Henrik Ibsens skrifter

Tirsd. skøndt Vejr ved Afrejsen. Om Morgenen
tordnede det. Nervøs. Tog et Krus ​Rostoker –. Blandt
andre i Kupéen var ogsaa en Svenske – har
ham stærkt mistænkt for at være ​Digteren
Snoilsky. Øsregn i Hamar. I ​Næs kom bl:
Flere en ​Jente ombord om hvem Kapt: fortalte at
da hun ifjor Vinter fra ​J<...> Dagen før gik
til ​L. sprang en Gut paa Fjorden efter
hende. Lang kjedelig Opsejling til Lille‐
hammer. I Solskin er ​Mj: dejlig –
ensformig i Regn. Bitterlig koldt.
​Fredrik’s Hotel godt Logis – flink Kone han
er nok en Tværpeis <...>. 25de gik fra
Lillehammer omtr: halv 11 – traf paa en
Mand fra Lom han fortalte med en
vis Selvfølelse om sin Rejse til Lil‐
lehammer for at ​sidde paa Vand og Brød
for ​ulovlig Kulbrænding. Til ​Moshus (A‐
ronsveen) kl. 2¼ – Godt Sted – ​uden Kone – Fiskede.
Imens skiftede en Svenske Hest – har ogsaa
ham mistænkt for at være Snoilsky thi

Faksimile

Manden paa ​«Dronningen» gjorde jeg
nok Uret – Venter sværlig paa Isach‐
sen – at han da ikke rejste med strax.
<...> Thorsdagen den 26de om
Morgenen kom ​Isachsen. I Solskinsvejr og Do. Hu‐
mør gik Touren tilfods til ​Holmen og lidt forbi.
Tog Baad opover ​Losna til ​Losnæs og gik der‐
fra tilfods til ​Elstad. Vejanlægget storartet
paa sine Steder. Manden som roede, vidste
at fortælle om ​Sjøormen som i gamle Dage
havde vist sig der, det var forresten den
gamle Historie fra Mjøsen lokaliseret.
Elstad fortræffeligt Kvarter, ​en oplyst og vel‐
villig Ejer, ​Styrtbad og Anledning til Fiskeri.
Vi blev Natten over og indtil næste Dags
Eftermiddag. Gik til ​Listad i Froen; lang
Rute, herlig Bygd, men dyrt Sted. Blev Lørda‐
gen over og rejste videre Søndagen den 29de.
Kjørte adskilligt den Dag og kom om Aftenen
op i ​Vaage til Stationen Aasoren hvor vi
opholdt os til Middag. Onsdagen den 2den Juli.
Slet Vejr, forsøgte paa en Fjeldtour, som
mislykkedes. Herlige Folk paa Gaarden

Faksimile

2
især ​gamle Guthorm som Asbjørnsen
omtaler. Tog Skyds fra Gaarden til Skar
hvor vi skiltes idet Isachsen rejste over
Hedalen og videre indover Sætrene paa Even‐
tyr og jeg i al Ærbarhed langs Vaagedalen
til ​Svee hvor jeg nu sidder ensom
og i fortvivlet Humør. Vejret har
atter været regnfuldt iaften dog sy‐
nes det at ville klarne op. Af Sagn og
Eventyr er nok ikke stort igjen i Gudbrands‐
dalen. Gutten, som skydsede os fra Skiftet
ovenfor Listad til Vik fortalte endel men
altsammen kjendt og optegnet i For‐
vejen undtagen ​om en Ole Kløvstuga
som for nogle Aar siden blev borte
i længere Tid inde paa Fjeldet og
som siden blev funden uden Samling
liggende i et Sommerfjøs inde i
Baasen, uden at han vidste hvorledes
han var kommen did eller hvad
der var foregaaet med ham. Han
var i lang Tid ​«laak» deraf og er
ikke endnu rigtig kommen sig.

Faksimile

Thorsdagen den 3die Juli rijste jeg fra
Svee med Baadskyds over Vaagevandet til
​Gardmo; fremdeles regnfuldt Vejr.
Skydsfolkene fortalte om en liden
​Pige paa Gaarden Nørnæss i Lom (eller
Vaage) Grændsegaard ved Vandet, som det
flere Gange har hændt at hun er
forsvundet i længere Tid og saa kom‐
men igjen uden at hun herover har
været at formaa til at forklare
sig, med Undtagelse af at hun
engang yttrede at hun havde været
sammen med mange Børn og le‐
get med dem. Engang stod hun og
saa paa Moderen skure ​Trækopper
og da sagde hun: «Jeg ved nok der,
hvor Kopperne er hvidere end her hjem‐
me hos hun Mor.» Hun er ​endnu
ikke konfirmeret. Der er ogsaa en
Mand der, som heder ​Erik, han var en‐
gang inde paa Fjeldet for at lede efter
Heste, da sprang Bergvæggen op ligesom
en Port, og han saa saa { <...> }urimelig meget

Faksimile

3
herligt, og det var ligesom det vil‐
de lokke og drage ham derind, men
han tog tilbens det forteste han
kunde, og da han langt om læn‐
ge vovede at see sig om var Ber‐
get lukket og intet at see. –
Saa var der ogsaa en ​Sivert
Sannæs, som var ​«Læser» og uri‐
melig stærk i Troen, men benægtede
paa det bestemteste Tilværelsen
af overnaturlige Væsner. Engang
for han opigjennem ​Vaagerusten
og derfra ind i ​Jøndalen i et
Ærinde (for at søge Heste) og kom
til en Berghammer som kaldes
«Svartskulen», og der saa han plud‐
selig for sig en dejlig Jente og
en mængde ​brandede Kjør og store gjil‐
de sorte Heste, men ret som han
undrede sig paa hvem det kunde
være, var det Altsammen borte
ligesom det var sunket i Jor‐
den. Siden den Tid var han

Faksimile

troende nok baade paa Huldren
og andet, men ​Leseriet ​begav han og
det, mente hans tidligere Troesfæller, var
en Virkning af det Ondes Magt bemærkede
Skydsmanden med et vist sarkastisk Smil.
Manden lever endnu og disse Sagn er
ialfald et Bevis paa at Productionen
fremdeles vedvarer. Nogle ​Løgnhistorier
fik jeg paa Kjøbet, f. Ex om en
Søorm som skulde være fanget i
Lysterfjorden, og kjøbt af en En‐
gelskmand for 300 Daler, – men dem
vandt han nok ind igjen for han
vidste om det Sted indvendig i Sø‐
ormen hvor den gjemmer alle
de kostbare Ting, baade Guld og Sølv,
som den sluger, – og dem tog han
efterat have aabnet den. Aflagde
​Thorsdags Aften ​et Besøg i Præstegaarden i Lom
og forandrede Rejseplanen. ​Lomsdøler‐Marke‐
det. Gik Fredagen den 4de Juli gjennem
​Bæverdalen til ​Røisem og red derfra til
​Præstesætren hvor jeg ankom Kl 10–10½.

Faksimile

4
Tog om Morgenen Kl: 4 den 5te Juli
(Lørdag) sammen med ​Aubert og
​nogle Andre over Fjeldet. ​Bæver‐
thun – ​Hestbræpiggen – ​Smørstabtinden
​Galdhøen, ​Fanaraaken (dejlig!) – Hvi‐
lestederne og Maalti{g}d – Nedstigning,
​Horungerne, ​Skagastølstinderne
og ​Ringstinderne – ​Helgedalen og
​Fortun. Kom ned til ​Skjolden om
Aftenen Kl: 8. Rejste derfra med
​Dampskibet ganske tidligt om
Søndagsmorgen den 6te Juli og
laa over i ​Lærda{g}l fra Formidda‐
gen til Kl: 12 om Natten. Gik
da videre, ​Aurland, Indsejling til
​Nærøfjorden o. s. v – Kom Kl: 3 til
​Vadem i Søndfjord, rejste derfra
til ​Sande hvor jeg overnattede. Tirs‐
dagen den 8de Juli til ​Vasenden ved Jølster‐
vandet, Onsdag den 9de Juli til ​Rebakken
eller Reed over Jølstervandet, gjennem ​Førde‐
urden, en forfærdelig Dal eller snarere Klip‐
perevne og over ​Breehejmsvandet.

Faksimile

Thorsdagen den 10de Juli fra ​Reed over
Fjeldet til ​Utvik og derfra til ​Fal‐
ejdet. Fredagen den 11te Juli til
​Sunelven; blev der til Onsdagen
den 16de Juli og rejste da med
Dampskibet Søndmøre til ​Søholt.
Er endnu ikke kommen derfra Th.<...>

​Om Kr: den 6tes Rejse i 173(3?) Da det spurgtes
paa Søndmør blev der tilsagt Skyds som
skulde vente paa ham i ​Esvigen i Vat‐
ne Sogn hvor der ​allerede da var Vej over
Ejdet. Rygtet fortalte ogsaa om Kon‐
gens Færd nordenfra (han kom fra Throndhjem)
at han var ​meget ​paaseende i at Re‐
ligionen haandhævdes og at Ingen
gjorde sig skyldig i ​Helligbr: ​Kirke‐
forsømmelse o. s. v – Han blev
meget ​gram naar han kom til
de Kirker, hvor der ikke ifølge
hans Bud var opsat ​Gabestokke
og de maatte strax opsættes.
Lensmænd ​Fogder og andre Embedsmænd

Faksimile

5
heder det, bliver afsat formedelst deres
ulovlige Adfærd og Forhold til Almuen.
Der blev talt om at ​tilsige Kongen
Skyds der skulde tilsige Kongens Skyds
der skulde skydse ham ​fra 2 Aale‐
sund til 1 Esvigen . Alle mente at
Kongen vilde tage ind hos ​Amtmand
Solgaard der boede paa Gaarden ​Mol‐
vær paa Suløen ved Borgund. Denne
Mand, den Tid rigeste ​Magnat paa
Søndmør, { <...> }gjorde store Forberedelser
for at modtage Kongen, men
han stod ikke paa nogen god
Fod med Bønderne og dette havde
Kongen faaet Nys om og derfor
vilde han ikke tage ind hos
ham. Rygtet om Kongens Rejse
nordenfra kom ligetil ​Gaarden Ho‐
ningdal i Saue, hvor der iføl‐
ge Lensmandens Ordre var tilsagt
en ​Ottringsbaad med Mandskab at
afhente Kongen i ​Esviken. Mens
de her laa og bied paa ham, kom der

Faksimile

Befaling fra Lensmanden om at hver
Del, løst og Fast, i Baaden maatte beteg‐
nes med Kors eftersom Kongen, som
det hed, var meget paaseende paa at
Kristendommen overholdtes. Endelig
efter lang Venten kom Kongens Hof‐
folk og ​hele Greien ˹til Esvik˺, opslog Telt paa
den forhold ​Sjaavolden ved Gaarden, og skul‐
de spise Middag. Nu kom en Vestenvind
med Flo og slog Teltet overende saa de
maatte tage sin Tilflugt ind i Stuen
hvor de spiste. Nu tog de over til ​Aale‐
sund til Stedet Brunholmen i selve
Byen. Nu skikkede han Bud efter Sol‐
gaard da Kongen vilde han skulde
aflægge Regnskab, Budet kom tilbage
med den Besked at Kongen skulde besøge
S. og ikke han K. Kongen sk. atter Bud
til S. at hvis han ikke kom med det Gode
saa vilde Kongen afhente ham paa an‐
den Maade. Budet kom tilbage 2den Gang
med den Besked at Solgaard allerede denne
Nat ​skulde være død. Sagnet gik

Faksimile

6
at Solgaard den Nat skulde have
hængt sig, thi det var plat umuligt
heder det, for ham at aflægge or‐
dentligt Regnskab (I Molvær flagedes
med store røde Flag for at betegne at han
der skulde tage ind men Kongen for
forbi) Imens disse Bud gik frem
og tilbage erindrede Kongen sin
​fordums Kjending fra Wittenberg
af men som nu var Præst i Sønd‐
mør nemlig Hr. Peder Strøm, og boede
i ​Borgund. Han vilde fornye Bekjendt
skabet og tillige formaa ham
til at holde Præken for sig og
Hoffet i Aalesund. Peder havde lovet
at komme Kl. 12 Middag, Kongen be‐
gyndte at blive ængstelig over at Peder
ikke kom, men ​retsom Kl: slog 12
lukkede Peder op Døren og meget glade
blev Begge. I Stuen var truffet
Foranstaltninger til en sand Høj‐
tidelighed, et Skillerum afdelte
Stuen i to Dele, indenfor Skille

