Om teksten: | [Forord til Samlede Værker] |
Samlede Værker | |
Datering: | 1898 |
Avansert visning | Innstillinger for teksten | Nedlastinger | ||||||||||||
|
| xml, pdf | ||||||||||||
Om verket | ||||||||||||||
Les mer om tekstene |
[FORORD TIL SAMLEDE VÆRKER]
Faksimile |
Da min forlægger rettede til mig det elskværdige forslag at foranstalte en samlet kronologisk udgave af mine literære arbejder, indså jeg straks hvilke store fordele dette foretagende vilde frembyde til en rettere forståelse af bøgerne.
Samtidig med min fremskridende produktion er yngre slægtsled vokset op og jeg har oftere med beklagelse havt anledning til at bemærke at disses kendskab til mine bøger er betydelig mere indgående for de nyeres vedkommende end for de ældres. Herved er der skét et brud på den læsendes bevidsthed om sammenhængen mellem værkerne indbyrdes og heraf igen udleder jeg for en ikke ringe dél den underlige, mangelfulde og mis
visende tolkning og tydning, som mine senere arbejder fra så mange hold har været genstand for.
Faksimile |
Kun ved at opfatte og tilegne sig min samtlige produktion som en sammenhængende, kontinuérlig hélhed vil man modtage det tilsigtede, træffende indtryk af de enkelte dele.
Min venlige henstillen til læserne er derfor, kort og godt, den at man ikke vil lægge noget stykke foreløbig til side, ikke foreløbig springe noget over, men at man vil tilegne sig værkerne – gennemlæse og gennemleve dem – i den samme rækkefølge som den, hvori jeg har digtet dem.
Kristiania i Marts 1898
Henrik Ibsen