Henrik Ibsens skrifter

– Theatret. Den forstærkede Kommittee, som i ​sidst afholdte Generalforsamling i Christiania Theater besluttedes nedsat til Gjennemførelse af en Sammenslutning mellem de to herværende Theatre, har ​nu erklæret sin Virksomhed for endt, idet den, som ​Sagens offentliggjorte Aktstykker udvise, ikke har troet at burde gaae ind paa de af ​det norske Theaters Eiere opstillede og udigjennem Underhandlingerne skjærpede Salgsvilkaar, hvoriblandt ogsaa findes den Bestemmelse, at ​ikke mere end tre danskfødte Skuespillere maa forblive ansatte ved det kombinerede Theater. Den Deel af Publikum, som paa eengang besidder baade Evne og Villie til at komme vore faldefærdige Theateranliggender tilhjælp, synes at dele Kommitteens Anskuelser i dette Punkt, idet nemlig flere Bidragsydere allerede have begjæret sig udslettede af ​Subskriptionslisten for det Tilfælde, at Sammenslutningen paa ovenmeldte Basis skulde komme istand, og det er ikke usandsynligt, at de Øvrige ville følge dette Exempel. Hermed forekommer os imidlertid ingenlunde Sammenslutningstanken at burde opgives. Det er saa langt fra, at Sagen stiller sig vanskeligere nu end før, at den maa snarere paa sit nuværende Standpunkt være lettere iværksættelig end nogensinde forhen. Theatereiernes Afslag paa Kommitteens Tilbud, om at overtage Eiernes samtlige Forpligtelser, viser noksom, at ​pekuniære Hensyn her ikke er de raadende, og man kan derfor være forvisset om, at Eierne, ifald de forblive i Besiddelse af Bygningen, ikke vil benytte denne i noget for den kombinerede Scene skadeligt Øiemed, forudsat, at der, hvad jo ikke bør betvivles, ved Sammenslutningen af begge Personaler tilveiebringes et stærkt norsk Theater. Men er Kjøbet af det norske Theaters Lokale saaledes ikke længere nogen Nødvendighed, saa er den af Kommitteen tilveiebragte Sum tilstrækkelig til derved ligefuldt at iværksætte Sammenslutningen, der jo nu ikke længere møder nogen Modstand hos det norske Theaters Personale. Ønskeligt vilde det derfor være, om rette Vedkommende snarest muligt sammenkaldte en Generalforsamling i Christiania Theater for at komme til Enighed om Sagens endelige Ordning. De Flestes Overbeviisning turde det vel nu være, at vore fortvivlede Theaterforholde kun kan rettes paa gjennem en Fredsslutning, som tilfredsstiller ​Nationalitetens Fordringer, uden at krænke Humanitetens.