Faksimile

rummet sad Kongen og Hoffet, An‐
dre som Kongen havde givet Lov til
at høre Prækenen fik Plads foran
Skillerummet, Hr. Peder steg op paa Bor‐
det og herfra holdt han en Tale for
Kongen og Hoffet hvoraf der gik
megen Ry, og Kongen blev saa til
freds med Prækenen at han højtideligt
takkede Peder. Kongen laa endnu flere
Dage i Aalesund formedelst Uvejr,
endelig sagtnede Vejret, saa at de {T}tænkte
paa videre Rejse. Kongen var meget ​ban
ge for at Dronningen skulde komme
velbeholden ind i Baaden thi der gaves
ikke den Tid nogen ordentlig Brygge
blot en almindelig ​Vaar. Kongen blev
hjulpen ud af denne Mismod derved
nemlig at der tjenede en haandfast Dreng
paa Brunholmen ved Navn Lars Lille‐
engeset thi han var fra ​L. i Skaue
Sogn. Han kaldtes almindelig Store‐
Lars; han gik frem iført sin
​Skindstak og vid Skindbuxe, tog Dron‐

Faksimile

7
ningen i Favn og bar hende ind i
Baaden til alles Forundring, eftersom
der var baade slet Bryggegreje og Bøl‐
gerne gik højt og Baaden svajede be‐
tydeligt. Lars L: fortalte ofte siden naar
han var drukken at han havde været det
den Mand der havde baaret Dronningen ind
i Baaden hans, sagde han – ​«men hvor er
dokke!». – Kongen fortsatte nu sin Færd
sydover hvor han tog over ​Drags‐
ejdet ved Stadt, hvorover Kongen Dr‐
onningen og Hoffet blev baarne i
Bærestole. – ({B}En af Skydsfolkene i ​Honing
dal, nemlig Anders Sorte, den Tid den ri‐
geste Bonde i Skaue Sogn, sad og lyttede
uformærket om hvad der fortaltes om
Kongens Færd nordenfra, nemlig at alle som
havde Gods og Penge i Overflod var K. ikke
god imod, thi han mistænkte dem for at
de ikke havde ​erhv: sine Midler paa lovlig Maade.
A. Sorte der ikke stod paa ​vensk: Fod med en
eller To af ​Skydsen og frygtede for at disse
kunde hviske et Ord i Kongens Øre besluttede

Faksimile

at smutte bort ved første Anledning. Anders
var borte og borte for en Tid blev han.
Han havde havde gjemt sig i Fjøset hvor
han blev til de Øvrige var rejste.)

Om ​P. Str. Bemeldte ​Hr. P. S. hv. f. er
talt, havde mens han gik i Præstelære
paa ​den wittenbergske Skole stiftet Be
kjendtskab med Kongen som ogsaa da
var paa Skolen som Prinds og det ved
følgende Anledning. Det var en vedtagen
Skik p. { <...> }Skolen i W. den Tid at ˹til˺ den egent
lige Præstelære behøvedes 5 Aar, derefter
skulde ifølge ​ ​Lodk: af ​Disč: Antal end‐
nu nogle forts: sit Studium i ​Svarteboken
for at lære de sorte Kunster hvortil at‐
ter en Tid af 5 Aar udfordredes. Loddet
​h. d, faldt ˹bl. A˺ paa Prindsen, denne kunde
ikke fortsætte nogen længere Studium
paa Skolen thi Regjeringsanliggender
hjemme krævede hans Nærv: der –
Hr. Peder der allerede før havde faaet
Smag paa denne Kunst, paatog sig
at blive i Prindsens Sted. Læren ​ud‐

Faksimile

8
stod han meget godt saaat man for‐
tæller at der var blot En af Disse
som kunde hamle op med ham.
Det viste sig ogsaa her i hans ​Virke
kreds som Præst i Borgund at Peder
havde lært noget af hvert. Der fortaltes
at Folkene da var ​halsstarrige og ikke
vilde lyde Præstens Formaninger, ikke sø‐
ge Kirke eller gaa til Alters, eller
betale for ​minist: Forretninger,
saa at Præsten ofte var nødt til
at gribe til Kunster, der i deres Øjne
ansaaes for overnaturlige og troedes
at skrive sig fra et højere Væsen.
Dette virkede ofte, ​s. d. bedre end
alm: Straffe. Man fortæller saaledes ˹bl. m. and˺
˹Tildragelser˺ at der var en Bonde ˹fra ​Gaarden Molvær˺ <...> paa Sul‐
øen og som ikke stod paa god Fod
med Præsten. Han vilde nemlig ikke be‐
tale ham noget af ​hvad der tilkom
ham. ​Pr. anvendte Formaninger, men forgjæves
Manden var og blev halsstarrig, endelig fik
Pr. Manden overtalt til at komme over

Faksimile

til Borgund en Dag saa vilde han se
at eftergive ham hele Gjælden.
Manden kom, Præsten havde passet paa
ham, gik ud for sit østre Havehjørne, her
kom Manden nede fra Søen iført sine
​Skindklæder thi det var stygt Vejr. Præsten
bad ham standse lidt, Manden stod stille
et Øjeblik, og i et N{y}u syntes han at synke
ned igjennem Vejen, udslog begge sine Arme
​udst. et Skrig, og bad nu Gud og Pr. hjæl‐
pe sig. Nu gik Præsten ned til Man
den, denne syntes at { <...> }at være sjunken
saa dybt ned at blot Arme og Hoved ra
ged op. Præsten spurgte ham om
han ikke nu vil bede om Forladelse
og opføre sig som en kristelig sindet
Mand og give Præsten hvad han til‐
kom o. s. v. – Til Pr: Spørgsmaal svarede
Mand et Ja, Pr. tog hans Haand og med
Et var Nedsyn<...> forsvunden. – Der
fortælles endvidere at samme Hr. P. f havde
en Tjenestedreng, der var en sand ​Kirkeforsøm‐
mer; han søgte hverken Kirke eller Al‐

Faksimile

9
tergang, Præstens Formaninger virkede ej
heller paa ham, endelig fik Pr. ham
en Aften overtalt til at følge sig op til
Borgund Kirke; det var alt mørkt men
Vejret var stille og godt. De gik begge
til Chorets søndre Side, bad sin Dreng
lægge sit Øre til Muren, spurgte ham
om han ikke hører nogen Lyd, ​Dr.
sv. Nej, Pr sagde holdt i min venstre
Haand og læg atter Øret til Muren,
Pr. spurgte om han ikke hører noget
Jo siger Drengen, nu hører jeg mangt
og Meget, Pr. sp hvad hører Du? Jeg hører
behagelige Sangstemmer, jeg kan neppe fort. P. hvad
jeg hører, men Alt ​forek. m. beh. og smukt.
Ja siger Pr, nu har Du hørt de Saliges
Opholdssted, did kommer Alle efter Døden som
søger Kirkegang og Altergang og lever efter
Præstens Formaning. Følg mig nu videre ned
om Kirken her bad han Drengen lægge sit
Øre til Muren, – Dr s. <...> Nej. Tag atter
i min Haand da, siger Præsten Dr. gjorde saa,
Pr. sp om han endnu ikke høre Noget,

Faksimile

Jo siger Drengen, Hvad ​h. Du? Jeg hører en
ynkig Jammer og Skrig og Klager; Pr. siger
nu har Du hørt de Fordømtes Opholdssted,
did er de komne, Alle, som ikke vil tro paa
hvad Præsten siger, og vil søge Kirkegang og
Altergang. Dette skal have virket paa Dr.
i den Grad at han efter den Dag førte en
kristelig Vandel. – I Søndmør havde man
i den ​heromhandlede Tid den stadige Tro, at
naar et Menneske blev overfalden af Van‐
vid eller hvad man kalder Galskab, saa troed
man at han maatte være besat af Djævelen
og man maatte da naturligvis henvende
sig til Præsten for at at han skulde ud‐
drive den onde Aand. Meget heldig var man
den Tid her paa Søndmør at neml: Hr.
Peder i Borgund vidste godt at faa Bugt
med Djævelen. Han skal ofte have
ved forsk: Lejligheder givet Djævelen
​Rejsepas. Folk har ofte, heder det,
seet og hørt at hvad vi fortælle her, er
Sandhed; engang blev en Kone paa Gaarden
​Dyrøen i Skøie Sogn halvgalen

Faksimile

10
Præsten maatte hentes, denne kom,
foretog sig i Folks ​Overvær nogle
​Operationer med Kvinden, men
hvori disse bestod, har Sagnet glemt,
men saameget kan erindres at man
saa hvorledes Satan med Præstens Kræfter
blev uddreven af Kvinden. Den saa
ud som en sort Kraake, der foer
hoppende fra Kvindens Sengested
nedover Stuebordet, foer ud gjennem
et Hul paa Væggen, som Præsten
i Forvejen havde anbragt der, og
frisk blev Kvinden efter denne
Stund. – I Søndmør saavelsom an‐
detsteds i Landet, havde ligetil den
​heromh: Tid existeret den Tro at der blandt
​Almueskonerne gaves et ikke lidet Parti
der henregnedes til ​Troldkjærringer eller
Hexer; H{e}r Peder var ogsaa en flittig
​Eftergransker om hvilke Koner der
i hans Kald var udspurgt for ​Trold‐
kj: – Han formanede dem at ​aflægge
sine ​Koglerier, dette virkede lidet, In‐

Faksimile

gen vilde tilstaa at være Troldkj: kun
Nabokonerne beskyldte dem for at
de ofte er Aarsag til at deres Kvæg
dør, ikke faar Mælk af Koen, ikke
faar Smør af Mælken. Dette, siger de,
er den eller den Troldkjærring Skyld i. Sag‐
net fortæller at Hr. Peder havde en almin‐
delig Sædvane til at ​komme til Erfa‐
ring om hvem der var Troldkj: eller
ikke; naar han nemlig foer omkring
i Sognet og man satte Mad frem til
Præsten, saa plejede han aldrig at røre
Maden førend han kaldte Konen ˹i Huset˺ frem
til Bordenden og spurgte hende om det
er sandt hvad hendes Naboersker siger om
hende at hun nemlig er Troldkvin‐
de; naturligvis benægtede Konen Præ‐
stens Spørgsmaal, men Præsten siger
at det skal snart vise sig, staa stille
siger han til Kvinden, nu tager jeg
min Kniv, stikker denne i Smørret
(​Smørbunken) der som oftest bl. Andet
er fremsat til Præsten, dersom der

Faksimile

11
rinder Blod af Skaaret naar jeg dra‐
ger Kniven ud, da er den som Smør‐
ret har kjærnet, virkelig en Trold‐
kvinde. Peder vidste vel at stelle
sig saa, at Blodet ikke randt oftere
end hos de ​ryggesløse Kvinder, der al‐
tid ønskede ondt over sin Nabo. Man
fortæller saaledes af Hr. Peder kom paa
et saadant Besøg til en Gaard i
​Vatnesogn, Kvinden fremsatte Mad
til Pr. hele Familien, Mand og Kone
og Børn havde ikke noget godt Rygte
og Folk sagde at Konen især var
den værste Troldkvinde. Før Præsten
begyndte at spise, spurgte han Konen
der altid gik i en rød ​Trøje (​hvilken
paa Søndmør er Tegn paa Troldkv:)
om hun var Troldkv: som Folk sagde.
Hun benægtede det aldeles; Ja, siger
Præsten, vi skal nok see det, kom
hid du gamle, rinder der Blod at
Smørret dit naar jeg stikker min
Kniv deri, da nytter det ikke

Faksimile

at benægte det. Hr. Peder tog nu
Kniven, stak den i Sm: og Alle
Tilstedeværende saa nu Syn for Sagn
Der randt nemlig Blod ej alene af
Smørret men ogsaa over Dugen.
Alle kunde ikke nu mere sige et
Ord; Præsten revsede dem med en
Straffepræken og Konen især tog Døren
– Man havde i Søndmør en Formular hvorved man
kan komme til Kundskab om hvem der
er ​Troldkj: eller hexer m. a. O. staar i For
bund med Satan, tager Del i hans Følge engang
aarlig til Heklefjeld. Nu er den Handling
kommen af Brug – men at den har været
brugt paastaaes med Sandhed og Handlingen
er en Levning fra ​Oldt. – Naar man
vil sidde ude, h. d., og sé, hvem
der i Fandens Følgeskab rejser til
​Heklefj: da maa man ​sidde ved
Kirkedøren Julenatten og alle som vil
deltage i denne Herlighed, nemlig at see
Satan med Følge maa iforvejen
tage sig en Havrebrødlev, lægge

