Om teksten: | [Tale til studentenes fakkeltog i Kristiania 22. mars 1898] |
Dagbladet (onsdag, nr. 81, 30. årg.) | |
Datering: | 23.03.1898 |
Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om tekstene |
[TALE TIL STUDENTENES FAKKELTOG I KRISTIANIA 22. MARS 1898]
Ja, mine Herrer! Jeg har jo ikke mange Ord at sige til al denne Hyldest, baade fordi min Røst ikke strækker til, og af mange andre Grunde.
Men jeg maa spørge om en Ting: Var nogen af mine Herrer i Teatret igaar og saa et Stykke, som handlede om en Mand, som var saa forskrækkelig bange for Ungdommen? Det var en Mand, som var noget i Slægt med mig, men jeg er forresten ikke bange for Ungdommen. Jeg har aldrig været ræd for Ungdommen. Jeg vidste, at den vilde komme og banke paa Døren, og den kom, og jeg hilser den med Glæde.
Nu vil jeg kun udtale det Ønske, at de mange unge begavede Mennesker i denne Forsamling maa faa sit Jubilæum. Jeg skulde med Glæde være tilstede ved deres Jubilæum. Jeg skulde ikke lukke min Dør, jeg skulde tage hjertelig Del deri. Jeg kan ikke sige mere. Hjertelig Tak, tusen Gange Tak, atter hjertelig Tak.