)

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her