Faksimile

12
den paa sit bare Hoved, derovenpaa
en Græstørv ikke at tale til noget
Menneske, sidde saaledes stille,
indtil at Satan kommer. Nu plejer
denne ikke bry sig meget om hvem der
sidder ved Kirkedøren, han plejer
stedse blot ​vrænge sine Øjne
til den siddende, lukke op Kirke‐
døren, gaa ind i Kirken og ved
Alteret plejer han som oftest op‐
fordre de af sit Følge som før
ikke har været paa denne Færd
til offentlig at frasige sig sin
Kristendom, Daabspagt og overgi‐
ve sig i hans Vold. – Man har
Sagn om at Folk har siddet,
seet flere som de ikke ønskede
at se, i et saadant Følge, dels ​va‐
re disse forlængst døde, dels saa
de Folk, som endnu levede
og om hvem de ingen Tro havde
til at de kunde være paa en saa
dan Færd. Som oftest, h. d, bliver

Faksimile

en saadan Udesidder ​tumlet og
ganske udygtig til nogen Ting.
– At Hr. P. Strøm kunde noget mere
end at, som ​O. s. p. Søndmør, faa sig Mad,
det viser nedenanførte Sagn som
endnu lever friskt i Folkemunde her
paa Stedet. Paa Gaarden ​Thingfjord
i Vatne Sogn er en af Elven og Na‐
turen dannet Høj, ​Harpehøjen kaldet,
den er beliggende nord for Elven i
Øst for Gaardens Huse. Navnet
​Harpehougen skal den have faaet
deraf at der fra umindelige Tider
af skal have stedse ladet sig høre
en overordentlig klingende Musi
Harpelyd, næsten som den skjøn‐
neste ​Strengeleg, som Huldrefolkene
plejer udføre. Folk skulde ofte
have talt med Hr. P. derom denne
afviste dem stedse med de Ord
At hvad de hør{et}te: var blot Tøv
og intetsigende. Engang kom
han selv til Thingfjord. ​Op‐

Faksimile

13
sidderne foreslog Pr. om han
ikke vilde ​gj. en T. til Hougen og
selv iagttage denne Lyd. Pr. var
nysgjærrig til at gaa, da han
og Følge kom til Hogen hør‐
tes Lyden endnu langt højtidligere
end nogensinde før. Pr: blev forlegen
eftersom han før havde nedlagt
Protest mod Indbyggernes Udsagn,
blev ​hel forundret, besteg Hougen, holdt en Tale
til Hougens Beboere, hvori han opfordrede
dem til at ophøre med en saadan
Musik og Støj, hvorved Folk let kun‐
de blive forvildet. Neppe havde Pr:
forladt Hougen, før de Forbigaaende
hør{ <...> }te derindefra en forfærdelig Jammer,
Klage, og Skrig, der lyste Forbandelse
over Pr: som havde ​fortørnet dem
i deres Glæde. Nu maatte man atter
henvende sig til Hr. P: og berette ham
det Forefaldne; denne indfandt sig efter
​Anm: paa Stedet, skal selv have hørt en
ynkelig Jammer inde fra Hougen, besteg

Faksimile

atter Hougen, holdt en Tale hvori han
lyste Fred og Velsignelse over Hougen
og dens Beboere. Siden har Folk intet
hørt mere, og Hougboerne maa have
flyttet til et andet Sted. – Svarte‐
boken skal ifølge Sagnet være en Bog der ikke
findes i Hvermands Hus og dersom Nogen
tager den i Haanden og af Uforsigtighed
læser det Stykke i Samme, der indeholder
​at løse Gamle‐Erik som det kaldes, da er
al Fare paafærde, han kommer bestandigt
og fordrer Læseren efter Arbejde; er Læ‐
seren ikke opfindsom til at skaffe
ham et dygtigt Arbejde, saa er al
Fare forhaanden; man maa atter
ty til Præsten; man fortæller saaledes at en
Jente paa Gaarden ​Strømmen i Skaue
Sogn en Søndag medens Husfolket
var i Kirke, tog fat paa ​Svb: og var
saa uheldig at træffe paa ​det omh:
St: Erik kom og Arbejde vilde han have
men hun var klog nok og sagde til
ham at han maatte gaa ned og øse ud

Faksimile

14
Strømmen. Erik gik, begyndte at øse
og det viste sig at han havde gode
Kræfter. Sjødrevet stod jevnhøjt med
Fjeldene; udpaa Efterm: kom Peder Strøm
fra Kirken, da han kom til Strømmen
saa han hvad der var paafærde. Udi‐
gjennem Strømmen kunde ingen
komme medens Erik ​vedbl: at arbejde
Pr: skjønnede vel Sammenhængen, han
befalede Skydsgutterne at ro saa nær som
muligt ind paa Erik, rejste sig i
Baaden, befalede Erik at holde op
og med Et var baade Erik og Sødrevet
borte. [Kongen førte med sig egne ​Opv:
Under hans Ophold her paa Brunholmen
i 6–8 Dage syslede disse bestandigt
i Kjøkkenet, kogte, stegte o. s. v. Mangt
et Smørstykke, h. d., vandre ind i Gruen
og tjene til Brænde i Mangel af tør
Ved. Fattigfolk, der gik i og udenfor
Gangene og saa dette, sukkede og sagde
«Det er stor Synd at brænde op Guds Ga‐
ver; giv os noget af dette»», { <...> }dette var

Faksimile

Gud behageligere mente de. Kok‐
kerne ​gave til Gjensvar «Ingen Fare,
Vi er komne i et Land hvor der er
større Forraad paa Smør end paa tørt
Brænde.»] – ​Margr: Stud ogsaa M. Han‐
ken kaldet (efter en I. Ø i Bgd Sogn) boede som En
ke i ​Hankø i Borgunds Sogn; hun havde
​været givt med (see Søndm Beskr. 2den Del).
Sagnet fortæller om hende at hun i sin
Tid var en myndig, stormodig, driftig og over‐
maade ˹rig˺ Kvinde, stedse naar hun kom
til Borgund Kirke blev Alle opmærk‐
somme paa hende og alle havde stor
Respekt for hende. Hun var stedse,
heder det, iført som ​Overkappe en
stor sort lodden ​Hoppehud, saaledes
at hun tog Bagdelen af samme
opover Axlerne, lod Manen slæbe efter
Vejen og det var en stor ​Fynd der fulgte
hende, naar man saa hende drage
ind i Kirken og trække den lange
Man efter sig. Sagnet fortæller at den
som var saa lykkelig at staa i nærmere

Faksimile

15
Forbindelse med hendes saasom hendes
Kontortjenere osv – bleve med Et ​be‐
midlede Mænd, thi hun var ikke saa
nøjeregnende med dem. ​Sagnet navn‐
giver to af disse, neml: Jens Mortensen
Knag og Ole Larsen Abelset af hvilke
den Første var en ​Jyde, boede paa ​Fau‐
ske i Søkelven hvor han gjorde store
Forbedringer i Jordbruget hvilke endnu
ere synlige i denne Dag. Selv forstod
han sig lidet paa ​Landmandens
Dont, thi han havde stedse levet i Kon‐
toret men han havde en Dreng, som var
en driftig Karl. Penge, Løsøre, og Jorde‐
gods havde Knag i ​topfuldt Maal, ​der
overlodes Drengen at bruge og benytte til
Gaardens Drift. Sagnet fortæller et Par
Exempler paa hvorlidet Knag var ind‐
viet i Landlivets Sysler. En Dag, for‐
tælles der, var der Mangel paa Folk
i Gaarden, der skulde passe Kværnen og bære
Korn did. Knag paatog sig at udføre dette,
han gik med en ​Dragt Korn og endnu

Faksimile

med en, det blev Aften, han gik med
en Tredie, slog paa Qværnen men kom ikke
tilbage med noget Mel; hans Gaardsdr:
spurgte ham om ikke Kværnen skaffede ham
Mel, Knag svarede «hun giver ikke Mel
om Natten naar det er mørkt»; lad nu Dagen
komme, ​saa giver Kv: vist M. Hans Gaards‐
dreng, der anede at det ikke stod Alt for
godt til med Malingen gik til Kv huset
og saa efter, og see nu var alt Korn fa‐
ret ned i Elven og forbi var Malingen. En
anden Gang skulde Knag gaa i Marken og hen‐
te hjem Hesten, thi det var en Godvejrsdag {d}man
vilde hjemkjøre ​Hø. Knag var længe borte
derfor stod store Regnbyger, det var Udsigt
til at Høet vilde blive vaadt, endelig kom
K. men uden Hest, hans Dr: spurgte om
{ <...> }han ikke kom med Hesten, K. svarede
«Hesten kommer vel; jeg fandt { <...> }den, jeg
bukkede til ham, han bukkede til mig,
der var altsaa Bevis paa at han vilde
komme. K. havde nemlig fundet
Hesten, han havde muligt gaaet

Faksimile

16
den saa nær at Hesten som oftest har
løftet op sit Hoved for at see til K.
dette har K. anset som Tegn paa
at Hesten vilde lyde ​Bef: K. var
nemlig ikke vandt med andet end
at gaa Bud for sit Herskab i Gader
og Stræder, hvor de sædvanlige Befalinger
udføres ved Bukken og Nejen. – Den Anden
neml: ​O. L. A. skal ogsaa have faaet sine
største Rigdomme derved at han dels som
Kjøb for billig Pris dels som Gave at
Margr: Stud en Mængde Jordegods. Han boede
paa ​Abelset som Landhandler og var
den Første som skrev sig med Navnet Ab:
Blandt hans Sønner omtaler Sagnet bl. A.
Lars Olsen og Jens Olsen som døde
ugift i Bergen, samt Paul Olsen, som
var den Første, som boede som ​Selvejer
paa Solnør. I hans Tid fandtes
​Pengefundet i Sundsbakken ved Solnør.
Blandt P. Olsens Sønner omtaler Sagnet
en Mads Abelset, der boede paa ​Slinin‐
gen i Borgunds Sogn og en Jørgen

Faksimile

Denne Jørgen skal have havt stor Lyst
i sine yngre Dage at færdes udenlands
dette var Forældrene meget imod. Hans
Moder fortælles der kom frem med en
​Drøfting ganske fyldt med Sølvpenge;
Penge nemlig af Fundet ved Sundsbak‐
ken. Dette vilde hun give ham
dersom han vilde opgive sin Rej‐
seplan. Jørgen erklærede nu at ville
blive hjemme men neppe havde
han modtaget Pengene før han rejste
aligevel, medtog baade disse og mange andre
Penge og satte dem overstyr, var borte i syv
Aar og kom næsten nøgen tilbage. Om
Ole Larsen fortæller Sagnet at han
var meget opfindsom til ​Materier hvoraf
der kunde høstes Løjer og Skjemt. Engang
kom der en ​Fjordemand (fra ​Strands eller Nord‐
dals Prgjæld) til Abelset og vilde kjøbe
​Tran af Ole; denne bad Manden føl‐
ge sig ned paa Sjøboden, gik selv foran
og røgte paa en Pibe, bad Manden føle i
en Tønde om denne var ganske {T}tom for Tran;

Faksimile

17
der var mørkt inde i Boden; Man‐
den var klædt som sædvanligt i en
​snehvid Trøje, tog af Uforsigtig‐
hed lige ned til Bunden paa Tønden
og denne var ganske fyldt med Tran.
Manden blev saaledes besudlet med Tran
hele Armen opunder Axlen, saa det drev af ham –
En anden Gang kom en Mand fra ​Udøerne
Vejret var stygt og koldt, Manden gik ind
i Stuen med ​Skindstak paa. Ole bad
Manden sidde ned { <...> }ved Skabet. Manden skjønnede
heller ikke andet end at det var et Skab, men
det var en ​Kakkelovn og den var dygtig varm.
Manden forstod sig ikke paa Ovne, han
havde aldrig seet en saadan; dette vidste
Ole, denne holdt Manden med godt Snak,
Varmen virkede i den Grad paa Mandens nye
Skindstak at hele Bagstykket blev aldeles
forbrændt; altsaa til Løjer for Ole. –
Om Sortedøden er her paa Søndmør ganske
faa Sagn dog fortæIles der at en lovløs Tid indtraf
bagefter, enhver tog sig <...> tilrette, tog Gaard til
Brug og Ejendom hvor han fandt for godt.

