| Om teksten: | [Tale ved fest i Stockholm 24. september 1887] |
| Aftonbladet (mandag, nr. 222, 57. årg.) | |
| Datering: | 26.09.1887 |
| Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf | ||||||||||||
| Om verket | ||||||||||||||
| Les mer om tekstene | ||||||||||||||
[TALE VED FEST I STOCKHOLM 24. SEPTEMBER 1887]
Mine damer og herrer!
Hjerteligst tak for al den venlighed, al den imødekommenhed og al den forståelse, som jeg også denne gang har modtaget beviser på her. Der ligger en stor lykke i følelsen af at eje et større fædreland.
Men at svare udførligt på alle de for mig så 
hædrende udtalelser, som jeg nys har hørt, – det ligger udenfor og over min evne.
hædrende udtalelser, som jeg nys har hørt, – det ligger udenfor og over min evne.Der er imidlertid et særligt punkt deri, som jeg vil tillade mig i korthed at fæste mig ved.
Det er bleven sagt at også jeg, og det på en framskudt plads, har været med at skabe en ny tid i landene.
Jeg tror derimod, at den tid, vi nu står i, kunde med lige så god føje betegnes som en afslutning, og at deraf är noget nyt nu i begreb med at fødes.
Jeg tror nemlig, at naturvidenskabens lære om evolutionen også har gyldighed med hensyn til de åndelige livsfaktorer.
Jeg tror at der nu ret snart forestår en tid, da det politiske begrep og det sociale begrep vil ophøre at existere i de nuværende former og at der ud af dem begge vil vokse sammen en enhed, som foreløbig bærer betingelserna for menneskehedens lykke i sig.
Jeg tror at poesi, filosofi og religion vil smelte sammen till en ny kategori og till en ny livsmagt, som vi nu levende for øvrigt ikke kan have nogen klarere forestillning om.
Man har ved forskellige anledninger sagt om mig at jeg er pessimist.
Og det er jeg også, for så vidt som jeg ikke tror på de menneskelige idealers evighed.
Men jeg er også optimist, for så vidt som jeg fuldt og trygt tror på idealernes forplantningsevne og på deres udviklingsdygtighed.
Navnlig og nærmere bestemt tror jeg at vor tids idealer, i det de går til grunde, tenderer imod det, jeg i mit drama «Kejser og Galilæer» har antydet ved betegnelsen «det tredje riget».
det, jeg i mit drama «Kejser og Galilæer» har antydet ved betegnelsen «det tredje riget».Tillad mig derfor at tømme mit glas for det vordende – for det kommende.
Det er en lørdags aften at vi her er forsamlet.
Efter den kommer hviledagen, festdagen, helligdagen – hvad man vil.
Jeg for mit vedkommende skal være tilfreds med udbyttet af min livs‐uges arbejde, hvis dette arbejde kan tjene til at berede stemningen for den dag i morgen.
Men først og fremst skal jeg være tilfreds, om det kan hjælpe til at härde ånderna i den arbejdsuge, som ufejlbarlig kommer bagefter.
Hermed min tak!
