Du er her:
Om teksten:[Tale til arbeidernes fanetog i Trondheim 14. juni 1885]
Dagbladet (tirsdag, nr. 210, 17. årg.)
Datering:16.06.1885
Avansert visning Innstillinger for teksten Nedlastinger
Sammenligne
forskjellige utgaver
av teksten
Gå til avansert visning
Vis utgaveopplysninger
Vis tekstgrunnlag/manuskriptbeskrivelse
Vis oversettelse
Vis informasjon om teksten
xml, pdf
Om verket
Les mer om tekstene
[TALE TIL ARBEIDERNES FANETOG I TRONDHEIM 14. JUNI 1885]
Det er efter 11 Aars Fraværelse, at jeg for en 8 Dages Tid siden kom hjem igjen til Norge.
I disse 8 Dage i Hjemmet har jeg følt mere Livsglæde end i alle de 11 Aar udenlands.
Jeg har forefundet umaadelige Fremskridt paa de fleste Omraader, og jeg har set, at det Folk, jeg nærmest tilhører, nu er rykket det øvrige Europa betydelig nærmere end før.
Men Besøget i Hjemmet har ogsaa beredt mig Skuffelser. Jeg har erfaret, at de uundværligste individuelle Rettigheder endnu ikke er saaledes betryggede, som jeg troede, jeg turde haabe og vente det under den nye Statsskik.
Et Flertal af de styrende indrømmer ikke den enkelte hverken Troesfrihed eller Ytringsfrihed udenfor en vilkaarlig fastsat Grænse.
Her er altsaa endnu meget at gjøre, før vi kan siges at have naaet frem til virkelig Frihed. Men jeg frygter for at vort nuværende Demokrati ikke vil magte at løse de Opgaver. Der maa komme et adeligt Element ind i vort Statsliv, i vor Styrelse, i vor Repræsentation og i vor Presse.
Jeg tænker naturligvis ikke paa Fødselens Adel og heller ikke paa Pengenes, ikke paa Kundskabens Adel og ikke en Gang paa Evnernes eller paa Begavelsens. Men jeg tænker paa Karakterens Adel, paa Viljens og paa Sindets Adel.
Den alene er det, som kan frigjøre os.
Dette Adelskap, som jeg haaber, at vort Folk maa forlenes med, det vil komme til os fra to Kanter. Det vil komme til os fra to Grupper, som endnu ikke har taget nogen ubodelig Skade under Partitrykket. Det vil komme til os med vore Kvinder og med vore Arbejdere.
Den Omformning af Samfundsforholdene, som nu forberedes ude i Europa, den beskjæftiger sig væsentlig med Arbejderens og med Kvindens fremtidige Stilling.
Den er det, jeg haaber paa og venter paa, og den vil jeg virke for og skal jeg virke for hele mit Liv, alt hvad jeg kan.
Det er med disse faa Ord, at jeg vil tillade mig at frembære min hjerteligste Tak for al den Ære og Glæde, som Trondhjems Arbejderforening iaften har beredt mig. Og idet jeg frembærer min Tak, udbringer jeg et Leve for Arbejderstanden og for dens Fremtid.

Forklaringer

Vis kommentarer i teksten
Tegnforklaring inn her