Faksimile

Sagnet fortæller om to Brødre der kom fra
Skotland eller Holland; den ene af
disse tog ​Gaarden Ringstad i Strands
Præstegjæld til Eje og Brug, den Anden
derimod tog ​Gaarden Vik i Søkelven paa
samme Maade. De underlagde sig
til Ejendom hele Landstrækningen
˹langs Fjorden˺ mellem disse to Gaarde, tillige med
de tilstødende Dalfører og Fjeldvidder.
De traf Overenskomst om at ​Gaar‐
den Løvolden skulde udgjøre Grænse‐
skjællet mellem dem. Husene sk{a}ulde være
meget nedraadnede paa Vik og Ringstad, hvor‐
for disse Brødre saa sig nødt til at gjøre
Forbedringer ved dem. Ringstadmanden gjorde
Begyndelse ved at opføre Huse og derefter skik‐
kede han Bud ud til Vik og bad sin Bro‐
der til Gjæstebud. Denne kom, ​dvælede der
flere Dage blev meget opmærksom paa alle
Indretninger. Til Gjengjeld bad han sin Bro‐
der om at denne nu samme Vinter vilde gjæste
ham i Vik. Men Broderen svarede at han ikke
vilde krybe ind i saadanne Rævehytter som

Faksimile

18
Du har staaende derude. Den anden
Broder (fra Vik) harmedes højligen dero‐
ver, han rejste ganske tungsindet hjem,
fik Folk tilskogs at fælde Træer, og
Heste til at kjøre Tømmeret hjem
og begyndte at bygge. Der hamredes
˹der˺ tømredes hver Dag, og i en Fart stod der
en stor ​Vaaning, rundtom denne var
opført en Indhegning af Tømmer
med en stor Port med Laas for. Fra Porten
gik en lukket Gang lige ned til Søen.
Nu mente han at det var Tid at bede sin
Broder til Gjæstebud, han fik Folk afsted
bad Broderen komme; denne kom, gik
op gjennem Hulgangen til Porten,
men denne var tillaaset og Nøglen
borte, her stod han; hans Broder havde
iagttaget det Hele, Vejret var koldt, han
lod dog sin Broder staa en lang Stund
denne bankede, endelig aabnedes Porten.
Nu fik han se at hine Rævehytter var
forsvundne. Tomten, hvor denne Bygning
skal have staaet, kaldes endnu ​«Laa

Faksimile

na (betyder et stort 2 Etages Hus).
Om St. Olafs Gris. ​Olaf den Hellige skal paa
sin sidste Færd gjennem Sundmøre me‐
dens han ​laa i Stenvaagen inden Alesunds
Grændser have faaet en Mand fra ​Gaarden
Godøen til at ​opføde sin Gris indtil
Videre da han indsaa at han maatte
tage tilfjelds over til ​Oplandene
og vilde falde ham besværligt at
transportere sin Gris. Manden mod‐
tog Grisen, ​h. d, denne befandt sig
godt medens Kongen var borte men
efter at Rygtet udspredte sig at han
​var falden paa St: vantrivedes Grisen
Dag for Dag. Han blev saa medtagen af
Sygdom at han tilsidst blev forvandlet
til Sten i hvilken Skikkelse han end‐
nu staar paa Godøen. –

​Arnesønnerne paa Giske har vistnok i sin
Tid vakt megen Opsigt ved sin Deltagelse i
historiske Begivenheder, eftersom Indbyggerne
her i Egnen endnu denne Dag har Sagn
der minder om deres Tapperhed og som

Faksimile

19
Folkestyrere ofte med Kraft ledede Fol‐
kets Anliggender, saaat Kongerne selv
ofte skalv for dem; – saaledes hører man
her i Egnen at naar man sér {5}6–8 jevn‐
store velklædte Karle komme gaaende paa
en Vej, saa plejer man at sige «Der kom‐
mer Gidskegutterne». Naar det offentlige har
truffet Foranstaltninger til Landets ​Tarv, og
disse ikke ​yndes af Almuen, og denne
protesterer mundtlig men Sagen gaar alige‐
vel sin Gang og Almuen kommer hjem
​fra Thinge eller andensteds misfornøjet med
den nye Tingenes Orden, da plejede man at
sige «Det viser sig nu at Gidskegutterne
er borte, de havde vist ikke samtykket i dette
eller hint. –
Olaf den Hellige maa vistnok engang
have rejst gjennem ​de saakaldte Strøm‐
mene, nemlig ind Ellingsfjorden
forbi Vemøen gjennem Strømmen
ind i Skauebugten, draget sine ​Skibe
over Land fra Folden til Højemsvik,
til Støtte herfor har man et ​Folke‐

Faksimile

Sagn, hvori det heder naar noget
hastigt paakommende Sjødrev opstaar
da plejer man at sige: Det var ​ {s}ruske
detta, eg kan inkje tru det saag værre ud
naar han St Olaf seglede op Straumane.
Til yderligere Bevis for at Skibe og større
Baade i ​Oldtiden har ​været trukne { <...> }ved
Haandkraft fra Folden til Højemsvik
anfører man at dette Strø{k}g heder ind‐
til denne Dag ​Langedraget og midt
mellem Stederne tæt østenfor Post‐
vejen, paa Jordtungens højeste Punkt
findes sammenkastet en usædvanlig
stor Stenrøjs; denne skal have været
opstablet som en Signalplads, som
følgelig skulde tjene de ind og ud‐
farende til Vejledning om hvor
de skulde tage iland og drage
sine større Fartøjer over, ˹da˺ Da den
inderste Del af Skøiebugten og
Solnørbugten ofte var tillagt
med svag Is uden at tale om
at ​Dragsundet der forbinder

Faksimile

20
begge Bugter, ved Fjæretid er ganske
tørt. – Gaarden ​Braute i Ørskoug
Sogn er en ganske ​maadelig Gaard
af Størrelse; ifølge Sagnet skal den
dog i Middelalderen være beboet af
en Mand, der skal have vist stor Mand‐
dom i flere Henseender. Han skal,
heder det, i sine unge Dage have
faret meget tilsøs, havde faaet Smag
paa hvad der i de Dage var en stor
Gevinst, nemlig at føre Bord og Tjære
paa egne ​Jægter fra Søndmør til
Bergen. Efter at han tog Bolig
paa Braute byggede han selv en
Jægt fremme paa Gaarden; da
Skroget var færdigt, fik han sig
en Del Heste og forsøgte paa at
kjøre den ned til Søen. Vejen er
nemlig fra Braute til Ørskougviken
​¼ Vej, men da han kom med Jæg‐
ten ​fram paa det saakaldte ​Braute‐
riss (Aas) blev hans lejede Heste saa med‐
tagne af Arbejde, at han maatte spænde

Faksimile

dem fra; nu tog han sin tre Aars
Fole, spændte den for Jægten, tog selv
Haand i, gik ​i Samlag med Folen
og trak Jægten, uden at standse, lige
ned til Søen. Af dette Værk gik der
og endnu gaar her i Egnen stort Ry. Man
siger endnu efter ham et Ordtag som han
udsagde hvergang han tog Fat paa Arbejdet
med Kjøringen (Dragningen) ​Furi, sae Man‐
den naar han kjørte Brautejagten. – Tom‐
ten efter Jægtenøstet paavises endnu i
denne Dag, nemlig nogle Skridt sønden‐
for ​Hr. Pedersens Stuevinduer paa Søholt.
​Talbordberget i Ørskoug er nogle lodrette
Berghamre beliggende i Syd for
Gaarden Søholts Huse et godt Stykke
fra Søen; nu er der den skjønneste
​Engmark ligefra disse Hamre til
Søen men saaledes saa det ikke ud
i Fortiden. Sagnet fortæller nemlig
at i det 1{ 5 }6de & 1{6}7de Aarhundrede da der
existerede flere ​Vandsauger i den
saakaldte Ørskougselv, gik tem‐

Faksimile

21
melig dybgaaende Skibe tæt frem
under Fjeldhamrene. Skibene laa nem‐
lig fortøjet saa nær Berget at man
lagde en Planke fra dette paa
Skibsrælingens hvorpaa man bekvemt
gik. Det skal have været især ​Hol‐
lændere og Skotter som gjorde store
Indkjøb af Bord her paa Stedet; at
denne Trafik var stor og indbringende
for Egnens Indbyggere, skjønt Sko‐
gene led betydeligt og tildels øde‐
lagdes, derom er Sagnet endnu
i friskt Minde. Man fortæller saa‐
ledes at en Mand ved Navn Ole
fra Gaarden Valdgjermo omtrent ved
Aaret 1740 gjorde Regnskab for et
Aars Bordsalg med en af disse Hol‐
lændere og modtog af disse i Be‐
taling for Bord saamange Sølv‐
penge at han fyldte en Strømpe
og desforuden maatte han tage af Hovedet
sin Skindhue for deri at bære Pengene
til sit Hjem. Af den megen Bord‐

Faksimile

tællen og ​Indlosning af Bord skal
disse Hamre have faaet sit Navn. –
– Sagnet vil ogsaa vide at den største
Aarsag til at ​Skogene er blevne saa
ganske ødelagte i den nordre Del
af Søndmør har været den store
Mængde Vandsauge, som har været
i Brug. Efterat ​Svenskeren Paul
Anderson ved Aar 1530 havde indført
Vandsauge her i Norge udbredte denne
Skik sig saa almindeligt at der
næsten i hver Elv, naar Skog fandtes,
blev opført et Saugværk; Sagnet anfører
at blot i Skaue Præstegjæld har været
i den ​omh: T: Vandsauge paa Følgende
Steder ​ved Gaarden Solnør, ved Sorte,
ved Slyngstad, ved Thingfjord, ved Vatne
ved Storengset, ved Storefylling, i
Gjytaaen, denne sidste ligger paa
Gaarden Skaues Enemærker, og ende‐
lig ved Sagaaen, som ˹udspr:˺ ligger paa
Romsdalsegnen ved Tomleskardet
nærved hvilket Sagen laa; Aaen løber ud

Faksimile

22
i Solnørvigen. Her fortæller Sagnet
om dette forhenværende Sagværk at det
skulde være en Mand fra Holland som
ej alene her paa egen Bekostning lod
opføre bemeldte Saugværk, men ogsaa
kjøbe Furu til Skjæring paa Værket
og kostede Kjørselen paa Bordene derfra
til Tomlefjorden, hvor der endnu
et Sted paavises tydelige Spor af Sø‐
brygger benyttede til Indlosning
af Bord. – Paa ​Langskibøen i Ørskoug
har i Fortiden ej alene været et Sted
hvor ​Handel og Vandel har {f}havt sit Hjem
({L}Navnet kommer af den ypperlige Havn)
men ogsaa har været beboet af rige og
mægtige Folk, saaledes fortælles at paa
Øens Østside er et Næs som heder Hage‐
næs, hvor endnu findes Tegn til ​Hustomter
og Spor af at en Frugthave her har været
anlagt. Her skal have boet en Præstedatter
der var ugift, meget rig og stormodig;
hun gik en Da{ <...> }g ned paa Søbryggen,
​kastede ud i Søen en Guldring med

Faksimile

de Ord «Saasandt som denne Ring kom‐
mer igjen, bliver jeg fattig». Dette gik i
Opfyldelse, Ringen blev funden i en
Fisk, som fangedes ved Stedet, og Pigen
døde fattig. ​(See Faye). – ​Storfanten
i Tykkerustene. Sagnet fortæller at en
Desertør fra Syvaarskrigen 1663–70– skal
have lagt sig til i ​Storelien paa Gaar
den Fyllings Enemærker i den ​saak:
​Tykkerust som ligger et S{k}tykke fra Vandet.
Her opførte han et Skur ved nogle Fjeldham‐
re og fortsatte her i længere Tid med Røve‐
rier, dels paa Sætrene rundt om, dels hjemme
i Bygderne; man skal ofte have seet ham
at ​flikke Klæder ˹o.s.v˺, engang tog han lige ned til
​Steinset Sæter hvor han voldtog en ​Jæterjente
og skar siden Struben over paa hende. Han var
til stor Plage for Egnen, Ingen turde ​vove
sig i Kast med ham, endelig fik man ham
lokket syd til Gaarden ​Axelvold i Ørskoug
hvor man fik dræbt ham. – I den saakaldte
​Brunehaug i Skaue Sogn, ​skal ifølge Skaue
Sogn skal ifølge Folkesagnet ligge nedgravet en

Faksimile

23
Skat. Sagnet er meget gammelt, der har
til forskjellige Tider været gjort Forsøg paa
at finde den. Engang blev en Mand der boede
paa Gaarden ​Lilleengeset, ved Navn Lars,
opmærksom ​paa et Lys, han en Julenat
saa brænde i bemeldte Haug; han tog et
Gevær, sigtede mod Lyset, lod det ligge ind‐
til det blev lyst; nu saa han efter og
blev overbevist om Stedet; han gik hemme‐
ligt derhen, undersøgte Stedet ˹og˺ fandt en liden
Bøtte fyldt med Sølvpenge. Fundet var
betydeligt og Manden blev med Et rig.
Endvidere fortælles at dels Uaar dels
andre Omstændigheder skal have
været Aarsag til at disse Egnes Ind‐
byggere ikke saa sig istand til
hvert Aar at betale ​de Kgl: Skat‐
te og andre Udredsler. Dette skal
især have været Tilfældet med Ind‐
byggerne i ​Grytten Skibrede,
hvorfor ​ovenn: Lars hvert Aar un‐
der Thinget paa Gaarden Gam‐
lem i samme ​Skibrede stedse ind‐

Faksimile

fandt sig og betalte Skat for en
stor Del af Almuen og modtog
istedet senerehen forskjellige Varer,
hvilke han omsatte, og havde saa‐
ledes en liden Trafik derved. Til dette
Øjemed bidro{ <...> }g betydeligt hint Fund. Engang
da han paa en Rejse fra sit Hjem
til Thingstedet var kommen
et Stykke ind i ​Gryttalien blev han
var oppe i Liden en Mand i røde Klæder
komme løbende ned til Vejen. Lars
der foer til Hest og havde sine Penge
i en Pose som laa foran ham paa He‐
steryggen, antog at hin Mand maatte
være en Tyv eller Røver (slige fandtes paa Stedet)
begyndte at raabe som han havde
flere ivente bagefter: Nu ser jeg Tyven
kom nu hastigt, ellers slipper han os af
Hænderne». Da {R}Manden hørte denne
Tale, vendte han strax om og for‐
stak sig i Skoven men Lars fort‐
satte uhindret sin Rejse. (Denne Lars
Knudsen var Bedstefader til hin af samme

Faksimile

24
Navn, som bar Dronningen ombord)

Medens ​Præsten Peder Dass fik engang Bud
fra Kongen i Kjøbenhavn at han skulde
komme ned og præke ​Fropræken for ham
1ste Juledag. Budet kom til Peder Jule‐
aften just som han sad og spiste; nu
maatte han i største Hast henvende
sig til ​Gamle‐Erik om at han vilde
skydse { <...> }ham endnu i denne Nat. G‐E:
paatog sig dette og hurtigt bar det af‐
sted. Ved Midnat da de ​var kommet Stat
forbi vilde Erik friste Peder og vilde vide
hvad han vel vilde sige om han lod Baa‐
den synke. ​Erik l.B.b.a.s. Peder saa dette
rejste sig i B: og s. «Højere op, og fortere fram
din Djævel!» Erik som troede at Peder vilde
kalde Gud tilhjælp naar han saa der var
Fare paafærde, blev skuffet og maatte nu
hurtigst fortsætte Rejsen. De kom til Kbhv.
just som Folk strømmede til Kirke; Peder
fik saaledes ikke Tid til at faa Kongen i
Tale, men denne skikkede ham Bud om
at der paa Prækestolen var lagt en Seddel

Faksimile

der indeholdt det Thema hvorover han skul‐
de præke. Peder besteg P: tog Sedelen op saa
paa den og sagde Her staar Intet; vendte Sedlen
paa den anden Side saa paa den og sagde
Her staar heller Intet «– ​Af Intet kommer
Intet {»}og af Intet skabte Gud Verden»
Disse sidste Ord lagde han til Grund for
sin Præken, hvilken han holdt paa
en saadan Maade at Almuen
gik hulkende og grædende ud af
Kirken. – ​ ​Olaf d. H. kom engang
paa sin Færd fra Trondhjem og agte‐
de sig ind i Romsdalsfjorden; da han
kom syd til Hustadviken { <...> }mellem Bud
og Fagrevik blev det Aften saa han
med sit Skib maatte kaste Anker og over‐
natte. Ved Midnat kom et pludseligt
Overfald af Fiender over Kongen saa at
han saa sig nødt til at kappe
Ankertougene og ​undfly. Anker‐
taugene drev siden til Lands i Stran‐
den ved Guldberget, hvor de endnu
ere at finde, skjønt forvandlede

Faksimile

25
til Sten; selve Ankerne ligge
endnu urørte paa Søbunden der‐
steds hvor ​Dublerne endnu tydeligt
ere at see skjønt disse nu ogsaa
ere forvandlede til tre smaa Skjær.
– Engang kom ​O.d.H. sejlende ind gjen‐
nem Romsdalsfjorden; da han kom
ind til ​Oxen i Rødven Sogn blev Østen‐
vinden ham saa haard at han der
maatte stige iland skjønt der ikke
var godt at lande og Skibet vendte om.
Kongen agtede sig over Fjeldet til Rødvendalen.
Sin Kuffert med Rejsepengene i blev han nødt
til at sætte tilbage i Stranden, hvor den
endnu staar, forvandlet till Sten. ˹[˺Der
var Sné paa Fjeldene hvor Kongen
drog frem, dette havde han forberedt
sig paa thi han havde medtaget
et Par Ski. { <...> }Han kom til et stejlt
Berg Horungen kaldet i Gryttens Præ‐
stegjæld. At løbe ned over dette fandt
han for det Første betænkeligt, endelig
vovede han Løbet, kom i god Behold ned

Faksimile

til Stranden; der viser sig endnu en
dygtig Fure i Fjeldet efter denne Ski‐
løbning. – ​Kong O. d. H. landede engang
paa ​Bolsø i Romsdalsfjorden, her fik
han isinde at rejse en Kirke hvori Al‐
muen kunde tilbede Vorherre og fik Almuen
overtalt til at tinge Bygmester. Dette Rygte
udspredte sig vidt og bredt; en Troldkjærring
som holdt Til paa ​Fjeldet Skaala en Mil
fra Bolsø i Vedø Sogn, ​kom ogsaa undervejr
med hans paatænkte Kirkebygning. Hun syn
tes ikke om at have nogen Kirke
i Nærheden af sin Bolig; hun besluttede
derfor at gjøre et ​Bræk ved Kirkebygningen,
men hun forhastede sig ikke heller før
Kirken var næsten færdig, da tog hun en
Dag sin ​Armbue lagde Pil paa Streng skjød
og Pilen magtede ikke frem til Kirken men
traf i Jorden et Stykke fra Kirkegaarden
hvor den blev staaende og hvor den end‐
nu er at sé lig en Bautasten; den er 6–7
​Alen høj. – ​Fra Nordfjord. Der for‐
tælles om en Præst, der længere tilbage i Ti‐

Faksimile

26
den skal have været i ​Indvikens Præstegjæld
i Nordfjord. Han havde gaaet i Lære i den
​wittenbergske Skole i 5 Aar som medtages
for at lære den sædv: Præstelære, derefter var
han atter i 5 Aar for at lære ​Svarteboken.
Denne lærte han til Grunden; da han var
færdig med denne kom Gamle‐Erik
og vilde hente ham og raabte «Jon».
Mester Jon havde beredt sig paa dette,
han havde til den Ende sat én Tolle‐
kniv indvendig i hvert af Stuens 4 Hjør‐
ner og disse gav Svar til Erik i Jons
Navn. Mester Jon havde for at slippe
ud at Stuen taget sin Tilflugt til Skor‐
stenspiben som han krøb opigjennem.
Dette blev Erik vaer, steg op i Gruen for
at holde Præsten fast i Benene, fik fat i
en af Jons Støvler og beholdt Hælen af den
og Jon slap uhindret fra Legen. Nu kom
Jon hjem og blev ansat som Præst til Ind‐
viken; han havde ikke længe været her før
hans Kone fik ham mistænkt for ​ulovligt
Omgang med en Bondepige. Han blev

Faksimile

anklaget for denne Sags Skyld,
der blev anlagt Sag mod ham,
han fandtes skyldig, Dommen
lød at han sk{y}ulde henrettes, han
bad Kongen om Naade og Kongen tilgav ham
men paa Præstens Kones indstændige Begjæring
maatte Kongen love at fuldbyrde Dom‐
men. Medens Sagen stod paa skulde
Mester Jon forrette Gudstjeneste ved
​Opstryens Kirke; paa Vejen didhen
ved de saakaldte Risøjerne kom en
stor Slange og foer midt over Vejen
og blæste højt. P{ <...> }ræsten blev opmærksom
paa den og sagde «Véd Du det ogsaa?»
Præsten red den Dag, hans Skydsdreng
spurgte ham om Ormen sagde Noget,
Præsten svarede: «Den siger det er sidste
Gang jeg rejser her.» Dette blev sandt,
thi inden kort Tid blev Dommen af‐
sagt og fuldbyrdet. Han blev halshug‐
get paa ​et Sted ved Indvikens Præstegaard
som endnu kaldes Mordskogen. Forinden
Jon blev rettet sagde han: «Hvis jeg er

Faksimile

27
uskyldig skal mit Blod rinde op‐
for Bakke og dette gjorde det. Paa
Stedet kan siden ikke voxe Græs.
Hans Kone blev derefter slagen med
Sygdom, ​krøgnede sammen, blev saa
liden at man under hendes Sygdom
bar hende i en liden Kurv indtil hun
døde. – ​Langt tilbage i Tiden, var der
paa ​Gaarden Hole i Bréheims Sogn i
Gloppens Præstegjæld i Nordfjord en Kvin‐
de ved Navn Kari Hole, som var den værste
Troldkvinde, hun blev anklaget for sine
onde Gjerninger og blev overbevist og til‐
stod at hun havde øvet Ondskab baade
mod Folk og Fæ. Hun blev levende
brændt paa en liden Holme, Haneholmen
kaldet i Gloppens Sogn. Det hun mest
angrede paa da hun kom til Retter‐
stedet, var at hun havde ​mælkestjaalet
en Ko i Nedstryen Sogn, skjønt hun ej
personlig eller nogen for hende i natur‐
lig Skikkelse havde udført ​Malkingen,
{ <...> }eller idethele været i Ned‐Stryen; dog blev Koen

Faksimile

saa medtagen at den døde. Kari
Hole erklærede dog at Mælken af denne
Ko gav hende det ypperligste Smør.
Hun havde lovet naar hun kom
til Baalet at i en saa lang Af‐
stand derfra som hendes Øjne rundt
om kunde sé fra sig, skulde for
Fremtiden ingen Væxt mere gro eller
trives; derfor antog man det nødven‐
{g}digt at binde hende for Øjnene.
– Søndmør – Det har gaaet som et gammelt
Sagn om at der engang ved ​Kvasnæsset har
været holdt et stort Sjøslag, – dette er mærkeligt
derved at det ​netop er til dette Sted Professor
P. A. Munch vil have Slaget med Jomsvikin‐
gerne henlagt. – ​Om Kristen Kulbrænder.
Der var engang en Mand, hvis sædvanlige
Haandværk i lang Tid havde været at ​ligge
paa Skogen og brænde Kul, han havde skjelden
Omgang med Folk og kom næsten aldrig
til Kirke. Endelig fik Folk ham overtalt
til at søge Kirke engang. Kristen gik
ind for ​Vaabenhusdøren; her stod han

Faksimile

28
i sine Hverdagsklæder og ​gabede paa
Folk og Præst. Det var saa rimeligt at
Kristen, ​som ikke var boglærd, ikke kun‐
de forstaa et Ord af hvad Præst eller Klok‐
ker sagde; efter at have staaet der en
Stund gik han hjem; nu spurgte man
ham hvad han syntes om og hvad han
saa i Kirken. Kristen sagde han saa
ingen som var ham (sig) mere lig end
Præsten; Pr: havde nemlig sorte Klæder, Kristen
havde ogsaa kullede Klæder. Folk sagde til
ham for Spøg Du maa da prøve paa at
blive Præst. Kristen, der ikke anede, at det
var Spøg hvad Folk sagde, begyndte at
gruble og tænke over Sagen han over‐
tænkte hvorledes det nu i hans Alderdom
faldt ham besværligt at ligge ude i Marken
ofte i ondt Vejr og brænde Kul naar han
kunde faa sig en Ansættelse der var
bekvemmeligere. Kristen spurgte Folk
tilraads hvor man plejer at henvende
sig naar man vil bede om at blive Præst.
De sagde «Til Kongen». Kristen f{r}ik Underretning

Faksimile

om hvor Kongen var at træffe og gav sig
paa Rejsen. Da han kom til Kongsgaar‐
den begav Kr: sig ind i Kongens Kjøkken
her havde Kokkerne det meget Travelt
med at lave Mad til Kongen; nogle
tillavede Retterne, andre bar dem ind.
Kristen tog nøje Tal paa Retterne, endelig
meldte han sin Ankomst til Kongen.
Denne, der blev nysgjærrig, at see En som
turde melde sig for at tale med ham
under Spisetiden, tillod dog at Kr: kom
ind og anmodede ham om at ​tage Sæde
hos Kongen og faa sig lidt Mad. Efter
at de havde spist en Stund sagde Kon‐
gen at de vilde takke Gud for Maden.
Nej sagde Kr: «vi har to eller tre Retter
tilbage som endnu ikke er indbaarne.»
Kongen siger: Hvoraf ved Du det? «Jo, det
maa jeg vide, siger Kr: «jeg er saa vis
at jeg véd alle Ting». «Ved Du alle Ting,
siger Kongen, «saa maa Du sige mig
hvad der blev af et Stykke Guld som
forleden Dag laa i Vinduet og blev

Faksimile

29
borte. «Ja, siger Kr: «vil Kongen love mig
at jeg kan blive Præst, saa skal jeg vist
skaffe ham hans Guldstykke tilbage».
Kongen sad og tænkte med sig selv at
det er skjelden nogen tilbyder sig at
ville være Præst, han maa vist ikke afslaa
dette Tilbud, «men» sagde han til Kr:
«​der vil stor Visdom til at være Præst»
Kr: sagde˹,˺at han ved noget af Hvert; i det
Samme kom Kokkerne ind med de øv‐
rige Retter af Maden. Nu indsaa Kon‐
gen at Kristens Udsagn var sandt han
lovede derfor Kristen at dersom han næste
Dag til en bestemt Tid kunde skaffe Guld‐
stykket tilbage, saa skulde han blive
Præst. Kristen begav sig ud i Kjøkkenet,
Kokkene havde hørt den sidste Tale mellem
ham og Kongen, blev bange for at Kr:
vilde aabenbare Sagen; {T}thi disse havde stjaa
let Guldstykket. De bad derfor Kr: om
han kunde finde paa Raad, ​saa at Brøden
ikke kom over {D}dem. Kristen sagde «Tag
et Stykke Dejg, læg Guldet i den, kast

Faksimile

det saa for den store Hund som
gaar her i Gaarden. Som sagt saa
gjort; Hunden slugte Dejgen med
Guldet i, der om Morgenen blev
Kr: anmodet om at komme for
Kongen og sige ham Besked om Guld‐
stykket. Kristen sagde Deres Hund har
ædt Guldstykket, De faar tage Livet
af den saa finder De Guldet i Ma‐
ven». Kongen vilde nødig miste Hunden
men Guldstykket var ogsaa af stort Værd;
derfor lod han Hunden dræbe og nu
fandtes Guldstykket. Nu maatte Kongen
holde Ord{;}. Kristen skulde aflægge Prøve
paa sin Kundskab men dette ledede ikke
til Noget, han gav ham dog ​Kaldsbrev
og henviste ham til en Egn hvor han
vidste at Folket ikke var saa nøje
​paaseende om deres Præst kunde læse
eller ikke. Nu gav Kristen sig paa
Vejen til sit nye Bosted, hans Vej
faldt forbi en ​Skindfeldmager, her
​blev han vaer nogle nye ​Fælde

Faksimile

30
og Kristen kjøbte sig et Par Stykker af disse.
Nu faldt hans Vej videre frem forbi Bispens
Gaard. Bispen traf han ude paa Mar‐
ken, han var sysselsat med at sé tilrette
med en gammel graa Hoppe, som hav‐
de taget Skade, han ændsede derfor ikke
den Hilsen Kristen aflagde men denne maatte
fortsætte Rejsen hjem. Nu spurgtes det at
de havde faaet ny Præst i Sognet. Almuen
bad ham om at han næste Søndag vilde
holde Præken i Kirken for dem; dette lovede
Kr: Om Søndagen flokkedes Folket til Kirken
Kr: vilde nødig gaa i Kirke men aligevel
gik han. { <...> }Til bestemt Tid steg han paa
Prækestolen men vidste ikke hvad han skul‐
de sige. Efterat have staaet en Stund
sagde han «Kjære Almue jeg skal for‐
tælle Eder om min Færd; jeg rejste for‐
bi en Skindfeldmager, her blev jeg var
nogle gode Felde, jeg kjøbte mig et Par
Stykker, de er vide brede, med røde Dusker
i hvert Hjørne, derefter rejste jeg forbi
Bispen, han havde en gammel blak

Faksimile

Mær, som havde taget Skade paa et
​hemmeligt Sted, jeg tør ikke nævne det
her». Nu begyndte Almuen med Lat‐
ter saa at det tog Overhaand med al‐
slags Uorden i Kirken. Klokkeren søgte
at stille Folket tilfreds, gik op til Præsten
og bad ham ordne sin Præken paa en
bedre Maade; dette lovede Kristen; nu
blev det stille i Kirken; endelig tog Kr:
til Orde «Idag bliver det ingen anden
Forretning end at jeg faar ikke glemme
at bede for de {s}Syge, som er syv sorte
Svin paa Furset (en Gaard i ​Søkelven) og
tre tandløse Kjærringer paa S{ <...> }vartebæk
(sammesteds) Nu blev der igjen Støj
og Allarm i Kirken og Klokkeren saa
sig nødt til at kalde Kristen ud af
Kirken og denne blev lukket. Almuen
skikkede {b}Bud efter Biskoppen at han
skulde komme og gjøre sig bekjendt
med hvad for Præst de havde faaet.
Biskoppen kom. Imidlertid havde
Kristen giftet sig og faaet en ung

Faksimile

31
Kone. Nu skulde Kristen igjen i Bi‐
spens Nærværelse aflægge Prøve paa
sine Prækener. Nu vidste han ikke an‐
det Raad end at han befalede en
af sine Drenge hemmelig om Nat‐
ten at gaa op i Kirken og sage over
Foden af Prækestolen, dog ikke røre
den mere. Nu kom den bestemte Dag,
besteg Prækestolen og efterat Folket hav‐
de ordnet sig til Sæde i Kirken sagde
han højt «Idag bliver det en ond Dag»
slog med begge Hænder af al Kraft
i Prækestolen, gjorde et Spark saa at
denne faldt overende med stort Bulder
og Brag. Nu ​forstilte Kr: sig aldeles
ihjelslagen, Folk stimlede til bar den
forstilte døde Mand ned til Præste‐
gaarden, hvor hans Kone sørgende modtog
ham. Nu blev der for det første ikke Tale
om andet end at begrave Præsten. Man til‐
lagede Kiste, foretog adskillige ​Operationer
med Liget, saasom at skjære hans Skjæg
Haar og Negler, som da var brugeligt. Præstens

Faksimile

Kone var højst sørgmodig. Liget
blev sat ind i ​Vaagestuen men der
var ingen Anden som vilde vaage
over Liget end Biskoppen og Præstens
Kone. Bispen tog Konen satte hende
paa sit Fang for at trøste hende. Han
følede paa hendes Bryst, spurgte
hende hvad de kalder dette. Hun
sagde «dette kalder man ​Sinai Bjerg»
Er der ​farendes der, siger Bispen; «nej»
svarer Konen. Bispen lagde Haanden
paa ​Konens Liv og spurgte hende
hvad de kalder dette. Rumpeskogen
siger hun; kan man fare frem
der, siger Bispen; nej, svarer Konen;
men aligevel blev Bispen mere og mere
paatrængende og kjælede for hende paa
mange Maader; Kristen der laa i Kisten,
og hørte paa hele Samtalen, var
ganske stille indtil han hørte at
Bispen ​vilde have for store Frihe‐
der med Konen, da sprang han med
et op og sagde til Bispen at denne

Faksimile

32
skal dyrt bøde for sine Handlin‐
ger. Bispen blev rent forskrækket men
Præstens Kone maatte vist før være
indviet i Hemmeligheden. Nu maatte
Bispen ​bekvemme sig til at la‐
de Kristen vedblive som Præst skjønt
han ikke kunde læse i Bog. Almuen
forlangte endnu engang at Kristen i Bispens Nær‐
værelse skulde holde Præken for dem; dette maatte
baade Bisp og Præst gaa ind paa. Den bestemte
Dag, da Kr:, Bisp og Klokker kom ind i Kirken
sagde Kristen til Klokkeren «Idag maa Du
˹svare˺ svaare saa det ˹(rimer sig)˺ stemmer overens » Dette lovede
Klokkeren; nu havde Almuen ikke hørt Kristen
​for Alteret og følgelig forlangte { <...> }de at han
nu skulde vise sin Kundskab der. Kristen gik
nu for Alteret, stod en Stund ˹stille˺ og ​taug, endelig tog
han til Orde: «Verden er rund, Verden er rund»,
Klokkeren svarede «Ja som Ræven paa en
Hund». Nu slog Almuen op en Latter
saa Bispen saa sig nødt til at tale Almuen
tilrette og nu blev det stilt. Derefter tog
Kristen tilorde: «De ragede mit Skjæg,

Faksimile

de skar mine Negler, de klippede mit
Haar» Klokkeren svarede «Naar gjorde de
det?» Kristen svarede: Paa den Tid Biskopen
rejste fra Sinai Bjerg til Rumpskogen.
Nu blev Bispen ganske forskrækket, troede at
{ <...> }Kristen vilde aabenbare for Almuen hans
Omgang med Konen i Ligstuen, fik Folk
til at tage Præsten fra Alteret og fik
ham endelig overtalt til at frasige sig sit
Præstedom. – ​Man fortæller at en Dreng ved
Navn ˹Lars˺ Jakob Thormodsen Medlid i ​Skaue
Sogn engang for omtrent 50 Aar siden paa
Vejen hjemmefra til Sætren, da han var kom‐
men til et Sted hvor en af Naturen rund
{ <...> }dannet Haug, der allerede før var ​udsagt
for at være Tilholdssted for { <...> } ​Haugboere
eller Huldrefolk. Her i denne ​Houg der
ligger tæt ved Vejen blev Jakob indta‐
get, som han sagde, ​førinden han vid‐
ste et Ord derom. Han syntes at være
kommen ind i en rummelig Stue‐
bygning, hvor al Anretning var ord‐
net næsten paa samme Maade som

Faksimile

33
Skik og Brug er i Bygderne.
Det forekom ham besynderligt at
der var saa faa Folk at sé, blot
en Pige beboede Huset al den Tid
han opholdt sig der. Hun var klædt
i { <...> } ​blaa Klæder, havde fagert Haar som
Silke, der hang nedover Ryggen. Hun
satte Mad frem for ham men han var
saa ​forbluffet formedelst ​Ukjendskabet
til Stedet at han ikke var god for
at tage til sig af Maden. Oven‐
nævnte Pige trøstede og opmuntrede
ham paa mange Maader til at
være ved friskt Mod; hun forsikrede at
ingen Ting skulde ​paastaa ham her
naar han bare vilde give sig her til Rolig‐
hed. Men hvorledes hun end kjælede for
ham, saa syntes han dog at være lige
taus som ​tomset; hun kom frem med
en smuk ​Fiol (Fedle) bad ham tage
den og spille paa den; hun sagde
at hun ved at Du er en dygtig Spillemand
hvorfor kan Du ikke spille paa denne

Faksimile

Fele? Han syntes være bevidst om og kun‐
de godt erindre at han gjentagne Gan
ge har spillet paa sin Fele hjemme men
det var ham ubegribeligt hvorledes han
nu følte en saadan Afsky at tage i
denne endsige at spille paa den.
Han syntes sé mange Mærkværdigheder
saasom Udskjæringer i Træ ​m: V: og Tan‐
ken hos ham var ene sysselsat med om
han ikke kunde arbejde lignende Sager.
Han vi˹d˺ste selv ikke hvorlænge han var
i Hougen, ligesaalidt vidste han Besked
om hvorledes han kom ud som ind, han
var borte fra sit Hjem i to Døgn, han
havde en liden Hat paa sig da han
forlod Hjemmet, denne var kom‐
men hjem til Gaarden efterat Dren‐
gen havde været borte et Døgn. Da hans
Forældre fandt Hatten og Drengen ikke kom
tilbage anede de Uraad og forstod at
han maatte have været indtagen. De
anvendte derfor Klokkeringning og andre
Midler som bruges i slige Tilfælde for at for‐

Faksimile

34
maa de Underjordiske til at løs‐
lade den som er kommen i de‐
res Vold. Hvad enten dette virkede
eller ikke, saa kom Jakob ganske
​karsk hjem til Gaarden. Dog var
han ligesom tomset og faatalende
naar Folk spurgte ham hvor han
havde været saa gav han liden eller
ingen Besked derom; man fik ham
skjelden til at arbejde til ​Gaardens
Fornødenheder efter den Tid, men blot
beskjæftigede sig med at efterabe alt hvad
han havde seet i Hougen; saaledes
arbejdede han Fedler slik som han
han havde seet dem der, hvilket var
noget afvigende fra dem som man
før har seet. Han arbejdede en Duk‐
ke, der især i Klædedragt skulde
ligne den Pige han havde seet i
Hougen. Han havde nu sit Tilhold
hjemme paa et lidet Loft; her
fandtes stedse dels fuldbyrdede
dels ikke fuldbyrdede Modeller

Faksimile

til Gjenstande, som ikke andre
end han vidste hvad skulde være
til. At spille paa Fedle blev han
ogsaa efter den Tid fuldkomnere i,
han fandt lidet Behag i at op‐
holde sig her i Egnen, derfor rejste
han til Bergen og siden har man
ikke spurgt mere fra ham. ​(Til Sag‐
net om Ole Valdgjermo føjes at han plejede
blot éngang hvert Aar at opgjøre Regnskab
og modtage Betaling for sine ​Bord fra de
skotske Handelsmænd der laa ved Talbordber‐
get med sine Skibe. Han havde sædvan‐
ligt en Strømpe, som han dertil blot
benyttede, at have sine Penge i. Det
Aar han fik Strømpen fuld syntes
han være overbevist om at de havde
gjort ham Ret ved Afregningen, men
naar dette ikke skede havde han stor Mis‐
tanke om at de havde snydt ham; anden
Tællingsmaade brugte han ikke.)
​Præsten i Hjøringfjord. I ​Hjørendfjord paa
Søndmør var engang en Præst der hed

Faksimile

35
Hr Jakob; han var en af dem, der
i sin Tid havde taget ​Præstelære i Wit‐
tenberg. Han havde gaaet der i Skole i
10 Aar som var den sædvanlige Tid
for dem, der skulde studere ​Svartebogen
og denne skal han have lært til‐
gagns; thi at stelle med ​G‐E: var
for ham som Ingen{g}ting. Da han var
bleven Præst havde han en egen ​Al‐
terkalk som han benyttede under
​Sakramentets Meddelelse til sine
Sognefolk. Denne Kalk havde Præ‐
sten selv ​bibragt den Egenskab
at alle som drak af den var siden
​skudfri sit hele Liv og at dette
virkelig skal have forholdet sig
saa, det havde man tydeligt Be‐
vis paa idet Ingen af Hr. Jakobs
Sognefolk ˹skal˺ vær{ <...> }e faldne for Skud
ikke allene mens han var Præst
her, men endog længe derefter.
Han skal især have brugt Kalken
naar han meddelte Sakramentet

Faksimile

til ​dem i Præstegjeldet som blev udskrevne
til Soldater og skulde gaa i Krigen. Disse kom
stedse tilbage i god Behold undtagen en
Sergeant som sprang ind i et Dige og
druknede. – (​Tillæg til Alexanders Be‐
drifter:) Som Exempel paa med hvor stor
List og Klogskab han kunde udføre sine
Tyverier {a}kan anføres følgende: Sagnet
fortæller at han begik et Tyveri paa
​Gaarden Sorte den Tid han opholdt
sig paa ​Jamtholmen; det var i Slut‐
ningen af den gamle Gaardmand An‐
ders Sortes Levedage; hans Søn Kristen
havde tilbragt sin Tid i Tjeneste
ude paa ​Udøerne og havde sammen‐
sparet sig ​et Par Hundrede Daler i
Sølv, hvilket var en stor Sum paa
den Tid. Nu, da Faderen laa paa
Dødslejet kom Kristen hjem og overtog
Gaarden; han hjembragte ogsaa med
sig sine Penge og herom udbredte
sig Rygte i Bygden. Kristen var ikke ​nød‐
saget til at bruge sine Penge til nogen

Faksimile

36
​Udløsning Gaarden vedkommende;
thi dette vidste gamle Anders godt at ​jæv‐
ne, thi denne var en ​fast (rig) Mand
og Alexander var derfor sikker paa at
{A}Kristen maatte have sine Penge liggen‐
de paa Kistebunden. En Dag i Mørk‐
ningen kom Alexander til Sorte
med noget ​Messingarbejde til Kristen
som denne skulde betale ham for.
Kristen gik fra Gangen opad en Trappe
til et lidet ​Kaaveloft, tog der de nød‐
vendige Penge ud af Kisten sin; der
var mørkt oppe paa Loftet; idet han
vendte sig fra Kisten vidste han ikke
et Ord af førend Alexander stod for
ham og ​foregav at ville laane Pen‐
ge af ham. Dette afslog Kristen;
nu fik Alexander vide hvor den
Kiste stod, som tilhørte Kristen og
med denne Besked rejste han
dennegang. Nu tænkte Alexan‐
der hver Dag paa hvorledes han
ubemærket kunde liste sig ind paa Loftet.

Faksimile

Han havde sidst bemærket at der
var blot én Dør nede i Trappen, som
var Laas for. At aabne Laasen var for
ham en let Sag; men han havde lagt Mær‐
ke til at hvergang man bevægede denne
Dør, ranglede det og ​plistrede (skrek) det
i dens Hængsler; dette var en værre Sag.
Noget senere kom Alexander atter til
Sorte, tog ind til Anders, fandt blot dennes
Kone hjemme, nemlig Ingeborg, foruden
Anders, som laa syg. Da Alexander kom
ind i Gangen gik Ingeborg op og ned af
Trappen en‐to Gange og lukkede efter
sig Døren. Endda ranglede det i dens
Hængsler; Alexander sagde til Konen
«Du er no ej bra Kone, Du, Ingeborg, men de’
​du e’ Natur til aa højre de (at) denne Døra
rixa saa, de’ e’ eg rejnt forundra paa,
dokk har no væl et Slag te aa smørje ho
med?» Ingeborg eftertænkte Sagen,
tog noget Tjære frem; mens Alexander
endnu stod der besmurte de Dørens
Hængsler, hvormed han hjalp hende.

Faksimile

37
Nu syntes Alexander at det var Intet
i Vejen for ham til at liste sig
op paa Loftet naar det blot var
mørkt. Næste Dags Aften var alle Hu‐
sets Folk forsamlede, inde i Stuen
hos gamle Anders der nu var saa
meget syg, at han nærmede sig
Døden. Alt var stille inde i Stuen
undtagen de Klager som den Syge ud‐
stødte; nu hørte man noget ligesom
det gik ude i Gangen, atter hørte man
noget ligesom det knak oppe paa Lof‐
tet, de Fleste, der var inde i Stuen var
vis paa at var der nogen som gik op
ad Trappen, saa maatte man vist
høre hin Ranglen af Døren; thi ingen
vidste at ​gl: Ingeborg havde smurt den.
Man stod heller i den Formening at da
Anders laa Døden nær, saa var det,
som naturligt at hans ​Framfaring som
spøgede ude i Gangen; men denne
Tro bedrog dem; Alexander havde alt
vundet Spil; han havde listet sig op til

Faksimile

Loftet, taget Kisten og var kommen
​beholden ud med den. Der var falden
lidt Nysné om Natten; han havde af For‐
sigtighed aftaget sine Sko bundet dem
bagvendt under Fødderne, strøg saa af‐
gaarde med Kisten. Ved Daggry kom
man efter at Kisten var borte og nu
sluttede man sig til Sammenhængen.
Man bemærkede Spor i Sneen efter et Men
neske, som blot var kommet til Gaar‐
den; disse Spor fulgte man et Styk‐
<...>ke fra Gaarden, hvor man fandt Kisten
sønderslagen og Indholdet borte. Hvor u‐
mistelig Pengene end var for Kristen saa
blev det dog ikke saa stort Tab i den
Formue han nu ved Faderens Død stod
rede til at modtage; thi denne ejede betydeligt
Anders Sorte var nemlig Ejer af mange
Kontanter i Sølv, han havde i sit Eje
to ​Brudebælter af Sølv, en Mængde ​ar‐
bejdet Sølv i ​Støp og Skéer og vel
1200 Daler i Penge; thi Rigdom har
stedse fulgt denne agtværdige Familie

Faksimile

38
her paa Stedet. – ​Om ​Præsten Hjort
i Ørskoug. For ˹ meget ˺ noget tilbage i Tiden
var der i Ørskoug paa Søndmør en
Præst ved Navn Hjort; Sagnet fortæller om
ham at han var ingen Præst efter
Ordets rette Betydning. Han betragtede
Kirken, som en Bisag, ligesaa sit
Embede som Præst. Han havde stedse
​Attraa efter af sammenskrabe og opspa‐
re Penge og løst Gods; han havde en
Bod staaende nede ved Søen, hvor han
havde sine Penge liggende, ligesom han
her indkvarterede sin betydelige ​Korntien‐
de ej alene af (for) Ørskougs Præstegjæld
men ogsaa fra ​det nuværende Strands
Præstegjæld, hvilket i hans Tid hørte un‐
der Ørskoug. Det var hans Skik dag‐
lig at indfinde sig nede paa denne
Bod blot for at tilsé sine Penge; selv
de bestemte Prækedage bleve dertil brugte.
Folket blev rent utaalmodigt over at
Præsten dvælede saa længe nede i
Boden at han ikke kom i Kirken før

Faksimile

langt udpaa Eftermiddagen. Det
var ofte Tilfældet at Folk der havde
længere Veje maatte gaa ud af Kirken
før Præsten kom paa Prækestolen. Dette
var især Tilfældet om Vinteren. Engang da
der skulde være Gudstjeneste i Ørskougs
Kirke kom Præsten ikke før en Del af Al‐
muen var gaaet; det tog til at mørkne
Klokkeren istemte til Indgangssang den Sal‐
me ​«Den lyse Dag forgangen er, Den mørke
Nat sig nærmer». De af Almuen som
sad igjen ​bluedes ved at istemme Sangen
men en mumlende Latter opstod og den
Dag blev ingen videre ​Forretning. Man
havde formanet Præsten at gjøre Foran‐
dring i denne Skik; man fik endog et
Par Karle til at klæde sig i e{t}n styg
Klædning lagde sig i Skjul nede paa Buden
for at skræmme ham, men det virkede In‐
tet. Han forstod sig ligesaalidet paa ​Land‐
mandskab som paa sit Præsteembede.
En Dag da det led under Jul havde hans
Kone sat Drengene i Arbejde med

Faksimile

39
at sage ​Stranger til Ved ude paa
Gaarden; det var Frostvejr, Præsten kom
ud for at sé til Arbejdet; han blev vaer
at Bjerkekubberne under Kløvningen
løsnede fra sig lidt Never, Præsten tog
en Vedskide op i Haanden, rev Neveren
villigt og godt fra Skiden og med ét
antog han at Neveren gaar godt; nu
skulde hans Drenge øjeblikkelig ophøre
med ​Vedsaugningen og rejse afsted
ind til Strands Præstegjæld, hvor Præsten skul‐
de være ​berettiget til at flaa Never, og
forsøge at tage Never til Præsten. Dren‐
gene gjorde Indsigelser, det { <...> }hjalp ikke, afsted
skulde de, Præstens Kone derimod for‐
stod sig bedre paa Tingen; hun sagde
at det var ikke første Gang at Præstens
Forslag var ​ {for}gale men hun maatte
dog føje sig i Tingen; hun medgav
Drengene, Præsten uafvidende, nogle
Penge til at kjøbe Never for. Drengene
rejste afsted, var borte nogle Dage og
kom tilbage med den kjøbte Never.

Faksimile

Præsten var vel fornøjet med at Neveren
​gik saa villigt ind i Strandlierne. –
– ​Mandegraven i Vatne. I Vatne Sogn Ved
et Fjeld i Nærheden af ​Vatnerissskjærring
hvor der ​midtfjelds gives en Afsats med en
Fordybning af en kegleformig Skikkelse. Denne
Fordybning kaldes af Almuen Mandegraven
med det Tillæg at her i Fortiden en Røver har
holdt til; herfra foretog han sig Røvertog
ned i Bygderne; alt hvad han stjal brag‐
te han med sig did os. Engang var han
kommen lige ned til ​Gaarden Osgaatten, gik
ind i Ildhuset og forlangte noget at spise.
Her blev han vaer at man havde ophængt
i Røgen under Taget en stor Mængde Lax
som nylig var fanget. Røveren sad og vrængte
Øjnene af og til opimod Taget og saa
paa Laxen. Han havde et stort Skjæg som
rak lige ned paa Brystet. Idet han rejste
sig fra sit Sæde og gik sagde han idet
han strøg sig over Skjægget: «​Sandlig, endnu
i denne Nat skal alt dette rages af.»
De Tilstedeværende mente at han sigtede

Faksimile

40
til Skjægget, men at Røveren havde
til Hensigt at stjæle Laxen, det viste
sig om Morgen thi da var den altsammen
borte. Han lod sig ikke nøje med at stjæle
slige Madvarer men han stjal endog
levende Kvæg iblandt, som han drev
op til sit Bosted. Engang kom han
ned i en Flok ​Kjøer tilhørende Opsid‐
derne i Vatnebygden, tog en Ko i
Flokken og rejste afsted med den.
Jæterjenten turde ikke gjøre nogen
Modstand, men gik strax hjem til Gaar‐
den og fortalte Sagen. Koens Ejermand
der var en haandfast Karl drog efter
ham, men indhentede ham ikke
før han var kommen med Koen
op til sit Bosted. Nu slog Manden
ham ihjæl, begrov ham paa Stedet
og dette kaldes derfor endnu Mande‐
graven. At Manden alene kunde ​give
sig ikast med Røveren kan man ej
beundre naar man hører fortælle at han
ganske alene bar sin Ko paa Ryggen

Faksimile

hjem til Gaarden efterat have taget
Indvoldene ud. – ​Om Gaarden Krog‐
sæter i Vatne Sogn. Man fortæller om en
Mand ved Navn Krog der langt tilbage
i Tiden byggede ​Vatnes gamle Kirke,
at han medens Bygningen stod paa
var saa uheldig at slippe ned en Øxe
der ramte et Barn i Hovedet saa
det døde. Krog blev ˹af Kongen˺ dømt til som
​Bøde at rydde og bygge en Gaard paa
et Sted hvor ingen slig før havde været,
og deraf at svare Skat til Kongen.
Krog skulde selv have Valget, hvor
han vilde rydde; han forsøgte først
paa to Steder fremefter ​Vatnedalen,
hvor Kornet bedst vilde voxe og blev
overbevist at det trivedes bedst ​der hvor
Gaarden Krogseter nu findes. Her begyndte
Krog at rydde og bygge sig en Gaard
kaldte den efter ​sig Krogset (som siden er
gjort til Krogsæter) overlod den som Kongens
Ejendom og gav ham ​Landskyld og Skat.
– (Fauske‐Jydens Datter blev givt med en Lars fra

Faksimile

41
​Aure i Søkelvens Sogn, til hvem han paa
sine gamle Dage overdrog sit Jordegods
bestaaende af flere Gaarde mod en ​be‐
kvemmelig Livøre eller Føderaad og en søm‐
melig Begravelse efter Døden. Gavebrevets
Original findes i ​Kristen Olsen Sortes
Værge. Gamle Knag var en pudsig Karl, gik og stu‐
derte og saa paa Stjernerne om Kvelden o. s. v.)
– (​Mester Jon i Indviken – Fugleskrig) – Blandt Nordfjords
i Fortiden berømte Mænd omtales i Folke‐
sagnet en Mand i ​Gloppens Præstegjæld
paa ​Gaarden Lothe. Han skal især have
udmærket sig <...>paa mange Maader ved
Manddomsprøver om hvilke der er
mange Fortællinger. Saaledes fortælles
at hans ˹Tid˺ Bedrifter skal have været optagen med
Bedrifter borte fra Hjemmet saa at hans
Hus led ved Forsømmelse. Han boede i
en liden Stue der var en Levning fra ​Old‐
tiden, og denne var baade liden og ubekvem.
Han havde i flere Aar lovet sin Kone at
til Jul skulde han bygge en ny Stue
men dette sit Løfte opfyldte han ikke

Faksimile

Et Aar indunder Jul begyndte Konen
at minde ham derom, ​Bruse lod som
han ikke hørte det, Konen blev ved sin An‐
modning, Bruse blev endelig sindt og sagde
«Efterdi du er saa braa, saa skal jeg see
hvad jeg kan gjøre» Dette var Dagen før
Julaften. Han befalede at alle Husets Folk
skulde blive inde i Stuen, tillukke Døre og
​Luger og ingen maatte sé ud i Gaarden.
Som sagt saa gjort. Bruse alene gik ud,
han drog afsted indefter Fjorden for at finde en
​Jutul som kunde hjælpe ham med Bygningen
Han maatte skynde sig for Tiden var kort,
og skyndte sig gjorde han. Han tog sin
Baad og foer afsted. Der er en Berghammer
i Nærheden af Gaarden Lothe; langsmed denne
roede Bruse, i Hammeren er en Afsats tæt
nede ved ​Flodmaalet, hvor endnu findes
tydeligt Mærke til Bruses ​Aaredrag; thi
der var Tag i Manden. Jutulen traf han
hjemme og denne gav ham Raad hvor‐
ledes han skulde bære sig ad. Nu for
Bruse tilbage, tog fat paa Byggeriet

Faksimile

42
forstod neppe selv hvorledes det gik
til med Jutulens Hjælp, thi i et Nu stod
Stuen færdig; Arbejdet ledsagedes med en
saa betydelig Støj og Dønn som om det
skulde være Tordenslag og Jorden næsten ry‐
stede. Dette hørte de der var inde i den gl:
Stue og Konen især fik Lyst til at see ud;
der var et lidet ​Naverhul etsteds paa Væggen,
der lagde hun det ene Øje til, men der kom
udenfra ligesom en ​Gan der traf Øjet
og dette mistede hun. Bruse Lothe be‐
gyndte nu stærkt at ældes, han blev i sin Alder‐
dom lagt paa Sygelejet og syntes selv
at Døden nærmede sig. Han havde en
Broder oppe i Gudbrandsdalen som
hed Gudbrands. Da han ​fornam at Dø‐
den nærmede sig, skikkede han Bud til
Broderen, thi han vilde nu sige ham
Farvel; Gudbr: ˹adlød Budsenderen˺ kom , rejste over Fjelde‐
ne paa Ski og da han nærmede sig Gaar‐
den tog han sine ​Jernhandsker paa,
thi han vidste vel, skjønt han selv
var en haardfør Karl, at det var

Faksimile

​voveligt for ham at række Haanden
bar til Broderen naar han skulde hilse
ham, skjønt han nu var noget afkræf‐
tet; thi han vidste fra tidligere Dage
at der var Haandkraft i Bruse saalænge
der var Liv i ham. Da Gudbr: indfandt sig var
Bruse saa ​betagen af Sygdom at han ikke
kunde sé, spurgte dog om hans Broder var
kommen. Gudbr: svarte Ja og rak
Haanden frem med Jernhandsken paa. Bru‐
se tog i Haanden, klemte Jernhandsken saa
Mærke saaes bagefter. – Videre ved Sagnet ikke
at berette om ham paa Søndmør. –
​Blandt de Steder her paa ​Mørerne hvor
man vil ​henføre Stedet hvor den bekjendte
​Jette Bruse engang i Fortiden { <...> }boede om‐
taler Sagnet ogsaa ​den romsdalske Ø, Sand‐
ø, der nu er beliggende i Akerø Præstegjæld
i Romsdalen; før laa dette var ikke Tilfældet
før da ​bem{ <...> }eldte Fogderi ikke strakte sig til
Havet og at ​mermeldte Ø tilhørte et af
Mørefylkerne. Sagnet ved saaledes her virke‐
lig at paavise et Sted paa Øen, en dyb Hule

Faksimile

43
hvor ​hint Bjergtrold, Bruse, {ha}skal have boet.
Sagnet omtaler ogsaa at han skal her have
​ombragt en Mand, som af Nysgjærrighed
vilde {B}besøge ham og at tilsidst Jetten
selv blev dræbt her af den anden Kjæm‐
pe. – (​Nyt Tillæg til Sagnet om Alexan‐
der: Paa ​As Tid havde en Røver sit Til‐
hold et Sted i ​Forberget ​Lesten paa
Godøen i Borgund Sogn. Stedet
var fast utilgjængeligt for Folk, dog
her opholdt bemeldte Røver sig hver Dag
naar ikke Tiden optoges ved Plyndre‐
tog i Egnen og dette Haandværk drev
han meget ofte. Øvrigheden havde paa
Indbyggernes Begjæring anmodet bemeldte
Alexander om han kunde ​komme i Kast
og ihjælslaa denne Røver; den gav ham
Lov til at bruge hvilke Vaaben han
vilde. A: ​lod sig ikke bede to gange, han
indfandt sig paa Stedet, indsaa her
at hverken Kone eller ​medhavende ​Tamp
kunde her være ham til nogen Nytte.
Han lagde sig derfor paa Lur efter Røveren

Faksimile

med en ladt Bøsse. Endelig efter lang
Venten fik han Røveren ​bar, spændte ​Ha‐
nen og sagde ved sig selv «Nu i Jesu
Navn! Men sé, Bøssen klikkede; A: spændte
atter Bøssen tog {s}Sigte og sagde: Saa, til
Helvede, din Djævel!» Røveren fik sin Be‐
komst og kom kantende nedover Fjeldet næ‐
sten lige ned til Stranden. – ​ ​Kossen ved Gryt‐
tefjorden{;}: Ved de sydligste Kyster af ​Grytte‐
fjorden strax indenfor Taftesund som s{ <...> }killer
Elingsø {for}fra Fastlandet ligger ved Strand‐
bredden en meget stor Stén, Kossen kaldet,
om hvilken der gaar det Sagn at i
Fortiden boede paa ​Stavsetfjeldet en
Jutul, der endag sad og spiste ​Skyr‐
suppe i et stort Fad. Han blev
under Spisningen tiltalt af en anden
Jutul, der boede paa hin Side Fjorden paa
​Slyngstadfjeldet, men var saa ​slugen paa
Maden at han ikke gav sig Tid at svare,
hvorfor Slyngstadjutulen blev vred tog
Stenen i Haanden og kastede den over Fjor‐
den; traf i Jutulens Suppefad og denne sagde:

Faksimile

44
Dette var noget kosseagtigt, væltede Stenen
ud af Fadet, saa den kom kantende ned
over Fjeldet lige ned i Stranden hvor den
endnu ligger. – ​Inde ​i Bunden af Stor‐
fjorden ligger en {K}Gaard Korsbrække kaldet;
paa dennes Grund stod før i Tiden ​Sun‐
elvens gamle Kirke; men et Sneskred kom
og tog Kirken bort lige til Grunden. For
at forebygge sligt oprejstes den nye Kirke
paa et andet Sted, nemlig ude ved ​Helle‐
sylt. Af den gamle Kirkebygning er
ikke Spor tilbage; af Kirkegaardsmuren
derimod staar det Meste igjen, ligesom
ogsaa Tegn til Grave eller Jordhøje lader
sig paavise indenfor Muren. Derinde
staar ogsaa en høj, smal Sten uden
Indskrift; ​Sagnet fortæller at denne Sten
rejstes som Tegn efter de første Kristen‐
domsforkyndere, der her landede; Andre
siger, at ​de norske Korsfarere samledes
paa dette Sted for at træffe Aftale om
det forestaaende Tog; begge Beretninger slutter
med at heraf har Gaarden Korsbrekke

Faksimile

faaet sit Navn. – Omtrent paa samme Sted
findes en ganske mærkelig rund Fordybning i Fjeldet;
den er af omtrent ½ Alens Gjennemsnit med ganske
glat afslebne Vægge; Dybden lader sig ikke bestemme
da den er saagodtsom opfyldt med Grus. ​Almuen
fortæller at St: Olaf Her har kjærnet Smør og kalder end‐
nu Fordybningen St: Olafs ​Smørkjærne, men ved ikke videre
om de nærmere Omstændigheder da dette skal være skett.
– Angaaende Sagnet om Sortedøden i ​Stordalen(?)
samt om ​Jens Jamt og om ​St Olafs Sejlads ude i
Storfjorden maa nærmere ​Underretning indhentes
hos Ludv: Daae. –